Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

”May the force be with you”

7. April 2017 - Shamanisme
Af: Maria Lisette Jacobsen
”May the force be with you” Artikel af Maria Lisette

Med et glimt i øjet og denne henvisning til en kendt Hollywoodsaga, indleder jeg min artikel om KRAFT. For nok er ovenstående udtryk blevet allemandseje, som man uden omtanke kan kaste efter hvem som helst i et spøgefuldt øjeblik, men der ligger en vis sandhed og dybde bag ordene.

Hvor meget manuskriptforfatteren i sin tid har filosoferet over den esoteriske betydning, vil jeg lade stå hen i det uvisse, men i stedet forholde mig til hvad den force - ”kraft”- er for en størrelse og hvorfor kraft er essentielt for os, som levende væsener, uanset om vi til hverdag slås med lyssværd eller svinger en indkøbsvogn.

KRAFT er livskraft. Energi. Den iboende kraft der er i alt levende. Universitets åndekraft. Den lim der binder livet sammen. Begrebet er nærmest universelt og kendes fra de fleste kulturer, lige fra Østens chi, det latinske viriditas til vores eget nordiske megin.

Inden for den naturnære shamanisme, som overordnet set er den tradition jeg arbejder i, sigter man mod en tilstand, hvor man er opfyldt af kraft. "To be empowered". Det er dette abstrakte, om end meget sanselige, som vi efterstræber for at kunne trives som mennesker, opretholde et godt helbred, både sjæleligt og fysisk, for derigennem at kunne stå ved os selv, være til stede og til gavn for andre.

Ifølge fysikkens love er ”kraft” betegnelsen for en virkning på et legeme, som ændrer dettes impuls eller skaber en indre spænding. Omsat til et mere åndeligt sprog dækker den videnskabelige beskrivelse stadig over, hvad vi mener, når vi taler om KRAFT.

KRAFTTAB

Kraft er rendyrket livsånd. Kraft er den universelle energi der går fra jordens kerne til det yderste rum og igennem os. Den er vores livsgnist. Kraft er det, som vi må være opfyldt af. Vores væsen er som en beholder der rummer vores personlige kraft. Beholderen må være tæt og holde på kraften.

Hvis vi taber livskraften, lider af ”krafttab”, bliver vi syge, deprimerede, uheldige og livstrætte. Man kan opleve krafttab, hvis man har været igennem en svær tid, hårde livsvilkår eller sygdom. Men disse hændelser kan også opstå på grund af krafttab. Fravær af kraft er som en båd med revner i skroget; vandet løber ind, og med tiden synker båden.

Lider jeg af krafttab, kan det opleves som om, at tingene generelt bare går skævt. Jeg bliver syg, stresset, opgivende eller måske deprimeret. Krafttab kan ske, hvis jeg kører mig selv for hårdt, glemmer at passe på mig selv, glemmer at forbinde mig til naturens kraft.

For at fylde vores ”sjælelige” beholder, kan vi tappe ind i kraftens kilde ved at forbinde os til naturen, til ”kraftsteder”; steder som rummer en særlig ”port” eller åbning, hvor universets energi føles stærk. Her kan vi lade op og blive fyldt op, genopladt. Komme til stede og mærke livet.

Derfor søger jeg selv i det daglige at fylde min kop. Det gør jeg ved små ritualer, som når jeg hilser solens første stråler eller mærker jorden under mine fødder. Jeg gør det mere bevidst ved f.eks. at lave en trommerejse og opsøge mine skytsånder og kraftdyr, eller jeg går ud til mit kraftsted i min skov, et ”powerspot” der hvor der er ekstra meget "hul igennem".

KRAFTSTEDER

Har du ikke endnu et kraftsted i den fysiske verden, kan du bede om at blive ledt til ét. Lav en "bevidst gåtur" ud i naturen – hvad vi inden for shamanisme og gammel nordisk tradition kalder en "varselstagning" eller en medicine walk. Det er fantastisk både at kunne gå på sine to ben ud til sit kraftsted - eller på en trommerejse lade sjælen rejse dertil - og opleve stedets magiske inderside.

