Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Sundhedsstyrelsen bruger korrupte mafia metoder

1. April 2016 - Livsstil
Af: Dea Ranslirpa
Sundhedsstyrelsen bruger korrupte mafia metoder

Sundhedsstyrelsen tvinges nu til at godkende ”alternative behandlingsformer” Det er regeringens sundhedsminister Sophie Løhde (V), der har gjort det til sin mærkesag at få ryddet op i Sundhedsstyrelsen, der i går skabte røre i Folketingssalen, da hun blandt andet offentliggjorde at hun vil have en godkendelses af alternative behandlingsformer i den danske sygdomsbehandling.

I sin kamp med at få ryddet op i Sundhedsstyrelsen, der fungerer under Sundhedsministeriet som øverste lægefaglige organ for det danske sundhedsvæsen, erklærede Sophie Løhde i går, at hun vil tvinge Sundhedsstyrelsen til at godkende danske patienters valg af alternative behandlingsformer. Usikkert er det dog om denne godkendelse blot skal være midlertidig, mens det udvalg ministeren har nedsat, kigger Sundhedsstyrelsen efter i krogene, eller om vi er så heldige at ordingen bliver varig.

Vi skal bare en tur over grænsen til Tyskland for at se, hvordan det statslige sundhedssystem arbejder sammen med alternativ behandling. Homøopati er en etableret del af de tyske sygehuse og læge praktiser, og nu vil sundhedsministeren lukke op for at danske patienter, i langt større grad kan vælge den behandling de ønsker. ”Hvis ex. kræftpatienter kan få et bedre behandlingsforløb med større chance for helbredelse, ved at kunne supplere med kinesiologi eller homøopati, så skal de altså have den mulighed i landet med verdens største skattetryk” mener Sophie Løhde. ”Hvis jeg var syg så ville jeg meget gerne kunne vælge den behandlingsform, jeg personligt havde mest tillid til kunne gøre mig rask. Alt for mange mennesker bliver fasthold i sygdom som styrelsen (Sundhedsstyrelsen red.) fungerer i dag” forsætter hun.

”Jeg er totalt rystet over den måde Sundhedsstyrelsen har fået lov til at arbejde på i gennem utallige regeringer. At man i Danmark, som jeg ser som et trygt retssamfund, kan få lov at bruge hvad der mest af alt ligner korruption, når man godkeder hvilke produkter Sundhedsstyrelsen skal give danske patienter adgang til - det ryster mig” udtaler Sophie Løhde.

En patientgruppe der er i klemme pga. Sundhedsstyrelsens mafia metoder er alle stofskiftepatienterne, og også her er Sophie Løhde kommet op at stolen i Sundhedsministeriet. Over halvdelen af Sundhedsstyrelsens indtægter kommer nemlig direkte fra den medicinalindustri, som styrelsen ellers har til opgave at kontrollere på danskernes vegne. Mange patienter kommer i klemme og bliver holdt fast i sygdom da Sundhedsstyrelsen ikke vil godkende ordination af den medicin, der kan hjælpe dem til at blive raske. Det drejer sig blandt andet om Thyroid (biologisk stofskiftehormon fra grise) som flere danske stofskiftepatienter efterspørger. Grunden til at medicinen ikke bliver godkendt af Sundhedsstyrelsen er, at den er biologisk udvundet, og der derfor ikke kan tages patent (og tjenes mange penge) på medicinen, hvilket medicinalvirksomhederne der finansierer halvdelen af Sundhedsstyrelsens indtægter, ikke er interesseret i, da det vil gå ud over deres indtjening på den patenterede medicin. Samtidig fik landets endokrinologer en indirekte næse af Sophie Løhde i gårsdagens høring i Folketingssalen. ”Jeg har været i kontakt med patientgrupper der fortæller mig at de, efter selv at havde betalt en medicin der hjælper dem til et bedre liv med deres sygdom, af endokrinologer på landets sygehuse bliver truet med at blive afsluttet i systemet, da lægerne grundet Sundhedsstyrelsen ikke godkender deres valg. Mere end en patient har også fortalt at endokrinologen har truet med at skrive i journalen at patienten saboterede sin helbredelse på grund af deres valg af medicin”

Sophie Løhdes udtalelser kommer også bl.a. på baggrund af, at det er gået op for ministeren at tusindvis af borrelia patienter i Danmark ikke får en korrekt diagnose og behandling, da den Borrelia test (ELISA red.) der bruges i Danmark, ifølge patienterne og udenlandske eksperter er ubrugelig. ELISA testen er udviklet af den danske læge Klaus Hansen, og det der ryster sundhedsministeren mest er, at den selv samme Klaus Hansen har skrevet den klarringsrapport der ligger til grund for, at det er den eneste borrelia test Sundhedsstyrelsen godkender at de danske læger tester patienterne med. Det tjener Klaus Hansen naturligvis stort på, og det er denne konstellation der får ministeren til at bruge ord som korruption i forbindelse med Sundhedsstyrelsen. Disse patienter kan blive hjulpet ved at konsultere private læger, der tester og behandler borrelia, i tæt samarbejde med udenlandske eksperter og laboratorier, og blive hjulpet ud fra hvad der tjener patienten og ikke Klaus Hansen.

