Kærlighed i et tilknytningsperspektiv

Hvis forældrene var uopmærksomme, over-opmærksomme, omklamrende eller ikke-til stede, får deres børn ofte et kompliceret forhold til kærlighed. De vælger også partnere ud fra den tilknytningsstil, de har med i bagagen.

Når vi bliver voksne og forelskede, vil vores kærlighedsevne og tilknytningsstil især vise sig i pressede situationer og i de magtkampe, der naturligt opstår i forhold. Psykologen John Bowlby definerede 4 tilknytningsmåder, vi mennesker fungerer ud fra. Den største gruppe er de trygt tilknyttede, der kan give og modtage kærlighed. De kan håndtere angst og lader sig ikke slå ud, når de er under pres. Det er de partnere, der forstår at skabe et respektfuldt rum, anerkender hinandens forskelligheder og taler i venlige toner til hinanden. Der er tillid, imødekommenhed og rummelighed. De ydmyger og nedgør ikke hinanden. Det er også de par, der har længerevarende relationer. Ligeledes ser man også at de par, der kæmper for kærligheden og virkeligt ønsker at pleje den, har langtidsholdbare forhold.

Andre er omklamrende og ængstlige i deres måde at være partner på og vise kærlighed. De har det med at være over-opmærksomme på andre, bruger store følelser og er meget farverige, når de udtrykker sig. En tredje gruppe er dem,der trækker sig og har svært ved at forholde sig til store følelser. De kan være ret analyserende og klarer sig bedst ved at lave ”muren”, når de møder store, reaktive udbrud. Mens en fjerde gruppe har svært ved at være i en relation, er disorganiserede i deres tilknytning til andre. De har ofte lidt af omsorgssvigt gennem deres opvækst og har ikke fået den tryghed og omsorg, de havde brug for.

Som parterapeut bør man altid sikre, at man kender den enkelte klients tilknytningshistorie i opvæksten og lære, hvordan de fik omsorg og nærhed. Har man en meget kompliceret historie med i bagagen, vil det ofte udspille sig mellem parret og give anledning til misforståelser og forventningskriser. Samtidigt vil man se på parrets fælles tilknytningshistorie. Her er man opmærksom på, hvordan de giver og modtager kærlighed, og hvordan de støtter eller behandler hinanden, når bølgerne går højt.

Den gode nyhed er, at parterapeuten kan støtte parret i at forstå deres mønstre og hjælpe dem med at etablere deres egen – en ny tilknytningshistorie (tillært tilknytning) hvis der har været et nedbrud eller stort svigt.
Uanset hvilken udfordring man har haft gennem opvæksten, er det muligt at skabe en god, holdbar og tryg relation. For nogle kræver det en del tålmodighed og hårdt arbejde at bryde med gamle tilknytningsmønstre. Og med tiden bygger man nye – indimellem uhensigtsmæssige mønstre. Det sker ofte gradvist og ubevidst og kan skyldes alle de mange faktorer, parret skal håndtere i deres dagligdag.

Det er en forudsætning, at begge parter er bevidste om deres kærlighedsevne og stil, for at det giver mening og en dybere forståelse. Den stærke, trygge og sunde tilknytning sikrer en tilfreds, velfungerende social hjerne, tryg base og ro i nervesystemet, som er en forudsætning for at trives som menneske. Og for at være en god partner.

Magtkampe er naturlige, og hvis vi kan lære at sætte os udover det mønster, vi ryger ind i (dvs. den måde vi håndterer konflikterne) og som tager magten fra os, er der håb for at komme videre sammen.

En ting er sikkert; kærligheden er ikke bare en konstant.. den skal holdes ved lige, passes og værnes om for at vedblive med at blomstre i mange år frem.