Hjælp os med at udbrede kendskabet til alternativ behandlng ved at fortælle din succeshistorie om alternativ behandling eller publicere din artikel i MOOLA Magasinet

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Sådan får du en sund, slank og harmonisk krop!

8. september 2017 - sundhed * Intuition * Personlig udvikling * Træning
Af: Signe Find
Sådan får du en sund, slank og harmonisk krop! Artikel af Signe Find

Nysgerrig….? Jeg er! Og har altid været det. Draget af og passioneret omkring alt der har med sundhed og harmoni at gøre. Så ja – mine fingre ville ofte finde vej til et klik på en overskrift som den.

Min nysgerrighed og det åbenlyst tiltrækkende ved at opnå en sund, slank og harmonisk krop ville få mig til at læse med. Også selvom jeg uden tvivl ville sidde med en vis portion skepsis og mine efterhånden robuste parader over for quick-fixes og ”kreative” løsninger i den sammenhæng. 

De sidste mange år er jeg dog blevet langt mere selektiv i forhold til hvornår og hvilke af sådanne overskrifter, jeg klikker videre på. For hold nu op hvor er der mange ”gode råd” derude. Alt fra retningslinjer til den rigtige kost, den forkerte –det her skal du undgå at spise, din huds værste fjender, bedste kilder til stramt maveskind, optimer din søvn med denne metode, træn efter din type, sådan får du tonede arme etc. etc. etc. Så meget viden. Så meget information. Så mange trends, retningslinjer og regler at følge, leve op til –eller f**** up i.

Jeg er selv én af dem! Ligesom så mange andre deler jeg, med de allerbedste intentioner, inspiration og gode råd til et mere harmonisk og sundt liv. Men hvad er det så egentligt lige det er? Og hvem eller hvad definerer, hvornår vi er ”i mål” og lever livet sundt og balanceret? Og hvad er det, der gør, at det tilsyneladende er så forbandet stor en udfordring for rigtig mange at træffe sunde valg i hverdagen.

Med al den tilgængelige viden vi nærmest fodres med på daglig basis om, hvad der er sundt, livsforlængende og sygdomsforebyggende –så er det for langt de fleste ikke uvidenhed og manglende oplysning, der er problemet.

Og omvendt – hvad er det, der gentagne gange får os til at hoppe med på slankebølger og kan få os til at dedikere al vores tid, opmærksomhed og ”mad-frihed” til suppekure, juicekure, protein-eller fedtdiæter mm.? Er det længslen efter den rene krop, den slanke figur, den ultimative sundhed? Eller noget helt andet….

Jeg er ikke imod nogle af ovenstående eksempler som sådan, men mere konceptet og ofte konsekvenserne af så restriktive diæter får alle mine alarmklokker til at bimle. For selvom jeg anerkender og på flere områder er ganske enig i, at der kan være fordele og masser af god næring, læring og ernæring at hente i de respektive diæter og kure, så har de alle - potentielt - den konsekvens til fælles, at de fjerner os fra os selv. Kapper forbindelsen mellem hoved og krop. Lukker ned for selvansvarligheden og selvomsorgen – for i stedet at lade kontrol/ikke-kontrol tromle indover med al sin power og pragt….

Og jeg har set det så mange gange. At det, der startede ud som et projekt i sundhedsøjemed, alt for ofte bliver startskuddet til en længere ”karriere” med spiseforstyrrelser eller i hvert fald forkvaklede følelser og et ustabilt forhold til mad, træning og krop. I mere end tyve år har jeg beskæftiget mig med problematikken – mærket og følt det på egen krop og haft adskillige klienter, der har kæmpet årelange kampe mod sig selv med mad og træning som våben.

Jeg er ikke længere af den overbevisning, at det kun er ønsket om den ”rigtige” krop, længslen efter at leve op til et ideal, der spiller ind i forhold til den måde, vi spiser, ikke spiser, træner og ellers lever for at optimere vores sundhed. Jeg tror en rigtig stor del også har karakter af ønsket om anerkendelse i et bredere perspektiv. At det i høj grad også handler om behovet for at være en del af et fællesskab. ”Os der spiser rawfood”, ”glutenfrit”,”kødfrit”, ikke spiser grøntsager for ”grøntsager er til kaniner” mm. Vi vil gerne være en del af noget. Sammen med nogen om noget –en retning, en mening, en måde at anskue og leve livet på. Også når det kommer til mad og træning.

Men det er let at blive forvirret og forført.

