Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Har dine barndoms mønstre givet dig overskud eller underskud i dit liv?

7. October 2016 - Børn * Personlig udvikling
Af: Marie-Louise Bregendahl
Har dine barndoms mønstre givet dig overskud eller underskud i dit liv? Artikel af Marie-Louise Bregendahl fra RecreateYou

Har du nogensinde overvejet – sådan rigtigt - hvad der styrer din skæbne?

Jeg møder ofte kvinder, der ofte er frustrerede over, hvorfor alle andre får manden, pengene, jobbet, huset, rejsen… over hvorfor andre kvinder `får´ det, men hun gør ikke – Den følelse har de fleste nok prøvet på et eller andet tidspunkt i deres liv ” hvorfor sker alt det gode for andre, og ikke for mig?”

Grunden til, at vi ikke ser os selv som nogle der potentielt set sker alt ”det gode” for, er, fordi vi sidder fast i en gammel `kodning´, nogle af dem (de fleste faktisk ) er endda så ubevidste, at vi ikke ved de er der.

Kodninger, som giver en følelse af at være fastlåste, og som kører i den samme gamle rille dag ud og dag ind: Vi tiltrækker den kritiske ikke-nærværende mand, tiltrækker dårlige chefer, jobs som ikke er de rigtige for os, mangel på penge til at betale regningerne osv. Altid det samme. Og vi kan ikke forstå hvorfor.

Okay, så hvad er det så, der styrer din skæbne?

Svaret er Din skaber kraft

Ikke dit vision board eller dine daglige 10 positive affirmationer (selv om det da er gode back up redskaber for så vidt).

Men din evne til at skabe din virkelighed.

Du har en individuel bevidsthed.

Vi kan definere bevidsthed som et vibrerende felt af information.

Og din bevidsthed gennemtrænger rum og tid – for at skabe din skæbne.

Denne bevidsthed er sat sammen af en masse forskellige ting, feks. overbevisninger, tanker og ydre og indre intentioner.

Dine ydre intentioner er dine mål. Jeg vil gerne have den rigtige mand, jeg vil gerne have mit drømmejob, jeg vil gerne tjene flere penge osv. Den slags ting, som dit ego godt kan lide, det er dine ydre intentioner.

Dine indre intentioner er meget mere gemt – nemlig helt inde i det ubevidste. Og det er her dine barndoms `kodninger´ kommer ind i billedet.

Du kan nemlig godt have en ydre intention om at få den åbne nærværende mand, men hvis du på et tidspunkt (og hvem er ikke det) er blevet såret, er blevet afvist, er blevet forladt, så har du også samtidig en indre intention om at føle dig sikker, om ikke at blive såret igen, om ikke at have tillid igen ( det er bare nogle af de ting, som kan gemme sig derinde i mørket ).

Og så har du pludselig to intentioner, som er i konflikt med hinanden. Din ydre og din indre.

Intentioner er lidt lige som din ordreformular (som når man bestiller noget online) til universet.

Så hvis du har en indre (ubevidst) intention om at undgå at blive såret igen – de som ligger dybt i os, er også de intentioner, som vi er følelsesmæssigt mest tilknyttet – så vil denne dybe intention altid overskrive din bevidste ydre intention om at få den perfekte mand.

FORDI universet vil altid gå efter at levere det til dig, som du har den største følelsesmæssige energi på – dvs. den følelse, du har gentaget i dig selv flest gange, har den største energi. Og dermed den største tiltrækningskraft.

Læs også Barndommens ekko

Så hvis du – i dit hoved, med din logiske hjerne – forsøger at tiltrække den rigtige mand (og alt muligt andet for den sags skyld), så vil det næsten altid fejle, fordi du i dit hjerte ”tænker”, at du ikke vil såres igen og forlades igen. Og det er næsten med sikkerhed mere følelsesmæssigt ladet, end det dit hoved tænker.

Så vi bliver nødt til - i hvert fald hvis vi ønsker at ændre noget i det liv, vi allerede lever – at finde ud af, hvad det er, vi skaber med.

Så skaber vi med ”jeg vil gerne have en kæreste” (bevidst hjerne), eller skaber vi med ”jeg vil gerne føle mig sikker” (ubevidst hjerne) ?

