Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Arrangementer

Oversigt over alternative arrangementer i Danmark. Find spændende events, online forløb, webinarer, åbent hus, kurser, foredrag, messer osv.

Tilgivelse – sæt dig selv og andre fri

Foredrag * Spiritualitet
16 Jan. kl. 19:00 til kl. 21:00
Pris: 100,00
Sted: Bibliotekvej 55A, 2650 Hvidovre

I dette foredrag kigger vi dybt ind i tilgivelsens væsen og dens betydning for dine og verdens vibrationer. Vi ser på, hvorfor tilgivelse er så essentielt i denne tid på Jorden. Og vi ser på, hvad tilgivelse er for en størrelse, og hvordan du praktiserer det. I foredraget kommer vi bl.a. ind på flg. spørgsmål: 

Hvorfor er det så vigtigt for din evne til at bevæge dig fremad i frihed, at du evner at tilgive fortidens svigt og traumer? Hvorfor er tilgivelse vigtigt for dine fortidige og fremtidige relationer? Og hvorfor er tilgivelse en forudsætning for, at vi kan skabe en fredeligere og mere human verden fremover?

Hvad er tilgivelse egentlig? Hvad ligger der bag udsagnet den højeste form for tilgivelse er at erkende, at der ikke er noget at tilgive? Hvad mener hhv dit ego og din sjæl om tilgivelse? Og hvem af dem skal du følge? Er det at tilgive det samme som at acceptere urimelig og uanstændig adfærd? Og hvorfor er det at sætte sunde og kærlige grænser for dig selv en forudsætning for at tilgive dem, som har krænket og svigtet dig?

Og sidst, men ikke mindst: hvordan tilgiver du? Hvordan tilgiver du dig selv - skaberen af det hele - for at have skabt de krænkende situationer? Og hvad har meningen med det hele været? Hvordan gør du, hvis du ønsker at tilgive et andet menneske?

Jeg glæder mig til at dele svarene på disse vigtige spørgsmål med dig, der kan mærke, at en dybere forståelse af tilgivelsens væsen trænger sig på indeni. Svarene er primært inspireret af Et kursus i Mirakler og den hawaianske healingsfilosofi og -metode Ho'oponono. Desuden af andre af verdens spirituelle lærere, bl.a. Louise Hay, Kyle Gray og Gary Renard.

Den forståelse af tilgivelse, som disse kilder formidler, har alle til hensigt at give os indsigt og redskaber til at slippe fortidens svigt og traumer, så vi kan bryde fortidens negative skabelses-spiral. Tilgivelsen hæver dine vibrationer, så du bliver fri til at skabe en lettere og lysere fremtid, baseret på sandheden om den, du i virkeligheden er, nemlig et usårligt kærlighedsvæsen, som altid er fuldkommen beskyttet. Når du tilgiver, skaber du mere kærlighed og glæde til dig selv, dine kære og til den verden, som trænger så hårdt til det.

Foredraget finder sted torsdag d. 16. januar kl 19-21 på Den Spirituelle Skole, Bibliotekvej 55A, Hvidovre.

Gratis for medlemmer af Den Spirituelle Skole www.denspirituelleskole.dk

 

Vælg kategori

Mangler dit event?

Skriv til os på kontakt(at)moola.dk og så sørger vi for dit event kommer med på listen...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+