Fra Stress til Frihed

Du ved, du har en masse opgaver, du skal have færdige til bestemte deadlines, men ingenting giver rigtig mening. 1000 tanker farer rundt i dit hoved, rundt og rundt og oveni hinanden, og selv de mindste udfordringer vokser sig store og uoverskuelige.

Du vil gerne, men kan ikke. Du har ingen energi.

Og lige nu står chefen og giver dig en skideballe.

Kender du det?

Så er du allerede i stress-farezonen.

Forskellige virkeligheder

Vi er over 7 milliarder mennesker her på Jorden, og hver af os ser det, vi ser, forskelligt.

Du kan sidde ved siden af en fremmed i bussen, din partner i sofaen, dine kollegaer i kantinen, eller du være sammen med dine børn på legepladsen. Og selv om den fysiske virkelighed, gyngerne og karrusellerne, omgivelserne omkring jer tilsyneladende er nøjagtig de samme, oplever du verden forskelligt fra de andre.

Og med 7 milliarder verdener derude, er det måske ikke så sært, at det kan være svært, at få det hele til at passe sammen?

Hvad er stress?

Den almindelige opfattelse af stress i dag er, at stress er noget vi får. Vi bliver stress-ramte.

Det er det, der sker derude, nogen eller noget, som kaster stress på os, på en eller anden måde. Næsten lige som baciller, vi bliver smittet af, når nogen giver os en ordentlig nyser lige i ansigtet.

Denne opfattelse af stress matcher også meget godt den måde, vi går rundt og lever på. Vi ser alt det derude, det der sker rundt omkring os, som noget vi er bevidste om.

Vi er gearet til at være opmærksomme på fysiske farer, så vi kan kalde på børnene og reagere hurtigt i faresituationer. Og én ting er sikkert, at kommer der en bil farende imod os i høj hastighed, gælder det om at hive ungerne i sikkerhed og springe til side meget hurtigt.

Ellers bliver vi kørt over.

Så på den måde er vi ret bevidste, derude i den fysiske verden, ikke sandt?

Bevidsthed på autopilot

Ahrrrr… måske alligevel ikke.

Det meste af tiden går vi nemlig rundt derude på autopilot, og det meste af det vi gør, gør vi enten ubevidst automatisk eller af vane, altså sådan som vi plejer at gøre.

Vi tænker ikke meget over at binde vores sko. Somme tider glemmer vi, om vi har husket at børste tænder eller ej. Og somme tider vågner vi først op på arbejdet, og undrer os så lidt over, hvordan pokker vi lige pludselig er havnet her?

Den fysiske stress er til gengæld den redningsmekanisme, vi alle har. Den sørger for, at vi vågner op og slår automatpiloten fra, giver os en lynhurtig afvigerapport, og sætter gang i de muskler, vi har brug for at sætte gang i, så vi undviger faren eller handler hurtigt i en truende situation.

Og når det er overstået, kan vi puste ud. Adrenalinen er brugt, og vi er back to normal.

Systemet går på autopilot igen, og systemet virker.

Kroppen som sådan hører vi normalt heller ikke meget til. Vi trækker vejret og vores hjerte slår, så de cirka 4 liter blod bliver fragtet rundt i systemet, konstant og sikkert. Vi er ikke særligt bevidste om det. Vi hører eller mærker det ikke. Det kører bare, helt automatisk.

Jamen, hvis det bare er sådan, hvad er så skadelig stress, det vi bliver syge og måske dør af?

Den reelle årsag til stress

Det har noget med vores bevidsthed og den måde vores tankeproces foregår på.

Man kan sige, at selv om vi har fokus på alt det omkring os, det udenfor, gennem vore fem sanser, så oplever vi alt gennem en 100% intern proces.

Alt, som vores sanseapparater tager ind, omdannes til interne følelser. F.eks. er det vi ser, en lysrefleksion af noget uden for os, som projiceres gennem øjet, danner et ”billede” på øjets bagvæg (Retina), oversættes af nervesystemet til impulser, som derefter transmitteres til viderebehandling i vores hjerne.

