Once upon a time …

Vi kan ikke ændre fortiden. Men vi kan ændre den måde, vi tænker om fortiden. Det er der en terapeutisk pointe i.

I vores hverdag er vi nok bevidste om, at vi er godt opdraget og ved, hvordan vi skal opføre os. Vi har visse værdier, som vi handler ud fra. Vi ved godt, at vi er blevet præget af vores forældre og andre i vores opvækst.

Indsigt i din adfærd

Det gælder også på det underbevidste plan og giver sig udtryk i forskellige adfærdsmønstre – ikke mindst når det gælder partnervalget.

Det handler ikke om, at ”det er vores forældres skyld”. Eller for at kaste blikket ud i fremtiden: vi har ikke ansvaret for vore børns liv, valg, handlinger, når de er blevet voksne.

Vi har helt sikkert givet dem nogle traumer, men vi har altid gjort det bedste, vi kunne. Ligesom vore forældre gjorde det bedste, de kunne, på det givne tidspunkt.

Det, vi kan bruge indsigt i fortiden til, er forståelse og erkendelse. Nåh – var det bare det!

Vi kan ikke skrive historien om, men når vi erkender, hvor vi har en bestemt adfærd fra, så kan vi lettere give slip på den. Vi bliver bedre til at opdage, når vi falder tilbage i vanen, fordi vi nu genkender oprindelsen til den vane. Og så kan vi vælge at handle anderledes.

Giv slip på det, der ikke gavner

På samme måde kan vi anskue resten af vores levede liv: alle de gange, hvor vi har såret andre, opført os på måder, vi ikke er stolte af, har handlet ud fra frygt, har undladt at handle … og som nævnt alle de gange, hvor vi har fejlet i vores opdragelse af børnene. Kort fortalt: alt det, vi skammer os over.

Så kan vi slutte fred med det og give slip på det.

Det gælder også andres behandling af os. Det er vigtigt at kunne tilgive.

Ikke fordi en andens (eller vores egen) handling var rigtig eller okay, men fordi vi ikke har brug for at slæbe rundt med de negative følelser. At bære nag mod en tidligere partner (eller en forælder) betyder bare, at vi bliver ved med at give dem magt over vores liv. Det gør ikke ondt på dem – kun på os.

Læring for fremtiden

Bare fordi vi giver slip på vores negative følelser over for et andet menneske (som har gjort os ondt), betyder det ikke, at vi så åbner en ladeport for, at vedkommende eller andre kan gøre det igen. Vi tilgiver personen, ikke handlingen.

Handlingen kan vi lære af. Vi kan som bekendt ikke lave om på andre mennesker, men vi kan lave om på os selv, så med den erkendelse af fortiden, er vi i stand til at sige fra, hvis nogen lægger op til at behandle os dårligt igen.

I virkeligheden kan vi betragte de gange, hvor vi ikke har været tilfredse med vore egne handlinger, på samme måde. I stedet for at skamme os kan vi tilgive os selv. Vel at mærke med læring, så vi ikke handler på samme måde en anden gang.

Du kan lære af ekskæresterne

Hvis vi ikke ser på fortiden med åbne øjne og erkender, hvor vi har uhensigtsmæssige adfærdsmønstre fra barndommen, og hvor vi sidenhen har handlet uhensigtsmæssigt, så vil fortiden blive ved med at spænde ben for os.

På kærlighedsområdet er det et tilbagevendende tema blandt de singler, jeg taler med, at deres forhold har været gentagelse på gentagelse. Navn, højde, hårfarve og så videre har selvfølgelig ændret sig. Men gang på gang er forholdene stødt på grund af de samme årsager.

Det kan vi selvfølgelig ikke lave om på. Eller heldigvis, skulle jeg måske sige – netop som parterapeut for singler – fordi det gør mønstrene lettere at erkende. Erkendelsen og læringen er en forudsætning for, at vi kan handle anderledes.

I have a dream …

Og så er vi ovre i fremtiden. Hvis vi gerne vil have fremtiden til at se anderledes ud end fortiden, så bliver vi nødt til at handle anderledes.

Der er rigtig mange af os, der drømmer om fremtiden. Når jeg først bliver forfremmet, når jeg først bliver færdig med studiet, når jeg finder en sød kæreste, når jeg bliver pensioneret … Når et eller andet mere eller mindre mirakuløst indtræffer.

Dermed kommer fremtiden til at lamme vore handlinger i nuet. Så længe vi hænger vores drømme op på en eller anden mirakuløs begivenhed uden for egen kontrol - jamen, så forbliver drømmene nemlig det: drømme. Og uden for vores kontrol.

I have a plan

Det er blevet sagt, at forskellen på en drøm og et mål er en plan. Hvis du gerne vil være ingeniør, læge, optiker, snedker – så er det en god idé at tage en uddannelse. Hvis du gerne vil forbedre din økonomi, så er det en god idé at søge et bedre lønnet job … og måske at se på de daglige udgifter.

Fremtiden kan sagtens være en motivation, når vi ser nogle mål og har en plan for at opnå dem.

Omvendt kan fokus på en belønning i fremtiden for al den slid og møje, vi lægger for dagen nu, også vise sig som en illusion. Der er ingen medaljeoverrækkelse for enden af vejen, og ingen af os kender dagen for vores død.

Handling skaber forvandling

Som den opmærksomme læser vil have bemærket, mangler jeg nu at se nutiden. Det ovenstående leder sådan set bare frem til, at vore handlemuligheder er begrænset til her og nu.

Når vi ser på fortiden, erkender og lærer, så kan vi vælge mellem godt og skidt. Det kan vi bruge for at opnå det, vi gerne vil have i fremtiden. Men hverken erkendelse eller planer gør det, hvis vi ikke handler. Og det kan vi kun nu.

Handlingen kan godt være rettet både bagud og fremad i tid.

At arbejde med tilgivelse, er en handling i nuet, der heler fortiden. Det fjerner stress og øger livskvaliteten – nu. På samme måde kan vi planlægge handlinger i fremtiden, f.eks. booke en ferie, og glæde os til det - nu - vel vidende, at fremtiden altid er usikker.

Kærlige handlinger

For kærlighedslivet, som jeg beskæftiger mig med som terapeut, svarer det til at øge vore muligheder for at møde en kommende partner ved at tage til en fest, mødes med bekendte, gå til en koncert. Vel vidende, at vi måske ikke møder ham/hende, vi bliver forelskede i, ved denne lejlighed.

Men muligheden er der.

Ved at være i nuet og nyde musikken og de andre mennesker får vi i alle tilfælde en god oplevelse. Vi åbner os og opleves som glade, hvad der virker tiltrækkende. Og vi kan endda glæde os til den næste lejlighed til at komme ud blandt mennesker – hvem ved, om det er i det nu, vi møder ham/hende?

Vi kan faktisk forberede os på at møde Den eneste Ene. Vi kan ud fra vores erfaringer med fortiden og vores ønsker til fremtiden definere, hvad vi gerne vil finde i en fremtidig partner. Så kan vi holde øjnene åbne for det. Også selv om det ikke er kærlighed ved første blik.

I alle tilfælde kan vi klappe os selv på skulderen for netop at handle frem for at hænge derhjemme, hvor der med garanti ikke kommer nogen prinser eller prinsesser dumpende.