”Der skal styr på Sundhedsstyrelsens arbejdsgange og baggrunden for deres godkendelser” lovede Sophie Løhde i går. ”Det kan ikke være sandheden, at vi bryster os af at have verdens bedste sundhedssystem i Danmark, samtidig med at vi driver store patientgrupper til at blive sundhedsflygtninge, der af egenbetaling skal flygte til udlandet for at få den rette behandling. Samtidig har vi en stor gruppe af disse patienter, som vi af ovenstående grunde holder sygemeldt på kontanthjælp, vel at mærke en kontanthjælp vi lige har lagt loft på for at få folk i arbejde. Det er jo en skandale, for disse mennesker bliver jo ikke raske og kommer i arbejde uden den rette hjælp. Som systemet fungerer nu bliver de blot fattigere, og ikke alle har råd til ved egenbetaling at få den rette hjælp” afslutter Sophie Løhde

Det er blot en uge siden Sophie Løhde startede debatten om lovliggørelse af medicinsk canabis i Folketinget, og nu er hun altså klar til at lukke op for mange flere alternative behandlingsformer til patienternes glæde og gavn, og samtidig få ryddet op i Sundhedsstyrelsens mafia metoder. 

Kilder:

https://www.information.dk/indland/2010/05/private-oekonomiske-interesser-bag-dansk-borrelia-diagnostik

http://www.b.dk/nationalt/sundhedsstyrelsen-lever-paa-medicinalindustriens-penge

 

http://www.b.dk/nationalt/sundhedsministeren-aabner-op-for-nye-hashmidler-mod-smerter

http://stofskiftesupport.dk/

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 4.8 af 5. 19 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (22)

  1. Bente Stenfalk
    Bente Stenfalk på 18.01.2018
    Hvor ville det være DEJLIGT, hvis vores sundhedsminister tænkte sådan...
  2. Zidsel Rosing
    Zidsel Rosing på 08.04.2016
    Jeg må sige at jeg virkelig nød jeres aprilsnar. Jeg er selv fuldstændig "indfilteret" i disse problematikker, som behandler, men også ved selv tidligere at være i "klemme som syg".

    Jeg blev glad et sekund, men det var jo så absurd og jeg forsøger at gøre en dyd ud af ikke at tage mig selv mere alvorligt, end at jeg kan tåle at tage fejl.
    Jeg nyder når noget der er så tungt bliver gjort lettere og satire og humor kan være en måde at gøre opmærksom på problemer, der er svære at tale om.

    Det er stillet så fint op netop fordi det hele er sandt, undtagen det mest åbenlyse, nemlig at politikere burde tage det alvorligt. Der bliver gjort aprilsnar af politikerne synes jeg, ikke af de syge.
    Jeg tog det som jeg tror det var tiltænkt, kærligt og humoristisk, og som en lille "pille" til de folkevalgte.

    I mine øjne var i sjove piger og jeg vil gerne denne lethed i debatten og i hele den alternative verden, hvor vi kan tage lidt gas på hinanden og undgå at beskylde hinanden for at have onde hensigter og dårlig situationsfornemmelse.
    Alle er bare mennesker her, også selvom det er et online magasin.
    Kærlige hilsener Zidsel
  3. MOOLA
    MOOLA på 03.04.2016
    Kære Lorette
    For det første har jeg ingen steder skrevet "HAHA aprilsnar"!! Jeg er absolut ikke hoverende over noget som helst. For det andet så er artiklen forsat lavet for at få fokus på en problematik som er svær at få mediernes opmærksomhed omkring, og som mange syge mennesker lider under, mig selv inkl. Jeg er forsat ked af at nogen har fået falsk håb - og det beklager jeg dybt. Jeg håber dog forsat at det kan få pressen og politikerne til at reflektere lidt over det de læser - det er hele missionen med den.
    Forsat god søndag.
  4. Lorette Says
    Lorette Says på 03.04.2016
    Året mest MALPLACEREDE aprilsnar! - rundt omkrig på FAcebook hvor den er delt mange gange sidder syge mennesker stadig og græder helt reelt, over at have fået håbet op - og dernæst smadret med et dumt "HAHA - aprilsnar". Det er så eklatant en brøler af skribenten, der ikke engang tager ansvar for SIN komplette fejlvurdering af eget manglende overblik og situationsfornemmelse, men skriver " Jeg beklager rigtig meget JER der blev stødt over artiklen", fremfor en reel undskyldning for EGET kvaj, at det fordrer en officiel og gennemtænkt undskyldning fra MOOLA, der OGSÅ kan sendes rundt på Facebook. Sker dette ikke, må man jo overveje hvad er skal sendes rundt om MOOLA.
  5. Maja Pedersen
    Maja Pedersen på 02.04.2016
    Det var ellers en super artikel!!! men at Sofie Løhde ikke havde noget at gøre med den det var lidt -- meget skuffende.
    Men når det så er sagt
    Hvor meget kæmper de alternatives branche foreninger så ....... for deres medlemmer lidt - middel meget eller satans meget!

