Hvor stammer påsken fra ?

Inden Kristi fødsel markerede man påsken ved at fejre gudinden Eostre. Også kaldet Ostara eller Eastre, hun gav navn til den kristne festival påske. 

Eostre var gudinden for forår og genfødsel. Hun stod for at landskabet vågnede efter vinteren, og hendes hellige symboler var haren og ægget. 

Haren var et helligt symbol grundet dens komplicerede partner ritualer, som harer udfører i foråret. Ægget symboliserede genfødsel og frugtbarhed. 

Det er ikke svært at forestille sig hvordan Eostre blev til Easter, og hvordan de kristne adopterede denne hedenske tradition, og gjorde den til deres egen. 

Der er mange ligheder i tilbedelsen af Eostre, gudinden for genfødsel og frugtbarhed og i den Bibelske historie om Jesus genfødsel og påsken.

Hvis du nogen sinde har undret dig over hvad påskeæg og påskeharer har at gøre med Jesus korsfæstelse, så er svaret nok ret enkelt: ingen ting! Man mener at det er på baggrund af Eostres hellige symboler i haren og ægget, at vi den dag i dag, benytter påskeæg og påskeharer. Yderligere ligger der en masse symbolik i traditionen ægge-jagt, der symboliserer genfødsel og fornyelse. Det er ikke svært at se hvordan påskekyllingen fik sin plads, som symbol på det nye liv der er på vej med foråret.

Ud fra hvad jeg har kunnet finde, er påskelammet dog først kommet til i forbindelse med Kristendommen, men jeg har heller ikke været hele Google rundt her til formiddag.

Eostre var også stærkt forbundet til månen. Man mener hun ligeledes stod for begrebet ”tid” som blev målt ud fra månen. Selv i dag bruger man månen som tidsmåler, frem for solen. Månens måned er på 28 dage, det giver 13 perioder, svarende til solårets 52 uger. Trods vi lever i et teknologisk og moderne samfund, bruger vi blandt andet månen til at fastlægge påsken. Vi kunne ikke gøre det uden månen da, Påskedag er første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Forårsjævndøgnet – dagen, hvor nat og dag har samme længde – er altid den 21. marts. Påsken kan derfor kun falde i perioden fra 22. marts til 25. april.

Selv korset som er et stærkt kristent symbol kan man føre tilbage til Eostre. Man mener at man ofrede ”hot cros buns”*  til gudinden Eostre. Krydset i bagværket skulle symbolisere de fire månefaser. Nymåne, tiltagende, fuldmåne og aftagende.  

Rigtig glædelig påske.

*Hot Cros Buns er en sød og krydret bolle med et kryds på, som traditionelt spises langfredag i England, Irland, Australien, New Zealand, Caribien, Sydafrika, Indien og Canada.