Tag vare på følsomheden Ifølge forskningen er sensitive børn på godt og ondt mere følsomme.
Kurset gennemgår en vigtig model til forståelse af, hvordan man som forældre tager vare på barnets følsomhed. Modellen vil være en rød tråd, der guider i valget af de redskaber, man i hverdagen bruger sammen med barnet.
Overstimulering og intense følelser Når et sensitivt barn er overstimuleret, påvirker det følelseslivet negativt. Barnet føler sig truet og mindre godt tilpas. I disse situationer kan barnet mindre end det ellers kan, når det er i balance. Den midlertidigt nedsatte evne til at fungere godt kan ramme barnets selvværd og relationer til andre.
Indhold Kurset sætter fokus på:
- Forståelsen af hvordan nervesystemet regulerer følelser, og hvordan sensitive børn kan hjælpes til at "skifte gear", når de er overstimulerede og har negative følelser.
- Barnets sociale sensitivitet og påvirkelighed over for forældrenes signaler og strategier til at håndtere følelser.
- Det sensitive barns reaktioner på overstimulering - og typiske udfordringer, som forældre oplever i disse situationer.
- Viden om, hvordan tilknytning, varme og samhørighed afbalancerer det sensitive barn
- Praktiske redskaber til at hjælpe barnet fra en overstimuleret tilstand til en afbalanceret tilstand