    Der kunne også være focus

    Med venlig hilsen
    Maja Pedersen
  6. Harriet Sandnes
    Harriet Sandnes på 02.04.2016
    Jeg blev Sååå glad og siden Sååå skuffet!
    Tænk hvis sundhedsministeren fik øjnene op for hvad som foregår inden for hendes arbejdsområdet og gjorde noget ved det!
    Jeg kunne tænke mig de samme regler i Danmark som i Tyskland. Også de samme regler som i Spanien hvor man må dyrke pot til eget forbrug i sin baghave:-)
    Tide er inde til et dogme skifte!
  7. Sigrid Aronsson
    Sigrid Aronsson på 02.04.2016
    Hun ville ikke være sundhedsminister hvis hun havde den holdning. Der er intet demokrati - det er kun noget de bilder os ind. Se et foredrag om grundloven den 6/4 - se info på facebook-siden 'Sandheden om Grundloven'.
  8. MOOLA
    MOOLA på 02.04.2016
    Det er desværre en aprilsnar, men absolut ikke en aprilsnar der er lavet for at gøre nogen kede af det. Jeg er selv både borrelia og stofskiftepatient, og artiklen er lavet for at få fokus på problematikken i Danmark og for at få vores Sundhedsministers opmærksomhed, på noget af det jeg selv synes er dybt grotesk ved vores sundhedssystem. Alt i artiklen (på nær ministerens engegement i sagen og hendes udtalelser ) er 100% sandt! Så det er en dybt alvorlig problematik vi her har forsøgt at få noget opmærksomhed på i anledning af 1 april. Jeg beklager rigtig meget jer der blev stødt over artiklen, den er udelukkende lavet for at få noget opmærksomhed på den groteske situation mange patienter i Danmark står i !
  9. Niels Christensen
    Niels Christensen på 01.04.2016
    Sophie Løhde siger god for HPV-vaccinen, selvom den slår piger ihjel, så ville ikke ligne hende at fri os fra medicinalindustriens giftstoffer.
  10. Jette Hansen
    Jette Hansen på 01.04.2016
    Bare det havde været sandt.
  11. Nik
    Nik på 01.04.2016
    Det var da godt nok en ondskabsfuld nar...
  12. jane christiansen
    jane christiansen på 01.04.2016
    Tænk, jeg synes det er hjerteskærende, at så mange sårbare mennesker tager denne tåbelige aprilsnar for gode varer, og bliver narret på deres skrøbelighed og tillid ! :-( :-( ØV!!!!!
  13. Dorethe Juel Hansson
    Dorethe Juel Hansson på 01.04.2016
    Det gælder ikke kun Borrelia, men også lavt stofskiftepatienter. Jeg selv får sammen med mange andre Thyroid Erfa fra Hamborg og en privatlæge har ordineret, fordi jeg ikke kunne tåle det syntetiske og Endokrinologerne i Danmark ikke kunne tilbyge andet. Der er menesker i hele verden der får Thyroid men ikke i Danmark da sundhedsstyrelsen ikke mener det ok - men patienterne får det bedre.
    Det er rystende - jeg har arbejdet hele livet aldrig modtaget offentlige ydelser og så når man biver syg skal man til en privat læge og medicin fra udlandet - fordi det medicin de offentlige bestemmer vi skal have, gør en syg. Tak Sofie Løhde jeg håber oprigtigt der blive gjordt noget ved problemet.
  14. Pia Elena Andersen
    Pia Elena Andersen på 01.04.2016
    Åh bare det er sandt, vi halter simpelthen SÅ langt bagefter pga et sundhedsvæsen der er mere fokuseret på deres indtjening end på folks helbred, man er SÅ bange for at komme til at fejle noget alvorligt for der er ingen hjælp at hente.
  15. Bonnie
    Bonnie på 01.04.2016
    Øv
  16. Astrid
    Astrid på 01.04.2016
    Sjovt at den der har komponeret historien, hedder aprilsnar stavet bagfra
  17. Berit Stelling
    Berit Stelling på 01.04.2016
    Aprilsnar er så, at Ministeren ikke har tænkt sig at gøre noget ved problemerne? For resten af artiklen er jo den skræmmende sandhed.
    Virkelig plat at lave en aprilsnar ud af et så alvorligt problem. Det er jo at tage de mange syge mennesker som gidsel, som lever med konsekvensen af Sundhedsstyrelsens beslutninger...
  18. Ulla
    Ulla på 01.04.2016
    Kære Moola. Er dette en aprilsnar?
  19. Tina Drejer
    Tina Drejer på 01.04.2016
    Ja det er en aprilsnar

