Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Halloween

Hos MOOLA har vi meget forskellig tilgang til Halloween. Maria er ”Miss Halloween” der går all in

Hos MOOLA har vi meget forskellig tilgang til Halloween. Maria er ”Miss Halloween” der går all in, og står for bedste udsmykning af hjem, og bedste udklædning af sig selv og hendes søn. Hun laver Halloween frokost i hendes søns klasse, og har hele nabolagets unger med rundt og lave trick or treat den 31. oktober. Jeg, derimod, har holdt mig langt væk fra Halloween, da det for mig virkede som et noget amerikaniseret fænomen, der blot stod for uhygge og gyserfilm – bestemt ikke nogle af de ting der står øverst på min happy liste.

Af MOOLA - Lisbeth Raaschou
2. October 2015 | Blog * Familie * Selvudvikling

Hos MOOLA har vi meget forskellig tilgang til Halloween. Maria er ”Miss Halloween” der går all in, og står for bedste udsmykning af hjem, og bedste udklædning af sig selv og hendes søn. Hun laver Halloween frokost i hendes søns klasse, og har hele nabolagets unger med rundt og lave trick or treat den 31 oktober. Jeg, derimod, har holdt mig langt væk fra Halloween, da det for mig virkede som et noget amerikaniseret fænomen, der blot stod for uhygge og gyserfilm – bestemt ikke nogle af de ting der står øverst på min happy liste.

Heldigvis bliver vi påvirket af hinanden, og jeg har da også fået øjnene op for at Halloween er meget mere end gys, gru og et popsmart amerikansk fænomen, som giver forretningerne mulighed for at tjene fedt på udklædning, græskar og slik.

De skikke vi fejrer til Halloween, går tilbage til det gammele europæiske folkeslag, Kelterne. Kelterne afsluttede året på den dag, som de kaldte Samhain. Det blev fejret med en stor fest, hvor man ærede de døde og fejrede høsten. Man brændte bål for at udrense det gamle og give plads til genfødsel og frugtbarhed.

Halloween fejres med udklædning, slik og ballade, men denne dag er historisk set også koblet sammen med forbindelsen til både hekse, drab, afdøde og det hinsidige.

Når vi i dag fejrer Halloween har vi nok lidt glemt, at denne aften var en fejrings fest af overgangen mellem sommer og vinter. Et farvel til sommeren og et velkommen til vinteren. Sommeren går i vinterdvale og fortjener en tak, med ønsket om en frugtbar tilbagevenden i foråret. Altså en ældgammel taksigelsesfest. Tidligere blev der delt frugt, nødder og mad ud for at fejre denne overgang.

Denne aften er også er forbundet med magi og naturkræfter, som netop menes at være stærkest på netop den 31. oktober, derfor bliver der også sat mad, frugt og nødder ud til de døde.

På allerhelgensdag ( All Hallows Eve – Halloween ) mindedes vi de døde, selvom dagen egentlig var ment som en dag, hvor man skulle ære de mænd og kvinder, som levede et så fromt liv, at de kunne blive helgener. Dette markeredes med lys, blomster og omtanke især på landets kirkegårde. Hvor i mod det vi i dag kender som Halloween, er en aften hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs, for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allerhelgensdag. Det er derfor er denne dag, blevet forbundet med gys, og 'at skræmme hinanden'.

I virkeligheden er Halloween en fejring af ...

Udklædning er også blevet et symbol på Halloween, og grunden til at vi klæder os uhyggeligt ud, er oprindelig fordi vi ærer de afdøde og magiske kræfter, og derved gør det nemmere for denne energi at være blandt os dødelige.

Når vi sætter lys i græskar hoveder, er det for at ære de afdøde og skabe et hyggeligt lys, lavet i et nemt materiale der egner sig godt som lanterne. Hvad mange dog ikke ved er at græskar og andre frugter er et smukt symbol på frugtbarhed og genfødsel, på denne ellers skræmmende dag.