Hjernen ”tolker” impulserne i forhold til tidligere, allerede registrerede og gemte billeder af samme type – og på et splitsekund afgør vores hjerne, hvad den vil fortælle os, hvilke følelser, den vil sende igennem os.

Vi ser altså reelt ikke ”verden derude”, men oplever den inden i os selv, som en film, vores hjerne producerer for os, komplet med special effects og det hele.

Hvis billederne ligner noget ufarligt, lægges de i kasserne sammen med de andre, og der sker ikke noget.

Det meste af det, vi ser (hører, smager, lugter, mærker), kører på autopilot. Vi er simpelthen ikke bevidste om de mange millioner sanseindtryk, vi bombarderes med konstant, fra vi står op, til vi går i seng. Vi får kun bevidst information nok til, at bringe os sikkert gennem dagen.

Er der til gengæld afvigende billeder, kan det betyde fare og hele følelsesregistret sættes i gang, så vi kan reagere bevidst, fokuseret og hurtigt på det uventede.

Reelle og imaginære farer

Hjernen kender desværre ikke forskel på reelle farer (som bilen der kommer imod os) og uvirkelige farer.

En uvirkelig fare er f.eks., at nogen ”ser truende ud” eller kalder os et eller andet, som vi ikke kan lide at blive kaldt. Eller når vi ser en gyserfilm, hvor heltinden bliver forfulgt gennem en mørk og skummel kælder.

Vi mærker hjertebanken og får adrenalinsuset i begge tilfælde.

Men en gyserfilm er bare en film. Det har vi lært. Det ved vi.

Og ord er bare ord. De kan aldrig skade os.

Men det har vi ikke lært.

Hjernen bilder os ind, at ord er farlige. Kroppens stress-system går i gang, med stresssymptomer og det hele, selv om det kun er ord.

Afladning eller oplagring

Når filmgyset er ovre, siger vi ”pyhhh”, ryster kroppen lidt og aflader adrenalinen.

Anderledes er det med ord. De (og adrenalinen) bliver ligesom hængende. Og det er ikke sundt for kroppen. Opladning i stedet for afladning giver fysiske reaktioner på sigt.

Det kan være fordi en chef påtaler en fejl, konstant taler nedsættende om vores arbejdsmoral og kalder os uduelige, eller noget andet, som støder vores opfattelse af, hvem vi er.

Hvis vi anser os selv for pligtopfyldende, loyale, hjælpsomme, arbejdsomme og dygtige til det, vi laver, kan chefens skideballe tage hårdt på os – og netop denne type medarbejdere er specielt i risikogruppen.

Men det er ”kun” følelsesmæssige stik, ikke fysiske. Chefen stikker ikke med knive eller bruger fysisk vold. Chefen bruger kun ord, ansigtsudtryk, armbevægelser og et surt kropssprog.

Knivstik og fysisk vold er skadelig for vores krop.

Men grimme ord, sure ansigtsudtryk og andet, som chefen står og spræller med, er ikke skadelig for os, selv om hjernen tror det.

Chefens ord kan ikke køre dig over.

Ord kan ALDRIG skade dig.

Hvad er så forskellen?

Forskellen er, at det der sker, sker. Det der sker, er neutralt. Punktum.

Det du oplever, er til gengæld noget helt andet. Det er skabt af din tankeproces.

Chefen giver dig en skideballe, fyrer en masse ord af. Det er chefens mening. Punktum.

Det du oplever er, at chefen nedgør og stresser dig, og sådan burde en chef ikke opføre sig, det har du ikke fortjent, eller måske er du alligevel dum og kan ikke finde ud af dit arbejde, og det er også for dårligt ville din mor sige, og måske bliver jeg fyret, og så dur jeg ikke til noget overhovedet … osv. osv. osv.

Udefra-ind

Udefra-ind opfattelsen er, at omgivelserne påvirker og styrer, hvordan du har det.

Det er sådan, de fleste opfatter livet, arbejdet, partnerskabet. Du er offer for omstændighederne, og derfor har du et 24-timers job med at tilrette og ændre disse omstændigheder. Hårdt job.

