Hjælp os med at udbrede kendskabet til alternativ behandlng ved at fortælle din succeshistorie om alternativ behandling eller publicere din artikel i MOOLA Magasinet

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Når din hjælpeløshed står i skyggen

6. oktober 2017 - Skyggearbejde
Af: Louise Schønnemann
Når din hjælpeløshed står i skyggen. Artikel af Louise Schønnemann

Er du god til at bede om hjælp?   Mange mennesker har meget svært ved at bede om hjælp. Vi tror, vi skal klare alt alene. Først når vi er helt derude, hvor vi absolut ikke kan bunde længere, rækker vi ud. Nogen gange skal vi endda helt i knæ, før vi får bedt om hjælp.

Kender du til det?

Jeg havde en klient, der fortalte mig, at hun ikke kunne bede om hjælp. Hvis hun bad om hjælp, følte hun sig svag og hjælpeløs – og det ville hun ikke have på sig.

Problemet for hende var, at hun – både privat og arbejdsmæssigt – ofte måtte kæmpe virkelig hårdt for at gøre og nå de ting, hun ønskede. Hun skulle lave al mad selv, hun hentede altid børnene selv, hun knoklede med sine opgaver selv – også selvom det blev midt om natten. Hun ville klare alting selv.

Hun var udmattet, stresset og presset i bund.

Men hun ville ikke indrømme – overfor sig selv eller andre – at hun havde brug for hjælp. Hun ville ikke indrømme, at hun havde brug for andre i sit liv. Hun ville ikke indrømme overfor sig selv, at hun ikke kunne det hele.

Hvorfor ikke?

Fordi hun var opdraget til - i bedste mening af hendes forældre - at hun skulle kunne klare sig selv. Hun havde også fået meget ros op gennem tiden for, at hun altid havde været så selvstændig.

På grund af denne programmering gennem livet, havde hun placeret sine svage, hjælpeløse sider i skyggen , som vi siger.

’Meget kan du kalde mig, men jeg er ikke svag og hjælpeløs’, elskede hun at sige.

Behøver jeg fortælle, hvordan hun havde det – hvad konsekvensen var af det?
Hun var fuldstændig presset i bund, fysisk, psykisk og emotionelt.

Hun var stiv og øm i skuldre og ryg af at bære hele livets byrde alene.
Hun var i konstant stresstilstand.

Hendes åndedræt var overfladisk og kort. Hun havde ikke trukket vejret ordentligt i årevis.

Hun kunne ikke mærke sig selv længere. Alt var lukket ned for at kunne klare det hele.
Hun følte sig ensom - ensom i sit liv, i sit ægteskab, i sit job.

Hun følte, at hun var den eneste, der lavede noget reelt i hjemmet - så hun brokkede sig, var konstant i offerrollen og følte hun måtte ofre sig for alle andres behov.

Ægteskabet knagede, fordi hun kunne ikke bede sin mand om hjælp, hvilket gjorde, at han følte sig overflødig og ligegyldig i deres parforhold. Så han trak sig (ingen mænd kan lide at være overflødige!), og de gled længere og længere fra hinanden.

Hun lukkede sig mere og mere ned, i ensomhed – langt fra manden, der også lukkede ned.

Og sådan endte hun sine dages ende: Nedbrudt, stresset, ensom og nedlukket – med følelsen af at skulle klare alting selv og aldrig få hjælp.

Alt sammen fordi hun tidligt i livet havde lært, at hun skulle klare sig selv og var stolt af at kunne være selvstændig.
Alt sammen fordi hun havde placeret sin hjælpeløshed og svaghed i skyggen, hvor skam og forkerthed bor.

Måske kan du genkende dig selv i dette?

Eller måske kender du nogen, der er sådan.

Det er meget almindeligt.
Desværre.

Vejen til helhed og balance

For at kunne vende det destruktive mønstre hun var endt i – og for at kunne finde balance i sit liv igen, måtte hun integrere svag og hjælpeløs.

Det vil sige: acceptere og være svag og hjælpeløs i en stund – indtil det føles naturligt OG indtil hun havde erfaret på egen krop, igen og igen, at der er en kæmpe gave – værdi - i at kunne bede om hjælp, være svag og hjælpeløs.

Da hun integrerede disse sider i sig selv – stod ved dem og agerede ud fra dem - kunne hun pludselig få adgang til følelser som lethed, overskud, frihed og følelsen af samhørighed.

Integration af sider, som vi har placeret i skyggen, er ikke ligetil for mange. Det kræver arbejde med skyld, skam, frygt og ubehag. Fordi vi skal gennem mange lag af undertrykte følelser og indbildt overlevelsesstrategi. Men det er muligt.

Det kræver både mod, handling og vedholdenhed. For det tager (ofte)lang tid, før vi tør overgive os til en ny adfærd og finde tillid til, at vi kan vise os fra disse tidligere forbudte sider: i ovenstående eksempel vise sin hjælpeløshed og svaghed og bede om hjælp til fx det praktiske arbejde i hjemmet og uddelegere mere på arbejdet.

