Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Sammen – hver for sig

12. August 2016 - Sexologi
Af: Steen Blendstrup, sexolog
Sammen – hver for sig. Artikel af Steen Blendstrup, sexolog

Statistikken over singler er ikke let gennemskuelig. Der bliver flere og flere, der lever alene … men mange har et fast kæresteforhold – måske i weekenden, måske noget mere – men bare hver deres adresse: COLA, Couples Living Apart. Men kunne man ikke også være SILT? Singles Living Together!

For de unge i efterkrigstiden var det helt almindeligt at flytte lige fra forældrene og ind i ægteskabet; det var endog ikke ualmindeligt, at det unge par den første tid måtte finde sig til rette med et værelse hjemme hos den enes forældre. At få et barn var en måde at komme frem i boligkøen på.

LÆS OGSÅ Forandring og parforhold

Smag for frihed  

Anderledes med os, der blev født i 60’erne og senere. Vi flyttede hjemmefra for at studere eller komme i gang med en karriere, og når vi så havde etableret os, flyttede vi sammen. Mange af os sikkert flere gange, før vi fandt ham/hende, vi fik børn med. Vi har smagt friheden.

Tilsvarende har vi, efter vi kastede ægteskabets lænker, oplevet, at vi kunne stå på egne ben, kunne dyrke vore egne interesser, kunne have vore egne venner. Og selv om vi gerne vil kærligheden og egentlig er monogame, så stejler vi lidt over pludselig at skulle blive enige om farven på sofaen, have aftaler om spisetider, gøre alting sammen. Det er det, der får COLA-modellen til at se attraktiv ud for mange, når de kaster sig ud i et modent forhold (altså efter forplantningen). Vi er sammen, når vi har tid, har lyst (også i den kødelige betydning) og overskud, men kan trække os tilbage til vore egne boliger, når hverdagen med job og evt. børn skal varetages. Vi vælger parforhold, hvor vi kun tager det sjove med.

LÆS OGSÅ Single? lykke vs. overbevisninger

De tre samliv

Spørgsmålet er, om attraktionen ved at bo hver for sig ikke hænger sammen med, at vi aldrig har oplevet at have frihed, mens vi boede sammen med andre. Vores erindring om at bo sammen kan måske deles i tre:

Den første forelskelse, hvor det at være mest muligt sammen ikke var et valg; det var et dybtfølt behov.

Børnefamilien, hvor forældrenes behov bliver sat på stand-by, mens der skal skiftes bleer, hentes og bringes til institution og skole, til aktiviteter og legeaftaler, hvor alt går op i barnedåb, børnefødselsdage, børnevenlige ferier og en uendelig skemalægning.

Og endelig er der før-skilsmisseperioden, hvor temperamenterne er slidt, hvor hverdagen er rutine, passionen er død, og mistanken om affærer lurer om hvert eneste overarbejde eller weekendkursus.

Men hvad nu hvis vi plukker hormonrusen, forplantningsbehovene, rutinen og ejerfornemmelsen ud af samlivet? Hvad nu hvis vi beslutter os for at leve sammen, fordi vi har lyst til at være sammen med en partner, så længe han eller hun har lyst til at være sammen med os? Og hvis vi respekterer, at vi ikke er vokset sammen ved hoften, men rent faktisk har egne liv, egne livshistorier, egne interesser og egne venner? Kunne vi så ikke bo sammen og nyde både at sove hver for sig og ligge i ske?

Tænk på, hvordan du behandler en kæreste eller en potentiel kæreste, når du dater. Tænk på opmærksomheden, på passionen, på nysgerrigheden, på lysten til at lytte, til at give og til at udforske.

SILT

Eller –for nu at sætte et akronym på – SILT. Singles Living Together.

Selvfølgelig mener jeg ikke singler. Jeg mener bare, at man i sådan et parforhold respekterer hinandens frihed som individer – som singler – men nyder alt det gode ved parforholdet. Og jo, det kan for den sags skyld godt inkludere, at man lever i et åbent forhold, hvor begge parter – ligesom singler – kan gøre sig erotiske erfaringer uden for parforholdet. Men det behøver ikke gøre det.

