Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Arrangementer

Oversigt over alternative arrangementer i Danmark. Find spændende events, online forløb, webinarer, åbent hus, kurser, foredrag, messer osv.

Amma besøger Danmark 23.-24. oktober 2018

Foredrag * Healing
23 Oct. kl. 08:45 til 24 Oct. kl. 23:30
Pris: Gratis
Sted: Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndbyvester

Kom og få en helt speciel oplevelse ved dette Amma-event. Der er en god grund til at 38 millioner mennesker over hele verden har opsøgt Amma for at modtage hendes omfavnelse. Ammas nærvær og kærlighed er smittende. I løbet af eventet kan du også opleve guidede meditationer, meditative sange/koncerter, spirituelle taler – og ikke mindst Ammas omfavnelse. Du kan købe lækker indisk og vesterlandsk mad.

Hvem er Amma?

Mata Amritanandamayi, også kendt som Amma, er anerkendt som en enestående visionær, humanitær og spirituel leder. Hun har modtaget talrige internationale æresbevisninger. Amma har de sidste 30 år rejst over hele kloden og bragt kærlighed, håb og fred med sin blotte tilstedeværelse, visdom og særlige omfavnelse (darshan) – som berører mange hjerter.

Nu besøger Amma Danmark for første gang nogensinde.

I Indien er hun anerkendt som en mahatma (en stor sjæl) og favner alle trosretninger med sit budskab om universel kærlighed. Amma er leder af den globale og frivilligbaserede humanitære NGO, Embracing the World™. Embracing the World er med til at lette byrden for verdens fattige ved at imødekomme deres basale behov – mad, husly, uddannelse, sundhedspleje og indtjeningsmuligheder.

“Amma gør mere for de fattige end mange regeringer.”
-Muhammad Yunus (Modtager af Nobels fredspris)

Bliv frivillig til eventet

Det to dage lange event med Amma i København er udelukkende organiseret af frivillige hjælpere. Mange frivillige har deltaget gennem flere år ved forskellige events i Europa. At arbejde frivilligt hos Amma er både lærerigt og sjovt – samtidig åbner det også hjertet og udvider ens horisont.

Hvis du har lyst til at være med, kan du tilmelde dig som frivillig hjælper, allerede inden Amma-eventet finder sted, eller helt spontant ved standen for frivillige hjælpere (seva-standen) i Brøndby Hallen under eventet. Vi har brug for hjælpende hænder eksempelvis i køkkenet, ved salgsboderne, med logistik og ved transporten. Vi glæder os til at se dig.

Du kan tilmelde dig som frivillig før eventet på www.amma-danmark.dk/sevaform/, hvor du også kan angive, hvad du bedst kunne tænke dig at hjælpe med.

Selve programmet

Tirsdag d. 23. oktober 2018
Morgenarrangement
Kl. 08.45 - Uddeling af gratis numre (token) til omfavnelse
Kl.10.00 Amma ankommer i hallen. Herefter guidet meditation.
Kl.10.30 Personlig omfavnelse (darshan) starter.  Det fortsætter frem til ca. kl.16.00
PAUSE
Aftenarrangement
Kl.18.15 - Uddeling af gratis numre (token) til omfavnelse
Kl. 19.30 Spirituel tale v/Amma, guidet meditation, spirituelle sange (bhajans)
Kl. 22.00 Personlig omfavnelse (darshan) starter
Da Amma tager imod alle, der har fået et gratis nummer, er det vanskeligt at angive et sluttidspunkt for aftenarrangementet.

Onsdag d. 24. oktober 2018
Morgenarrangement
Kl. 08:45- Uddeling af gratis numre (token) til omfavnelse
Kl. 10.00 Amma ankommer i hallen. Herefter guidet meditation.
Kl. 10.30 Personlig omfavnelse (darshan) starter.  Det fortsætter frem til ca. kl.16.00
PAUSE
Aftenarrangement
Kl. 17.45- Uddeling af gratis numre til omfavnelse
Kl. 19.00 Spirituel tale v/ Amma, fredsceremoni (Puja)
Kl. 22.00 Devi Bhava-omfavnelse (særlig form for darshan) – starter. Alle kan få et gratis nummer– også dem, der tidligere i eventet har modtaget Ammas omfavnelse. Det er vanskeligt at angive et sluttidspunkt – arrangementet kan vare til ud på morgenen.

Gratis entré

Eventet med Amma er gratis. Reservation er ikke nødvendig. Donationer til Embracing The World™s humanitære arbejde er velkomne.

Nummer til personlig omfavnelse (Darshan)

Den personlige omfavnelse bliver organiseret ved hjælp af et nummersystem. Numrene, kaldet tokens, uddeles ca. 75 min. før arrangementet starter. Det er ikke muligt at reservere eller modtage numre for andre. Om morgenen bliver de personer, som møder Amma for allerførste gang, prioriteret.

Forplejning

Der tilbydes et spændende udvalg af indisk og vestlig inspireret vegetarisk mad, snacks, kager og drikkevarer, som er tilberedt med kærlighed af Ammas frivillige hjælpere.

Børneområde

Her er der mulighed for at lege med sine børn. Forældre har til enhver tid ansvaret for deres børn.

Dyr

Er af sikkerhedsgrunde ikke tilladt. Det er dog tilladt personer med førerhundebevis at medbringe deres førerhund.

Sted

Amma-eventet vil foregå i Brøndby Hallen, og adressen er Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndbyvester. 

Ingen tilmelding - kom som du er

 

Vælg kategori

Mangler dit event?

Skriv til os på kontakt(at)moola.dk og så sørger vi for dit event kommer med på listen...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+