MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Bindevævsmassage er god til alle former for smerter, stivhed og spændinger
Bindevævsmassge er en massageform der arbejder med både nervesystemet, musklerne og bindevævet. Bindevævets funktion er at binde noget sammen. Bindevævet er et stærkt og elastisk materiale og er alt det som ligger mellem væv og organer. Desuden er det det der giver kroppen form og som stiver den af. Spændinger i kroppen vil derfor ganske naturligt give spændinger I bindevævet.
Når der gives bindevævsmassage, bruges en specifik metode til at afslappe og løsne op for spændinger. Når der arbejdes med bindevævet påvirkes også det autonome nervesystem.
Spændte områder i bindevævet er der hvor kroppen lagrer minder fra fysiske eller følelsesmæssige traumer. Når bindevævssystemet løsnes op for spændinger, bliver det lettere at slippe de psykiske problemer, der er relateret til fysiske spændinger.
Stress og negative følelser, som fx. irritation, bekymringer eller tristhed, frigør hormoner i blodet, der påvirker bindevævet på en negativ måde. Som et resultat af sådanne påvirkninger bliver bindevævet mere spændt og stift.
Når du får en bindevævsmassage ligger du enten på ryggen eller maven alt efter hvilket område, der skal behandles. Den del af kroppen, der skal behandles skal være afklædt.
Ved bindevævsmassage bruges en teknik, der afspænder og blødgør bindevævet og musklerne. Der kan også bruges korte og dybe tryk.
Dette er en massageform, der har til formål at øge blodgennemstrømningen i kroppens bindevæv.
Med en øget blodgennemstrømning udrenses bindevævet for affaldsstoffer og den væske, der har ophobet sig I bindevævet.
Det effektive sug, der skabes i kopperne, går helt ned i dybden af bindevævet og løsner selv meget gamle og fastsiddende affaldsstoffer. Når de er løsnet, transporteres de sammen med eventuelt ophobet væske, over i de udrensende blodkar og videre til udrensningsorganerne. Bindevævet genvinder da sin mere glatte og elastiske form.