Fra depression til livsglæde

Året 2006 blev det år, hvor jeg skulle helt ned i mørket...

Det kom langsomt snigende, og det gik lige så stille ned af bakke. Jeg fik det dårligere og dårligere, spiste næsten ingenting og endte med at ligge i min seng og kigge ind i væggen det meste af dagen. Jeg blev diagnosticeret med en svær depression.

Jeg gik til diverse læger og psykiatere og endte i 2008 på Klinik for Kronisk Depression ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, Århus. Indtil da havde jeg arbejdet som social- og sundhedsassistent på fødeafdelingen på Skejby Universitetshospital og havde sideløbende taget en uddannelse som zoneterapeut. Desuden havde jeg over en årrække gået i terapi hos en psykoterapeut. Efter at havde slæbt og hutlet mig igennem i nogle år, hvor jeg kun med nød og næppe klarede at arbejde som afløser et par dage om ugen, endte jeg til sidst med at sige op i 2008. Jeg havde været nødt til at gå i behandling og afprøvede forskellige slags medicin, som hjalp noget, men som aldrig rigtig fik mig på fode igen. I 2010 begyndte jeg på et aktivitetscenter, hvor det skulle afklares, om jeg skulle indstilles til flexjob eller førtidspension – der var ingen udsigt til, at jeg ville komme tilbage på arbejdsmarkedet på normale vilkår – hvis jeg overhovedet ville komme tilbage...

Men så skete der noget...

Jeg boede til leje i en villa, hvor ejerne – et midaldrende ægtepar - kendte en indisk kvinde, der hed Amma. De rejste ud for at møde hende i Europa og modtage hendes omfavnelse, når hun hvert efterår rejste på tur rundt i Europa. Og de tog til Indien for at være sammen med hende, når hun var der. De holdt også meditationsaftner, og jeg havde også været inviteret med flere gange. Jeg deltog en enkelt gang eller to, men holdt mig ellers væk. Jeg var hæmmet af min depression og angst. Men så en dag spurgte kvinden mig, om hun måtte tage et foto af mig med til Amma. Jeg syntes, det var lidt underligt, men sagde ja. Det blev min første oplevelse med Ammas medfølelse og kærlighed. Som Amma siger:” Hvor der er sand kærlighed er afstand ingen hindring”. Da kvinden kom tilbage fra sit besøg hos Amma, hvor hun havde vist Amma billedet af mig, bemærkede hun, hvor meget bedre jeg så ud. Sådan følte jeg det også. Der var nærmest blevet løftet et åg af mine skuldre.

Der gik et års tid mere, og jeg fik det langsomt bedre. Jeg blev vurderet til at kunne varetage et fleksjob og fik bevilget et forløb mod angst, socialfobi og depression. I 2011 foreslog kvinden mig, at jeg jo kunne tage med til London og selv møde Amma på hendes Europatur. På trods af angst, socialfobi og depressionen, der stadig havde tag i mig, sagde jeg alligevel ja. I efteråret 2011 mødte jeg Amma for første gang.

Da jeg sad og ventede på at møde hende, mærkede jeg en stor modstand. Jeg valgte alligevel at tage mod til mig og gå op og modtage Ammas omfavnelse. Det kom jeg ikke til at fortryde.

Jeg fik det stadig bedre og bedre, og jeg blev herefter indstillet til virksomhedspraktik i en børnehave. Jeg startede med at være der tre gange om ugen i tre timer. Jeg begyndte også at deltage i meditationsaftnerne hos mine udlejere, og jeg oplevede, at det gjorde mig godt.

Et år senere i 2012 tog jeg igen afsted for at møde Amma, denne gang i Berlin.

Siden er jeg hvert år rejst afsted, når Amma har besøgt Europa. Hvert møde og hver omfavnelse er forskellige fra hinanden. Nogle gange har jeg stærke oplevelser, andre gange er jeg ikke så bevidst om, hvad der sker. Men hver gang oplever jeg et løft – at blive ladet op og at noget heles og forandres til det bedre.

Og så kom jeg hjem...

I 2014 rejste jeg for første gang til Ammas center – Amritapuri - i sydstaten Kerala i Indien. Det blev en skelsættende oplevelse, ligesom de to efterfølgende gange blev det i 2017 og 2018.

Når jeg kommer til Amritapuri, føler jeg, at jeg er kommet hjem. Og selv om det kan være en udfordring at være der, fordi jeg konfronteres med gammel smerte og mindre pæne sider af mig selv, mens jeg oplever at mine sår heales, så længes jeg altid tilbage og glæder mig til, at jeg skal afsted igen og til at atter at blive omsluttet af den kærlighedsenergi, der er på dette sted.

Godt et år efter mit andet møde med Amma - i februar 2014 - havde jeg det så godt, at jeg begyndte på pædagoguddannelsen. 3½ år senere var jeg færdiguddannet, og i dag er jeg ansat i en fast stilling på normale vilkår. Hvem ville have troet det!

Mødet med Amma har været helt afgørende i mit liv. Og jeg er overbevist om, at jeg ikke havde været der, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke havde mødt hende.

For første gang i mit liv oplever jeg indimellem følelser som dyb indre ro og fred, stor glæde i hverdagen – hjerteglæde, meningsfuldhed og samhørighed med noget højere end mig selv.

Med Amma i mit liv oplever jeg mere dybde, mere kærlighed, mere medfølelse med andre væsner og for hver dag der går, står jeg stærkere i mig selv.

Med Amma i mit liv ved jeg, at jeg aldrig er alene - hun har tændt lyset i mig igen.

Nedenfor kan du læse mere om, hvem Amma er – og om hvordan du også selv har mulighed for at møde Amma og modtage hendes omfavnelse i Brøndby Hallen i oktober.