Og først når vi har den bevidsthed (om hvad vi virkelig skaber med) - kan vi også begynde at arbejde med at skabe det vi ønsker os mere bevidst.

Når du skaber ud fra ” jeg vil gerne føle mig sikker, ikke blive såret, ikke blive forladt” så skaber du ud fra FRYGT.

Frygt, mangel og selvhad– Er tre følelser som virkelig ødelægger din evne til at skabe og opnå det du ønsker.

Så når du lever hovedsageligt i en af disse følelser, så vil du også tiltrække mere af den følelse (ting, omstændigheder, mennesker) som derved bekræfter at du har ret (i at have ret) til din frygt, mangel, selvhad.

Så hvor kommer disse indre, gemte/glemte intentioner fra?

De kommer fra gamle reaktive mønstre: et reaktivt mønster er den måde vi automatisk og spontant reagerer på mennesker, situationer, følelser.

Vi oplever en situation, og det føles (ubevidst) som en situation vi har været i før – og bang, vi reagerer på én særlig måde. Hvis du feks. er opvokset med meget autoritære forældre, så har vi for det første en tendens til at frygte autoriteter, og blive perfektionistiske, og hvis vi så som voksne får en autoritær chef – så reagerer vi voldsomt på hende/ham.

Du er nærmest `kodet´ til det, kan man sige – du reagerer automatisk.

Disse automatiske reaktioner – er derfor også vores mest gentagede følelser = dem som vi ubevidst skaber ud fra.

Dine koder kommer fra din barndom.

Hvis du feks. blev behandlet dårligt som barn, så vil de følelser, du oplevede i den forbindelse, sætte sig fast, først i din bevidsthed og din krop (på celleplan), og sidenhen hager de sig fast i de overbevisninger, du har om dig selv.

Så hvis du er blevet `kodet´ til frygt, til at verden vil dig det ondt, til at du er et offer – fordi det lærte du direkte eller indirekte af dine forældre, (eller hvem der nu var dine primære omsorgspersoner, da du var barn).

Og du bliver både kodet rent følelsesmæssigt, men også på det kognitive plan.

Så hvad tænker et barn, som bliver dårligt behandlet?

Det tænker: Der må været noget galt med mig…. Jeg er forkert! For et barn ved nemlig, instinktivt, at det er meningen, de skal passes på og elskes af deres forældre, især deres mor.

Så når det ikke sker – eller det modsatte sker – så tænker barnet ikke ” ah mine forældre har det også svært, eller det er fordi, min mor har en depression”. Nej, de tænker ”det er fordi der er noget galt med mig” – for ellers kan barnet ikke overleve, og det er trods alt det, vi også instinktivt ved, at vi skal.

Og det bliver så konklusionen om mig selv: Jeg er forkert, og der må være noget galt med mig.

Læs også Min fuldendte cirkel

Logisk bevidst længes jeg nu som voksen efter the one and only, samtidig med at jeg på alle planer (følelsesmæssigt, kognitivt, og kropsligt) minder mig selv om, at jeg er forkert hele tiden.

Så du vil med sikkerhed – fordi universet leverer det som udspringer af den stærkeste mest gentagede følelse – tiltrække en mand, som på en eller anden måde synes, der er noget galt med dig. Så du kan blive bekræftet i ”sandheden” om dig selv.

Og du kan ikke forstå hvorfor!!

Din frustration og smerte begynder at vokse. Og når det sker, så begynder vi ofte lige så stille at blive selvsaboterende – overspise, overtræne, overdate, over- hvad som helst, for at fylde smertehullet i maven op.

Disse ”koder” kan heldigvis overskrives. Du har evnen til at gøre det, til hver en tid.

Alt i livet kan ændre sig, hvert øjeblik, til hver en tid – intet er stilstand. Du ved ikke, hvad der sker i morgen, om en uge eller bare om en time – du ved det ikke, men vi lever vores liv, som om vi gør, og vi tror derfor, vi ikke kan ændre vores ”skæbne”.

Men det kan vi sagtens - det kræver dog, at du beslutter dig for at ville ændre det, som ikke virker i dit liv, og derefter at du finder frem til præcis hvilke koder, du har med dig, og til slut overskriver dem med nye koder.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 3 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+