Få skyggen - det du ikke vil være - frem i lyset

I det øjeblik vi gør det skamfulde bevidst – tager det frem i lyset og kigger på det, kan vi bevidst øve os på at ’være det vi ikke vil være’. Og stille og roligt vænne kroppen til en ny adfærd.

Første skridt er ALTID at opdage, hvad vi har placeret i skyggen.

Indenfor den ’lette tilgang til’ skyggearbejde (kontra den dybtgående emotionelle healing-tilgang, der arbejder mere terapeutisk med underbevidstheden) har vi nogle simple skyggeøvelser, der kan hjælpe dig med at identificere hvilke sider af dig, du har placeret i skyggen, og som derfor i dag blokerer dig for at komme videre på din vej. 

Øvelse: Find (nogen af) dine skyggesider

Strategi - Overkompensation:
Hvilket positivt karaktertræk beskriver du oftest dig selv med, som du er stolt af?
Jeg er ____________________________________________________________

Find derefter det stik modsatte karaktertræk.
Har du fx skrevet ’jeg er sjov’, kunne det stik modsatte være ’kedelig’.
1 ________________________________________________________________

Strategi – fornægtelse/løgne:
Hvad håber du, at andre aldrig finder ud af om dig?

Færdiggør fx sætningen: Jeg håber aldrig, at nogen finder ud af, at jeg er (…….)
fx uærlig, inkompetent, dum, overfladisk, fej, svag, doven, hysterisk, ulækker, sjusket, uansvarlig…

2________________________________________________________________

Strategi – projektion (det du ikke vil stå ved, du er, peger du fingre af i andre):
Hvilken person synes du er irriterende, provokerende, frastødende?

Navn:______________________________________________________________

Hvad er det for en egenskab/ karaktertræk, du ikke kan li ved denne person?
Færdiggør evt. sætningen: Han/hun er simpelthen bare så…

3________________________________________________________________

Skriv nu alle de ord ned, der står på de røde linjer fra ovenstående øvelse .

Herover er nogen af dine skyggesider – sider af dig selv, som du ikke kan/vil acceptere, at du også er. Sider af dig selv, som du har brug for at se værdien af at være, udtrykke og bruge, hvis du vil mere i balance og stå ved at være hele ’dig’.

Overvej: Hvorfor har du egentlig en fordømmelse på disse egenskaber?

(Tænk tilbage – hvad er der sket i dit eget liv, som har gjort at du ikke kan lide denne form for adfærd? Måske har du oplevet denne adfærd hos én af dine forældre, i skolen, eller noget er sket, hvor du har besluttet dig for ikke at ville være dette mere)

Hvor meget energi bruger du på at skjule/undertrykke disse sider af dig selv ?

Hvor er du - ærligt - ’det’ i dit eget liv i dag?

Hvor kunne det være en fordel for dig at være mere af ’det’ i dit liv?
(Fx kan det at indrømme/acceptere at man er svag, utilstrækkelig eller hjælpeløs, gøre det muligt at bede om hjælp)

Konkret handling: Hvordan kan du øve dig i at være mere af ’det’ i den kommende uge?

Når du først opdager, hvad du har placeret i skyggen / hvad du skammer dig over eller gør forkert i dig, kan du bevidst begynde at arbejde med det. Ikke før. Før det bliver bevidst, vil det blot løbe om hjørner med dig og skabe destruktive mønstre i dit liv, som ødelægger dine muligheder for at opleve glæde, lethed, taknemmelighed og frihed.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 4 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Kender du dine værdier? Artikel af Marianne Nørregaard
Personlig udvikling - 1. december 2017
Af: Marianne Nørregaard

Rigtig mange af os kender ikke vores egne værdier, og handler derfor ofte i blinde gennem det meste af livet.

Energier og flow med numerologi. Artikel af Milliecentt Rosamunde
Numerologi - 1. december 2017
Af: Milliecentt Rosamunde

Numerologi er en ældgammel videnskab, der via tal og bogstaver arbejder med energier og vibrationer. Tal og bogstaver er fra et...

FORSTÅ FLOW og skab det med vilje. Artikel af Anja Vintov
Flow - 1. december 2017
Af: Anja Vintov

Nogle ved, hvad flow er. Andre aner det ikke. Nogle synes bare, ordet er lækkert. Det giver association til lethed. Andre synes,...

Butikker - 1. december 2017
Af: MOOLA

Hvad skal du finde på... at give dem du elsker i julegave? Eller hvad skal der stå på din ønskeseddel? Hos MOOLA har vi fundet...

Efterlad bullshit i 2017. Artikel af Mette Carendi
Personlig udvikling - 1. december 2017
Af: Mette Carendi

For nylig var jeg til et dialogmøde i det iværksætterhus, hvor jeg har klinik, og Uffe Elbæk kom og talte om iværksætteri og om...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Nyhedsbrev

GRATIS Online magasin

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+