Mortens aften - godnathistorien til dine børn om hvorfor vi fejrer Mortens aften

Der er mange legender om Mortensaften, i nogle af dem hedder Morten Martin, og han gemte sig i en gåsesti. Vi har skrevet en historie om Mortensaften, så vores børn kan få forståelsen af hvorfor vi fejrer denne aften - og deler den her så du også kan læse den som godnat historie for dine børn - og da vi kalder det Mortensaften og spiser and, har vi brugt dette udgangspunkt i historien.

Der var en gang en ung mand der hed Morten. Morten boede i et land der hedder Ungarn. Han boede sammen med sin mor og far, og sine 4 søstre i et lille hus i udkanten af byen.

Men det er lang tid siden Morten boede i Ungarn, vi skal helt tilbage til de gamle, gamle dage...

Morten arbejdede som soldat. Hver morgen stod han op, vaskede sit ansigt og sine hænder, tog sin uniform på, og så gik han ud i det lille køkken for at spise en humpel brød og drikke et glas koldt mælk til morgen mad. Og hver morgen gik han så ned til byens indgangsport, hvor han gik vagt hver dag. Hver eneste dag gik Morten frem og tilbage, frem og tilbage foran byens port. Det havde han gjort i mange år, og han var meget glad for at arbejde som soldat.

Men så en morgen da han var på vej til byporten for at gå vagt, så skete der noget. Morten var lige gået omkring hjørnet på byens store torv, da han så et meget underligt lys. Han kiggede op mod himlen, og så et stærkt lys i de smukkeste farver – der var alle farver, rød, lilla, gul, orange, blå og grøn. Aldrig havde han set noget så smukt. Og han glemte helt at han skulle på arbejde, han stod bare der og lod sig drømme hen i det smukke lys.

✽LÆS OGSÅ - Hvorfor er det nu lige det er så... godt at være ude i naturen?

Men pludselig var der en stemme der sagde: ”Morten du er en god mand, i mange år har du bevogtet byens port. Du er kommet hver morgen præcis klokken 6, og du har været meget dygtig til dit arbejde, men du skal ikke være soldat resten af dit liv.”  Morten kiggede sig omkring, men han kunne ikke se nogen mennesker nogen steder. Hvor kom den stemme fra ? Morten gik lidt frem og tilbage i gaden, men han kunne ikke få øje på nogen som helst.

Han lod sig igen falde drømmende hen i det smukke lys, og så talte stemmen til ham igen. ”Morten i dag er det din sidste dag som soldat, i morgen skal du melde dig på byens kloster for du skal for fremtiden tjene som munk” 

Og Morten gjorde som stemmen havde sagt. Næste morgen klokken 6 stod han foran den store tunge port på byens kloster. Men inden han havde nået at banke på den store port, gled den langsomt op og en gammel mand i brun kjole kom til syne i åbningen. ”Velkommen Morten, vi har glædet os til at se dig” sagde munken og bød ham indenfor.

I klosteret boede der 24 munke. Munkene var kristne og troede på Gud. Morten havde aldrig troet på noget eller nogen, så han forstod ikke hvad det var munkene lavede. De forklarede Morten alt om kristendom. Munkene fortalte Morten om Jomfru Maria og Joseph som havde fået barnet Jesus i en stald i Jerusalem. Og de fortalte om hvordan Jesus havde ligget som en lille baby i en krybbe i en stald, og om hvordan de tre vise mænd havde fundet ham, fordi en stor stjerne lyste på himmelen så de kunne finde vej til Jesusbarnet. De fortalte om Moses som delte havet, så israelitterne kunne undslippe den egyptiske hær, og de fortalte om hvordan Jesus blev korsfæstet og genopstod.

✽LÆS OGSÅ Om - sund fornuft om feber 

Morten lyttede spændt på alle historierne, men da det blev aften var han så træt af alle de historier han havde fået fortalt, at han faldt i søvn i sin seng i klosteret, inden han havde nået at få aftensmad. 

Om natten drømte Morten at han mødte en gammel mand, med hvid kjole på og et meget langt hvidt skæg. Manden fortalte Morten at han nu var kristen, og skulle bruge dagen på,  at fortælle andre mennesker de samme historier om Jesus og Moses som munkene havde fortalt ham, og Morten skulle få flere folk til at blive kristne.

Og det var hvad Morten gjorde. De næste mange år rejste han fra by til by, for at fortælle folk om Jomfru Maria, Jesus og Moses, og om kristendom. Men det gik ikke så godt for Morten, kun hans egen mor gad høre på alle hans historier. Så til sidst besluttede Morten at han ville rejse til Frankrig.

I den lille by Tours i Frankrig byggede han sig et kloster. Her levede han i starten alene som munk, med sin kristendom. Men som tiden gik var der flere og flere mænd der valgte at blive munke, som Morten.

Morten var et rigtig godt menneske, og han hjalp altid dem der havde brug for det. Der var ikke nogen i Gallien der ikke kunne lide Morten. Så da indbyggerne i Tours en dag stod over for at skulle finde en ny biskop, ville alle have Morten som Biskop. Men Morten var ikke meget for at blive biskop. Han levede i ro og mag på sit kloster, og elskede at kunne være den folk kom til når de havde brug for hjælp til noget, eller når de havde brug for et godt råd.