    Ville ønske at, hun ville gøre noget ved det, for meget af det som står i artiklen er faktisk sandt, men har mine tvivl om at, der på noget tidspunkt er nogen som vil tage tyren ved hornen, og gå sundhedsstyrrelsen efter i sømmene.
    Jeg personlig er ikke i tvivl om at, der er noget korrupt derinde.
    Det er i mine øjne underligt at, der bliver givet tilladelse til så meget medicin som ikke er undersøgt for farlige bivirkninger, hvorimod det som ikke har så mange bivirkninger ikke er muligt at få eller kræver specielle tilladelser.

    jeg er en af dem som har fået mit liv tilbage, ved at skrotte kunstig fremstillet medicin (Eltroxcin) og skiftet over til naturlig medicin (Thyroid) som iøvrigt har været på marked i over 100 år, men som sundhedsstyrrelsen ikke med deres gode vilje vil lade os få udleveringstilladelse og enkeltydelse til.
  20. Torben Thomsen
    Torben Thomsen på 01.04.2016
    Hvis man staver forfatterens navn bagfra Ranslirpa, så får man ordet aprilsnar. Det lød også for godt til at være sandt.
  21. Louise ankerstjerne
    Louise ankerstjerne på 01.04.2016
    Fantastisk at en endelig kan se det store problem som vi er oppe imod. Jeg er en af de mange tusinde borrelia patienter, som ingen hjælp for i det danske sundhedsvæsen. Efter 3 års sygdom som efterlod mig sengeliggende, tog jeg sagen i egen hånd og tog til sydtyskland hvor Europas førende borreliose klinik ligger. Jeg blev testet positiv for Borrelia og flere co infektioner og startede behandling. En behandling som ikke er godkendt herhjemme og ingen læger tror på. Da jeg har haft 2 negative Elisa test i dk mener man ikke jeg har diagnosen, selvom de fleste læger godt ved Elisa prøven kun er 30 % sikker eller mindre.
    Jeg har brugt flere hundrede tusinde kroner på at komme tilbage til livet og jeg har haft stor fremgang ved hjælp af tyskernes behandling. det hårdeste i hele mit sygdomsforløb har været at blive mødt med mistro, arrogance og mest at alt ubehagelige danske læger som ikke vil hjælpe en eller anerkende sygdommen.
    Jeg håber virkelig at der bliver ryddet op og man får kigget på testmetoden og ikke minde Klaus Hansens finger i spillet.
    Vi har brug for hjælp til at blive raske!
  22. Vera Højmose
    Vera Højmose på 01.04.2016
    Hvor er det fantastisk at der endelig er én der kan se det og vil gøre noget ved det <3 . Det gælder både med Borelia, som en pårørende har været igennem og måtte til Tysklandfor at få konstateret, betale mange penge og så var det blevet kronisk, fordi det var syltet så længe i Danmark. Så endnu et ungt menneske med nedsat førlighed og mange smerter...

    Det er også på tide at alternative behandlere ses som komplementære behandlere. At mennesker kan vælge både forebyggelse og behandling der hvor de tror de får det bedste resultat. Samt at det hele menneske kan blive behandlet både fysisk, psykisk, energimæssigt, kost og kosttilskud. Så får vi mennesker med højnet livsværdi, så mange flere kan vende tilbage eller forblive på arbejdsmarkedet. Det er en vind vind situation og garanteret billigere for samfundet i det lange løb, selv med offentlig betalte alternative behandlinger. Mange af de syge er på kontanthjælp eller andre sociale ydelser og har ikke råd til de alternative behandlinger de tror kan hjælpe dem på vej.

    Tak Sophie Løhde

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+