Men det ikke er chefen eller omgivelserne, som fremkalder stress.

Det er din OPLEVELSE i situationen.

Det der får os til at føle os stressede, er det vi TÆNKER om chefen, de ord vi hører og den måde vores selvopfattelse er skabt og opbygget lag på lag gennem hele vores liv.

Det er vores tanker, der skaber alle disse følelser, lige i det øjeblik, det sker.

Tanker er ”the missing link”.

Den usynlige synder

Derfor er vi alle uskyldige, både chef og medarbejder.

Den skyldige er en usynlig misforståelse i vores tankeproces.

Det ikke er dig eller chefen, der er skyld i, at du får stress af chefens ballade. Det er 100% dine tanker i øjeblikket, og dine tanker kan du ikke kontrollere.

Tanker bare kommer. Og går. Som de nu gør. Og tanker er usynlige.

Det eneste måleværktøj du har, er dine følelser, din kropsreaktion, den effekt, du mærker indeni.

Du kan ikke ændre tanker, men du kan blive mere bevidst om tankeprocessen. Føler du dig presset eller stresset, ved du, at du har stressende tanker i det øjeblik.

Det er kun tanker i øjeblikket. 100% og uden undtagelse.

Og er du bevidst om processen, ved du, at stress er hjernespind, et tanketrick.

Individuel healing

Hvad du tænker i enhver situation afhænger af, hvordan du er ”præget” indtil nu, gennem din opvækst, skolegang og livserfaringer, og hvordan du opfatter dig selv lige nu.

Vi 7 milliarder mennesker er alle unikke, ikke én af os er som nogen anden. Ikke én af os er opdraget på samme måde eller har levet det samme liv eller har nøjagtigt de samme erfaringer, værdier eller mindset.

Derfor er ”stress” også individuelt betinget.

Der findes ingen metode, trin-for-trin proces eller 10 gode råd, ingen medicin eller specifik aktivitet derude, som kan fjerne stresssymptomerne for alle.

Løsningen findes kun gennem klarhed og personlig indsigt.

Og indsigt er et inside job.

Indefra-ud tilgangen

Vi kalder denne indsigt og nye måde at leve livet på for indefra-ud tilgangen.

Det er altså ikke selve yoga-øvelserne, de lange gå- og løbeture eller ferier, kortere arbejdstid, nyt hus, nyt arbejde eller ny chef, der kurerer den stressramte. Det er alt sammen omstændigheder.

Fakta er, at nogle aktiviteter kan få dine tanker i ro og sænker farten på tankeprocessen. Og det er ro og refleksion, som skaber klarhed og indsigt.

Og med indsigt, ser du aldrig verden på den gamle måde mere.

Indsigt

Du behøver derfor ikke gøre noget, for at undgå eller slippe ud af stressfælden.

Du er som udgangspunkt 100% fysisk og mentalt sund og rask og stressfri.

Indse misforståelsen, som hele stresskonceptet bygger på. Der er ingen og intet, som kan smitte eller ramme dig med stress. Chefer og andre ydre omstændigheder er ikke stress-bærere. Der findes ingen stress-bakterier, og ord kan ikke skade dig.

Dine tanker skaber stress-reaktionen i din krop. Det er misforståelsen. Det er stressfælden.

Verden er, som den er

Det ikke er dumme chefer eller kollegaer, store arbejdsbelastninger, overarbejde i længere perioder, usundt arbejdsmiljø, store forandringer på arbejdet, markante hændelser i dit privatliv, din partner eller dine børn, som giver dig stress.

Det er din oplevelse, tanke-tricket, misforståelsen, som skaber den illusion.

Du er født god nok, præcis som den, du er. Du er født fri.

Du er stadig god nok, som den du er. Du er stadig fri. Før, nu og altid.

Lige som dine chefer, kollegaer, partnere, børn og alle de andre 7 milliarder, fantastiske, unikke, sunde og stressfrie mennesker på denne planet.