Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

At lede efter gaver - din modgift mod lave vibrationer

4. May 2018 - Personlig udvikling
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard
At lede efter gaver - din modgift mod lave vibrationer. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard

For nyligt læste jeg et opslag i én af de Facebook-grupper, jeg følger. Det er en gruppe, hvor der er samlet mange mennesker med et spirituelt livssyn og et stærkt ønske om at bidrage til at gøre verden til et bedre sted at være. Med andre ord: en samling af lysarbejdere.

En dag var der så et opslag fra ét af de garvede medlemmer. Han skrev:

"Jeg tror ikke mere på en bedre verden".

Det gjorde mig ked af det. Men jeg kan godt forstå ham. Og jeg ved, at der er rigtig mange inden for lysarbejder-kredse - og alle mulige andre kredse - der har det som ham.

Desillusionen og frustrationen over det, der sker i vores verden, er stor. Det gælder på samfundsplan, men det gælder for de allerfleste af os også på det personlige plan.

Der er rigtig mange mennesker, der kæmper for at få tingene til at hænge sammen. Som oplever at gå i ring og blive ved med at støde ind i de gamle mønstre igen og igen. Still confused, but on a higher level synes at være mantraet for den udviklingsproces, vi som mennesker gennemgår her i overgangen til den nye energi.

Og selv om det i min optik hænger sådan sammen, at alt det, der får os til at konkludere, at det hele går den forkerte vej, er en nødvendig eksponering/udrensning, så den nye højtvibrerende energi kan komme til - så kræver det alligevel ind imellem sin kvinde at holde fast i det positive livssyn.

Det kræver nogle gange en meget stædig insisteren på at se gaven i alle de afsløringer og udfordringer, vi hele tiden bliver udsat for.

Herunder får du mine 2 bedste tips til at støtte os selv i at finde gaverne. Og dermed bevare troen på en bedre verden. Jeg håber, du kan bruge dem i dit liv.

Sig tak for at få lov at se sandheden

For at undgå at blive taget af mismodet, når diverse afsløringer og udfordringer dukker op i vores liv, er vi efter min bedste overbevisning nødt til at have vores modgift klar.

Så vi ikke ryger på den nedadgående spiral. Ned til alle de lave vibrationer, som bare endnu en gang bekræfter os i, at det hele går den forkerte vej. For så fastholder vi os selv i at skabe noget mere af deres slags.

Lige tiltrækker lige, husker du måske. Hvis ikke, kan du finde mit videoforedrag om Loven om Tiltrækning på Youtube. I fald du har lyst til at bruge en halv time over en kop kaffe på det.

Den bedste modgift mod den umenneskelighed og ufølsomhed, vi får øje på i denne tid, er i min verden at huske mig selv på, at det, der kommer op til overfladen, hele tiden er foregået. Det har været der hele tiden, vi har bare ikke været bevidste om det.

Og at det nu pludselig står så tydeligt frem for os, er simpelthen et resultat af, at vores vibrationer er steget, så det ikke mere matcher dem vi er. I den proces er vi nødt til at få det lavt-vibrerende skidt frem i lyset, så vi kan tage seriøst stilling til, om det er sådan, livet skal fortsætte med at være. Så vi kan skabe vores fremtidige verden på et oplyst grundlag, kan man sige.

Det gør jeg f.eks. ved at sige/tænke:

Hvor er det godt, at det bliver afsløret, så det ikke foregår i det skjulte mere.

Og minde mig selv om, at det er den eneste måde, vi kan komme umenneskeligheden og ufølsomheden til livs. Se den i øjnene og beslutte, at sådan skal det ikke være i fremtiden.

Det er en modgift, jeg bruger, når jeg møder afsløringer af, hvad der er foregået i mit personlige liv, som jeg ikke har kunnet se klart tidligere.

Det kan være mennesker, jeg har kendt i mange år, som jeg pludselig indser, at jeg bliver drænet af at være sammen med. Arbejdsrutiner, som jeg har levet med, men som jeg pludselig kan mærke, belaster mit system. Spisevaner og andre vaner, som pludselig vækker væmmelse i mig. Forskellige ting og sager, som jeg pludselig ikke FATTER, at jeg har budt mig selv i alle de mange år. Fordi min tærskel for, hvad jeg vil byde mig selv er blevet flyttet i takt med, at mine vibrationer er steget. Og jeg har fået integreret et nyt niveau af selvkærligheden.

Jeg bruger den samme modgift, når der f.eks. dukker afsløringer op i det offentlige rum. Det kan være af svigt i børnesager i kommunerne, systematisk misbrug af børn i den katolske kirke, svindel med skatteborgernes penge eller politisk magtmisbrug af forskellig slags. Ting og sager, der altid er foregået, men som pludselig ikke matcher vibrationen i vores fælles bevidsthed. Så det er nødt til at vise sig tydeligt for os, så vi kan få ryddet op i det og sikre, at den slags ikke fortsætter.

Når jeg finder gaven i det ”forfærdelige” jeg oplever lige nu, ved at minde mig selv om, at det faktisk er et resultat af en positiv og livgivende proces, så kan jeg trække vejret dybt og sige:

TAK fordi jeg får lov at se sandheden. TAK fordi det kommer frem. TAK for al den hjælp jeg får til at komme tættere på kærligheden.