Allehelgens dag og Halloween går langt tilbage, også i vores nordiske historie, men det gik i glemmebogen i den danske kultur, ved afskaffelsen af hellidagsreformen af 1770. Den amerikanske 'Halloween' begyndte at vinde popularitet i Danmark tilbage i 1998, da der blev skabt en række Halloween arrangementer med gyserfilm-maratoner mm.

Denne indførsel af Hallowen i Danmark, står meget tydeligt for mig, da jeg hader gyserfilm, og alle mine venner elskede dem. Så jeg lukkede mig selv udenfor fællesskabet, og ville ikke deltage i Halloween. Nok derfor har jeg aldrig fundet glæden, mystikken og begejstringen for Halloween.

Jeg er bange for gys og uhygge...

Har du det lidt ligesom mig (okay jeg har det nok i allerhøjeste grad – jeg er bange – bange for uhygge, skræk, splatterfilm, uhyggelig musik... tror ikke rigtig der ikke er noget jeg ikke er bange for hvad angår Halloween) – og det er helt ok. Jeg er ikke forkert eller mærkelig af den grund (mere end så mange andre) Spørgsmålet er bare, om jeg vil tage min frygt i hånden, anerkende den og hilse den goddag. Så kan jeg lære at forstå min frygt, og arbejde med den, som Anja Vintov skrev om i sin artikel.

For der er ingen grund til at tage afstand fra Halloween, da vi skal se på denne tradition som en hyldest til det ukendte, vores forfædre, det magiske, det mystiske og det uforklarlige. Lad os se på denne dag med kærlighed, tage vores frygt i hånden, og med kærlighed anerkende at vi ikke kan forklare hvorfor, for noglen, lidt mystisk eller meget uhyggeligt.

Halloween hos MOOLA

Maria er som sagt berygtet for hendes måde at fejre Halloween på, så den får fuld skrue med udsmykning, for det er virkelig udsmykning når man kigger på detaljerne, og ikke bare uhyggeligt. Desuden er det en super hyggelig proces, at finde sjove, skæve og/eller uhyggelige detaljer der skaber den stemning som man gerne vil fange. Vi er begge også meget fascineret af den mexicanske 'De Dødes Dag, som Halloween også er tæt forbundet med. Her udsmykker de på smukkeste vis sig selv og masker som kranier med blomsterkranse på hovedet, og aftenen fejres på familiemedlemmers gravsteder – netop for at mindes og fejre de døde.

Vi håber du er blevet inspireret og får en fantastisk Halloween, og måske er der andre der som mig, vil bruge anledningen til at få arbejdet med frygten og få ro på denne smukke aften.

Find lækre (u)hyggelige etiketter til dine Halloween flasker her...

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 13 stemme(r).

Kommentarer (1)

  1. Jannie
    Jannie på 26.10.2015
    Jeg forsøgte at give denne artikel 5 stjerner, men det ku jeg ikke få lov til - den havde sit eget liv, og nu tror jeg at I har fået 1 den første gang jeg forsøgte, og 2,5 da jeg prøvede at rette :) Nå men 5 stjerner fra mig :) Jeg skal holde Halloween fest med sønnens klasse fredag, så jeg er meget glad for de fine etiketter. Tak :)

Efterlad en ny kommentar

 
Hvorfor er det nu lige at det er så... godt at være ude i naturen? af Gæsteblogger Bo Semlov
Selvudvikling * Livsstil - 22. October 2015
Af: Gæsteblogger Bo Semlov

Naturen er en fantastisk healer, fordi den ikke har noget ego. Den formidler blot en energi som den stiller til rådighed for dig.

Hyldebær TINKTUR - oktobers urtemedicin af Hyldemors Have
Blog * Selvudvikling - 2. October 2015
Af: Hyldemors Have

Hyldebær, hyldemor, mor Hulda... Hyldebær (Sambucus nigra) Få planter i vores folketradition har så mange myter knyttet til sig,...

Efterårsjævndøgn - 23.09.2015
Blog * Selvudvikling - 23. September 2015
Af: moola

I dag er det efterårsjævndøgn, og vi på den nordlige halvkugle går en ny og koldere årstid i møde.

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+