Det bugner med råd og vejledning. Og nærmest sexede billede af mad. Der styles, serveres og deles madbilleder i stor stil – og i et eller andet omfang er det, vi spiser (i hvert fald ude blandt andre mennesker og på Instagram (!!!)), med til at definere, hvem og hvad vi gerne vil ses som. Den massive mad-sex der hersker på sociale medier med alverdens billeder af smukt arrangeret tallerkner, der emmer af skønhed, sundhed og rigtighed - det kan en rugbrødsklemme og et par grøntsagsstave have svært ved at leve op til…. ;) Jeg svælger selv i smukke madbilleder og elsker at blive inspireret. Men at mad og daglige måltider i den grad bliver endnu et felt, vi kan præstere os til mere anerkendelse, kan vække min bekymring.

For jeg tror, det er med til at opdele os i to grupperinger på et større befolkningsmæssigt plan –dem der lever sundt, økologisk, grønt og er aktive –og dem der simpelthen melder pas. Ved, det er sat på spidsen og karikeret – men jeg synes, jeg ser det. Og samtidig tror jeg, det splitter os indeni med al det præstations- og ”udstillingsræs”. En splittelse, der viser sig som dage eller perioder, hvor vi virkelig er sunde - og andre hvor vi – ja- melder pas i stor stil. Og ikke bare ødelægger det vores fysiske sundhed, fucker hormonsystemet op, dræner binyrer – det nedbryder også din selvfølelse og evne til at mærke efter, hvad der er godt for dig.

Så.

Jeg vil gerne ha` dig tilbage til dig. Hvor DU er eksperten! I DIT liv, i DIN krop – i hvordan det føles og mærkes at være dig. Og ikke er slave af en kostreligion eller skal leve op til din venindes insta-profil eller i det hele taget løber en endeløs vej for at komme i ”mål”.

For målet er dig. Du er der allerede. Du skal ikke fixes. Er det ikke vildt!

Vend i stedet tanken på hovedet –se dig selv som du er. I mål og helt unik som den du er. Og begynd med det samme – som i NU - at behandle dig selv med al den respekt og kærlighed du fortjener. Ikke bare er det befriende at lægge stridsøksen fra sig, det bliver også så meget lige for, hvad du skal vælge og fravælge for at leve sundt – simpelthen, fordi du får adgang til at mærke mere og andet end dårlig samvittighed. Når du starter med at behandle dig selv godt på din inderside, lytter til din krops signaler og behov, så lægger du de fineste sten til det fundament, dit selvværd kan stråle fra. Og herfra vil lysten til at spise nærende og sundt blomstre. Og du vil få lyst og energi til at bevæge dig præcis, som din krop har brug for og godt af.

Lyder det tiltalende? Jeg siger ikke, det bare er nemt. Men som med så meget andet har vi altid et valg. Jeg vil gerne have en sund, slank og harmonisk krop. Og jeg har været ad mange veje og kringelkrogede stier for at opnå det. Er jeg altid tilfreds og slank? Nej. Men jeg VED nu, at det på ingen måde er løsningen at flygte fra mig selv og kaste mig over den første og bedste kur. Jeg starter nu et andet sted. Med min vejrtrækning, forbindelse til hjerte og alt det, der rumsterer indeni. Den ”kur” har de sidste mange år ikke skuffet mig…

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 4 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

RYD OP I DIT LIV og start på en frisk. Artikel af Louise Schønnemann
Skyggearbejde - 8. september 2017
Af: Louise Schønnemann

Vi længes alle efter at starte forfra Hvad længes du efter? Har du brug for at starte på en frisk?

Komælk - guld eller gift? Artikel af Rose Maimonide
Kostvejledning - 8. september 2017
Af: Rose Maimonide

Komælk er ikke nødvendigvis usundt for dig eller dit barn. Til gengæld er komælk heller ikke nødvendigt for din eller dit barns...

Nærvær og mild berøring giver helbredelse til kroppen. Artikel af Lisbeth Olesen
Massage - 8. september 2017
Af: Lisbeth Olesen

Aldrig har der været så meget uro i verden, og aldrig har der været så mange stressede, angste og deprimerede mennesker i Danmark...

Hvordan får man ram på en mand? Artikel af Steen Blendstrup
Sexologi - 8. september 2017
Af: Steen Blendstrup

Tak til Det Ny Teater for inspiration med genopsætningen af ”Annie Get Your Gun” – med netop den danske titel ”Hvordan får man...

Hvilken kropsterapi skal jeg vælge? Artikel af Mette Carendi
Personlig udvikling - 8. september 2017
Af: Mette Carendi

De fleste i vores kultur har i en eller anden grad det, der kaldes ”body-mind split”. Det er uundgåeligt, da det desværre er en...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Nyhedsbrev

GRATIS Online magasin

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+