Led efter de gode nyheder

En anden modgift, som jeg bruger i mit daglige liv, er at insistere på at lede efter og fokusere på de gode nyheder, som der heldigvis også er rigtig mange af. Måske ikke altid lige på landsdækkende TV – men de er der.

For nogle måneder siden var der f.eks. den gode nyhed – som faktisk blev bragt på offentlig TV – at en ny undersøgelse viste, at vi mennesker bliver glade af at gøre andre mennesker glade.

Sådan.

Det ved vi jo godt. Det er vores sande natur. Vi er sociale væsener, der elsker at bidrage med noget godt til de sammenhænge, vi indgår i. Vi er slet ikke de grådige og hårdhjertede væsener, man kunne få indtrykket af, når vi f.eks. ser nyheder eller bevæger os rundt i verden.

Vi er HUMAN-KIND - som min gamle læremester fra den åndelige mysterieskole, jeg har fulgt gennem mange år, gang på gang har mindet os om. Kind = Venlige. Vi er kærlige væsener. Som bliver glade af at gøre andre glade.

Og selv om vi i vores hjerter godt kender sandheden om os selv, så er det alligevel skønt, når det bliver dokumenteret i en undersøgelse. Som modgift mod alle de dårlige nyheder. Hvis du vil læse mere om undersøgelsen, finder du den her:

Vi bliver glade af at hjælpe andre

Så når jeg følger med i nyhedsstrømmen kan jeg – og du - altså vælge at fokusere på enten de dårlige nyheder eller de gode nyheder. Vi kan bevidst beslutte, hvilke af nyhederne, der får vores største opmærksomhed.

Hvad er det for nogle nyheder, vi vælger at tænke på? Og snakke med andre om? Og hvad er det for nogle nyheder, vi bevidst vælger ikke at tænke så meget på? Og snakke med andre om?

Det er et valg, vi har i hvert eneste øjeblik i livet.

Måske siger du ligefrem til andre, hvis snakken falder på det nylige giftangreb i Syrien:

Det har jeg ikke lyst til at tale om. For det gør ikke verden bedre, at du og jeg bruger tid på det. Jeg ved, at det har fundet sted, og jeg er ulykkelig over det, men jeg har ikke lyst til at tale om det.

Og måske – hvis du finder det passende i den givne situation, fortsætter du:

Men har du hørt om den undersøgelse, der dokumenterer, at vi mennesker bliver glade af at gøre andre mennesker glade?

Den slags valg om, hvad du vil tænke på og tale om og bruge din opmærksomhed på, er valg, som får store konsekvenser for dit velbefindende. Og altså dit vibrationsniveau.

At insistere på at vende din opmærksomhed derhen, hvor gaverne er, er med til at gøre dig godt og bringe dine vibrationer opad. Og da vi alle er forbundet i et stort sammenhængende univers, så er du samtidig med til at bringe vibrationerne opad i hele menneskeheden. Det kan du også se mere om i videoforedraget, hvis du væger at se det.

Så ved at insistere på at lede efter gaverne, hjælper du både dig selv og verden til at hæve os op over moradset. Så vi kan starte en ny skabelses-spiral på en højere frekvens. Stoppe med at køre rundt og rundt i det gamle time-loop.

At lede efter gaverne er din allerbedste modgift mod de lave vibrationer. Den modgift, der gør, at du ikke giver op og mister troen på en bedre verden.

Det er empowerment. At bevare Kraften. Frem for dis-empowerment. At miste Kraften.

Rigtig god fornøjelse i din jagt efter gaverne

Gemmer din stemme...

Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Sådan kommer du dig over dit knuste hjerte. Artikel af Marie-Louise Bregendahl
Personlig udvikling - 8. June 2018
Af: Marie-Louise Bregendahl

Hvad gør du, når du stadig ikke har givet slip på din eks? Selv om han højt og tydeligt har sagt, det ikke kommer til at ske!

Himmelvågeren. Artikel af Lilan Kops
Personlig udvikling - 8. June 2018
Af: Lilan Kops

Mere Mellem Himmel & Jord

Sådan integrere du den sunde livsstil i din hverdag! Artikel af Siff Frost
Livsstil - 7. June 2018
Af: Siff Frost

Når jeg taler om sund livsstil, taler jeg ud fra min holistiske tilgang til sundhed og til livet. For mig er det naturligt, at vi...

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer. Artikel af Lise og Martin August
Særligt sensitive - 7. June 2018
Af: Lise og Martin August

Bryd negative tankemønstre, slip angsten for at fejle, frisæt din handlekraft og find mere indre ro, styrke og overbevisning.

Det er måske de andres skyld, men nu er det dit ansvar. Artikel af Lisbeth Olesen
Personlig udvikling - 4. May 2018
Af: Lisbeth Olesen

"Jeg har haft en frygtelig barndom. Mine forældre blev skilt, da jeg var lille. Jeg ville helst bo hos min far, men så truede min...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Nyhedsbrev

GRATIS Online magasin

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+