Bed om at blive ledt til et sted du kan bruge der, hvor du lever og gror, og som du har adgang til. Her kan du altid komme, når du har brug for enetid og for at blive genopladt. Du skal prøve at slå hovedet fra og i stedet for mærke efter med alle sanserne. Hvor føles energien i naturen stærk? Hvor føler du dig ekstra godt tilpas, hvor ville du kunne hvile i 1000 år?

Det kan være imellem rødderne på gamle ege, ved søbredden eller på toppen af den højeste bakke du kender. Hvad der virker for den enkelte, kan ikke beskrives i ord, det må føles og mærkes i hjertet og helt ind i knoglerne. Når du har fundet stedet, er du nok ikke i tvivl.

For nogen behøver det ikke være bestemte steder, det kan også bare være det at komme ud i naturen under åben himmel. Eller de små daglige ritualer, der forbinder os med kraften. Med vores skytsånder og åndefæller. Vi skal sørge for at være fyldt op, tage vare på os selv og huske forbindelsen. Ofte og gerne hver dag.

HOLD FORBINDELSEN VED LIGE

Er du hjemmevant med shamanistiske teknikker, kan du på en trommerejse komme til åndeverdenen og præcis som i den fysiske verden, bede om at blive ledt til et kraftsted, der kan fylde dine depoter op. Måske er du så heldig, at du lærer vejen derhen, så du altid kan vende tilbage til dette sted, når du har brug for ekstra kraft.

Kraft kan også søges hos et kraftdyr eller en skytsånd. Vi kan bruge sådanne åndefæller til særlige tidspunkter i livet, ved sygdomsforløb eller store forandringer. Et kraftdyr, også kendt her i Norden som en fylge (en der følger dig), vil stå dig bi og dele sin kraft med dig.

Sangens kraft er også noget særligt. De fleste af os kender til den beroligende kraft, som en godnatsang kan have på et lille (eller stort) menneske. Andre sange er til at rejse kraft til festligheder, til politiske aktioner eller til vigtigt healingarbejde – eller til at lade sjælen rejse på, som når Vølven i de gamle nordiske sagaer skulle spå og søge visdom for en lille nordbobygd for 1000 år siden.

HVAD ER EN TROMMEREJSE?
På en trommerejse bruges den monotone lyd af trommens dybe puls til at skifte bevidsthed og lade sjælen rejse afsted til åndeverdenen. Ofte foregår det ved at den rejsende ligger eller sidder på gulvet, mens en hjælper trommer for vedkommende. På sådan en rejse vil sjælen sammen med skytsånder og åndefæller rejse til de andre verdener, som huser ånderne, der kommer i alle skikkelser og former. På disse rejser kan den enkelte søge healing, kraft, indsigt og råd til sig selv og andre. Metoden kendes fra mange oprindelige kulturer i forskellige afskygninger, men altid indeholder den elementer af bevidsthedsskift, sjælerejse og hjemkomst og mulig transformation.

HVAD ER ET KRAFTDYR?
Et kraftdyr er en skytsånd i dyreham. Inden for animismen (forståelsen af at verden er et besjælet sted og at alting har en bevidsthed), som er den bagvedliggende tanke i det shamanistiske verdenssyn, taler vi om kraftdyr, skytsånder, åndelærere, guider, åndefæller, åndehjælpere og fylger i ét stort sammensurium. Det kan let forvirre billedet, men kort sagt har vi også menneskevenner til ethvert "formål"; nogle er gode til at danse hele natten med, og andre er dem, vi ringer til, når hele verden falder ned om ørerne på os. Sådan er det også med ånderne. Der kan være aner; formødre eller - fædre der lærer os om slægtens bånd, der kan være Krage, der lærer os om at skue vidt i verden, eller måske er der vætten i stenen, som lytter til alle dine sorger. De er alle naturens væsener, som står os bi og lærer os om livet. Et kraftdyr er en åndefælle i dyreform, som ofte har som sit primære formål at støtte og indgyde kraft. 

 

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 2 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (1)

  1. mone jørgensen
    mone jørgensen på 22.01.2018
    Syns du sgu lade gravene være i fred...

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+