Tænk på, hvordan du behandler en kæreste eller en potentiel kæreste, når du dater. Tænk på opmærksomheden, på passionen, på nysgerrigheden, på lysten til at lytte, til at give og til at udforske. I mange parforhold begynder man at tage hinanden for givet. Det gør singler ikke. De er glade for at være sammen med deres kæreste, hver gang det kan lade sig gøre. Selvfølgelig står man ved forholdet og introducerer gerne kæresten for sine venner. Men der er ingen, der siger, at ens venner nødvendigvis siger partneren så meget. Det behøver så ikke betyde, at vi holder op med at se dem. Vi gør det bare hver for sig.

Åh ja, tænker du nok. Så skal jeg finde mig i, at hun stadig ses med eksmanden og ekskæresterne og ham den flotte kollega, der sender lange øjne efter hende. Dertil er svaret: JA! Vi ejer ikke hinanden, og med mindre man – ulovligt – udspionerer hinandens telefon og computer, så har vi faktisk ingen mulighed for at kontrollere hinanden. Så hvorfor ikke bare stole på hinanden? Hvis du ikke kan stole på ham … er han så værd at samle på?

fordi vi helt sikkert vil være bedre som par, hvis vi ser hinanden som individer, respekterer hinandens forskelligheder og behandler hinanden som attråværdige singler.

At sige ja til hinanden

Hvis begge parter i et forhold har et liv for sig selv, så er der hele tiden nye ting at snakke om i parforholdet, nye erfaringer. Hvis det at være sammen ikke er rutine, men noget vi skal gøre en indsats for, så lærer vi at sætte større pris på hinanden. Et praktisk eksempel kunne være måltiderne. Det ville ikke bare være rutine, at den ene lavede mad, og den anden satte sig og slugte, hvad det nu var. Hvorfor dog ikke invitere hinanden på middag? Hver dag! Eller hvor tit det nu vil passe. Hver evig eneste beslutning ville kræve, at vi sagde ja til hinanden.

Og erotikken? Separate soveværelser! Jeg tør godt love, at det ikke ville blive 7 minutter og 14 sekunder hver onsdag og lørdag, for situationen ville indbyde til flirt og forførelse. Ja, det ville jo faktisk kræve, at den ene eller den anden tog initiativet. Det kunne også sagtens være at tage initiativ til at ligge i ske, komme ind og spise morgenmad sammen, ligge og se GOT sammen (Game of Thrones, nu vi er ved akronymerne). Hvad som helst.

LÆS OGSÅ Rod i relationerne?

Så lad mig foreslå SILT som en ny samlivsform – måske med småbørnsforældre som undtagelse, for den logistik er svær i alle tilfælde – fordi vi helt sikkert vil være bedre som par, hvis vi ser hinanden som individer, respekterer hinandens forskelligheder og behandler hinanden som attråværdige singler. Sådan som et ideelt parforhold ser ud, men som vi reelt ofte glemmer at behandle hinanden. Så SILT … eftersom det lyder lidt åndsvagt at lade COLA-parrene flytte sammen som COLT.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 3 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Once upon a time … Artikel af Steen Blendstrup
Personlig udvikling - 2. August 2019
Af: Steen Blendstrup

Vi kan sagtens leve i fortiden og blive hængende i smerte og nag. Vi kan sagtens hengive os til drømme om fremtiden og alt det,...

Brug anerkendende kommunikation med den nye tids børn. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 2. August 2019
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I disse år oplever vi flere og flere børn, som har svært ved at indordne sig under de gældende rammer i f.eks. skole og...

Den unge generation  – er de møgforkælede, dovne og skrøbelige ? eller er de på en (ubevidst) mission? Artikel af Louise Schønnemann
Familie - 5. April 2019
Af: Louise Schønnemann

– er de møgforkælede, dovne og skrøbelige ? eller er de på en (ubevidst) mission? Vi lever i et samfund, hvor vi dagligt kan...

Det blev aldrig min karrierevej at gå i kloster! Artikel af Barbara Scheel
Coaching - 5. April 2019
Af: Barbara Scheel

Jeg oplever det ikke så tit mere – at folk genkender mig. Alt andet ville også være mærkeligt! Det er 38 år siden, at jeg første...

Ioniseret vand giver dig varige sundhedsmæssige forbedringer. Artikel af Tyent Danmark
Kostvejledning - 5. April 2019
Af: Tyent Danmark

De fleste er klar over, at en stor del af kroppen består af vand. Men det er de færreste, der er klar over, at dette ændrer sig,...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Nyhedsbrev

GRATIS Online magasin

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+