Så den dag da Morten skulle udnævnes til Biskop vågnede han og var meget ked af det. ”Åhh, jeg ville ønske jeg bare kunne blive ved med at være munk” sagde Morten til sig selv da han stod ud af sengen. Han tog sin brune munkekappe på, og kiggede ud af vinduet. Ude på byens torv var der allerede ved at blive stillet op til dagens fest, hvor Morten skulle udnævnes til Biskop. Han kiggede trist ud af vinduet og tænkte: ”Nej, jeg vil ikke være biskop. Hvis nu jeg gemmer mig for dem alle sammen, så kan de ikke udnævne mig til Biskop ved middagstid, når ceremonien starter på torvet”

Morten smilede ved sin gode idé, og gik ned og spiste sin morgenmad. Efter morgenmaden pakkede han en lille sæk, med lidt vand, lidt brød, nogle druer og lidt pølse. Så fandt han et varmt tæppe og så sneg han sig ud af bagindgangen til klosteret, og listede ud af byen. Han gik længe rundt og spekulerede over hvor det mon var bedst at gemme sig, så folk i byen ikke fandt ham inden dagens ceremoni.

✽LÆS OGSÅ OGSÅ - Efterårsjevndøgn

Først krøb han sammen i Bagerens gamle lade, godt gemt bag en masse melsække. Men da han havde siddet der lidt, kom han i tanke om at Bageren skulle bage de store kager som folk skulle have ved dagens fest på torvet. " Og bagere skal bruge mel til alle de kager, meget mel” tænkte Morten ”Så går det jo ikke at jeg gemmer mig mellem melsækkene” hviskede Morten til sig selv og krøb frem fra sit skjul i Bagerens gamle lade.

Morten listede nu igen rundt i udkanten af byen, for at finde et sted at gemme sig. Pludselig fik han øje på en andegård. En andegård er lige som en hønsegård, et lille hus, hvor ænderne kan sove om natten, og med hegn hele vejen rundt om den gård hvor de kan være ude om dagen. ”Der kan jeg gemme mig” tænkte Morten ”for de ænder der skal spises til festen i dag, er slagtet i går, så der er ingen der kommer i andegården i dag. ”

Morten kravlede over hegnet og sneg sig ind i det lille hus i andegården. Og her sad han time efter time, mens byens folk gjorde klar til festen hvor Morten skulle udnævnes til Biskop.

Da solen stod højest på himmelen var alle folk i byen samlet på torvet. Alle var i deres fineste tøj, og der var flag og vimpler over hele byen. Alle folk kiggede spændt over mod porten på klostret, som de troede Morten ville komme ud af lige om lidt. Men minutterne gik, og Morten kom ikke ud af porten på klostret. Da folk havde ventet længe, gik tre mand ind i klostret for at hente Morten. Alle kiggede spændt efter dem da de gik ind. Men lidt efter kom de ud igen, uden Morten….

”Han er der ikke” sagde den ene af mændene ” Nej, han er forsvundet” sagde den anden. ”Så lad os finde ham” råbte alle folk, og straks begyndte alle at lede efter Morten.   

Morten der stadig gemte sig i andegården, kunne nu høre hvordan folk begyndte at kalde på ham i hele byen. ” Åhh bare de ikke finder mig” tænkte Morten og krøb endnu mere sammen i det lille hus. De ledte efter Morten hele eftermiddagen, og da solen begyndte at gå ned, havde de stadig ikke fundet ham. 

Men når solen går ned, så vil ænderne gerne ind i deres lille hus for at sove. Så ved solnedgang begyndte de første ænder at gå ind i huset, dem var der fint plads til. Og Morten krøb sammen med de første ænder, i det lille hus. Men efterhånden som der kom flere ænder blev pladsen i det lille hus mere og mere trang. Mange af ænderne kunne ikke finde en plads at sove på fordi Morten fyldte det meste af det lille hus, så de begyndte at skræppe.  Og gud hvor kunne de kunne larme alle ænderne. De skræppede og rappede, og skræppede og rappede, så det kunne høres over hele byen. 

Dem der stadig gik og ledte efter Morten selv om det nu var ved at blive mørkt, hørte den forfærdelige larm der kom fra andegården, og de skyndte sig der over for at se hvad der skete.

Da de kom der over og kunne se hvor oprevede alle ænderne var, troede de at det var ræven der var på spil. Så flere af dem gik ind i andegården og kiggede ind i det lille hus. Og gæt engang hvad de fandt. Nej, det var jo ikke ræven der var i huset, men Morten som de ikke kunne finde hele dagen. Nu da de havde fundet ham, måtte Morten så gå med dem over til torvet, hvor han samme aften blev udnævnt til Biskop.

✽ LÆS OGSÅ - Genbrug dine grøntsager

Som Biskop skulle Morten bestemme en hel masse, og det var det han ikke havde spor lyst til.  Men han var virkelig sur på ænderne der havde larmet så meget, at de andre folk i byen havde fundet ham, og derfor kunne udnævne ham til biskop. Så det første han bestemte som Biskop var, at hvert år på denne dag, som hedder Mortens aften, skal man spise en and, som straf for at de larmede i andegården, den dag for 1600 år siden i Tours i Frankrig. Og det er derfor vi spiser and Mortens aften.