Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Sådan!

8. June 2018 -
Af: Steen Blendstrup
Sådan! Artikel af Steen Blendstrup

Nej, jeg har ingen opskrift på, hvordan du finder Den eneste Ene. Jeg kan til gengæld give dig nogle råd til at forbedre dine odds. Enten vinder du, eller også lærer du.

Jeg elsker joken om ’how to get a beach body’, der lyder noget i retning af: You have a body, go to the beach. Now you have a beach body.

Vi mennesker har en ulyksalig evne til at gøre tingene mere komplicerede, end de er. Nogle af os har det som en personlig udfordring at undgå at overtænke. Især fordi vi vælger at tænke på alt det, der kan gå galt, før vi når frem til det, der kan gå rigtigt. Og derfor ikke får handlet.

Den bedste tilgang er i langt de fleste tilfælde - med Pippi Langstrømpes ord - at ”det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert finde ud af”.

Det betyder ikke, at vi skal køre bil uden kørekort, men at vi skal kaste os ud i køretimerne med en overbevisning om, at vi skal lære at mestre både teorien og den praktiske kørsel.

Mødestedet – vælg din arena

Altså: afsted til stranden!

Forudsætningen for at møde Den eneste Ene er, at du befinder dig samme sted som ham eller hende. Du vil antagelig gerne have, at din eneste ene har noget til fælles med dig, så søg der, hvor du tilfredsstiller dine behov.

Kan du lide musik, så søg til koncerter. Elsker du filosofiske diskussioner, så søg til foredrag eller i den akademiske verden. Elsker du at bruge kroppen, så søg til sportslige aktiviteter. Elsker du rejser og eventyr, så skal du måske søge blandt backpackers på den anden side af jordkloden.

Glem listen

Mennesker er nemlig ikke som stangtøj. De kan ikke bestilles over nettet. Det er ikke svært at opstille en ønskeliste om den ideelle mand eller kvinde, men de færreste vil føle sig tiltrukket af at skulle leve op til en række krav for at få adgang til at møde dig (som det ofte sker på datingsites). Og så virker listen i øvrigt ikke.

Ser vi på de overfladiske ting - højde, vægt, alder – så er de netop overfladiske. Det blonde hår er farvet, det sorte bliver gråt. Og relationen mellem højde og vægt vil give en ranglet type, hvis højden er i top, vægten i bund – og måske lidt mave, hvis det omvendte gør sig gældende. Bodybuilder-typer ligger i øvrigt tit over den anbefalede BMI – men altså med muskelmasse.

Men bevares: udseendet betyder meget for den seksuelle tiltrækning. Ellers ville kosmetiske operationer næppe være en milliard-industri.

I øvrigt afspejler vores behandling af kroppen vores syn på os selv: Misbruger vi os selv med usund livsstil? Passer vi på os selv? Er vi asketer eller livsnydere?

Listen er et spejlbillede af dig selv

Listen over personlige egenskaber er derimod meget interessant. Ofte tiltrækkes vi af egenskaber, som vi ikke synes, vi selv besidder. Dermed risikerer vi at lede efter vores ”skygge”, hvilket ofte fører til, at vi finder den samme kæreste igen og igen – bare med et nyt navn. Og du ved, hvordan det endte sidste gang …

Det interessante er, at listen på den måde kan være et terapeutisk redskab, der kan gøre dig klogere på dig selv, hvis du bruger den som et spejl. Og selvfølgelig forudsat, at du er villig til at arbejde med selvudvikling, inden du farer ud på datingmarkedet.

Fælles værdier holder på langt sigt

Hvis du er interesseret i et forhold, der holder, så skal du lægge fokus på de værdier, der er vigtige for dig. Det kan være alt fra materiel tryghed til regelmæssig sex til spirituel udvikling. Hvis du synes, det er for store emner at tage op på en date, så må du jo spørge dig selv, hvornår de så skal på bordet … og hvor lang en affære du har tænkt dig at have med en mand/kvinde, før du finder ud af, at I ikke har noget til fælles, hvor det virkelig tæller.

Vær opmærksom på, at det med værdierne ikke er en tjekliste som den med udseendet og egenskaberne. Det er derimod gode samtaleemner, hvor det hurtigt vil blive afsløret, både om I har fælles værdier, og om I er gode til at kommunikere.

Som i alle forhold omkring kærligheden handler det i virkeligheden ikke så meget om, hvem han eller hun skal være – men om hvem du er, og hvem du vil være.

Følelserne og kærligheden

Du kan også spørge dig selv; hvad vil jeg gerne føle, når jeg er sammen med min kæreste. Sig ikke, at du vil føle dig forelsket. Forelskelse er en hormonel reaktion, der ganske vist føles dejlig, men som ikke holder (og sjældent længere end det første år).

Og når du har fundet frem til den følelse, så tjek lige, hvordan du kan give den til dig selv. Det er dejligt at blive elsket af en anden, men grundlæggende gælder det om at elske sig selv. På den måde kommer du i overskud – og det er en tiltrækkende kvalitet.

Samtidig (og det er nok så vigtigt) er risikoen for at du går på kompromis med dine ønsker og dine værdier langt mindre, når du er i overskud – når du ikke behøver en kæreste, men synes, det ville være skønt at have en.

Ligeværdige partnere

Så hvordan finder du ham eller hende den skønne kærlighedspartner?

  • Kend dig selv, som oraklet i Delfi sagde, og kend dine værdier

  • Dæk dine egne behov – elsk dig selv

  • Vær til stede der, hvor du er – du ved aldrig, hvor du møder ham/hende

  • Dyrk dine interesser – så vil du møde mennesker med de samme interesser

  • Lev livet – lad være med at vente på en, der lever det for dig.

Når du har styr på alt det, vil du sandsynligvis også have langt lettere ved at respektere, at din kæreste er en anden person. Du skal ikke være ham/hende. Han/hun skal ikke være dig.

God –flirtende - sommer

Så nyd nu, at det er sommer – nyd de lange sommeraftener. Se de smukke kvinder på fortovscafeen. Læg mærke til de solbrune mænd. Alt efter smag. Og gå så i gang med mødet eller møderne:

Fang deres blik. Send et smil. Giv et frækt blink. Giv et kompliment – uden bagtanke, men bare fordi det føles rart, og lad være med at spekulere på om han/hun er gift, i forhold, single eller til et andet køn (end dit).

Måske bliver det en flirt. Måske bliver det et eventyr. Måske fortsætter det til dine dages ende. Du finder kun ud af det, hvis du gør det.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 4.7 af 5. 3 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+