Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Sund fornuft om feber

SUND FORNUFT OM FEBER af Mette Mitchell

Mette Mitchell giver et overblik over de bedste homøpatiske lægemidler du kan bruge når dit barn har feber.

Af Mette Mitchell
25. March 2015 | Familie * Børn

Mange kender det homøopatiske lægemiddel ’belladonna’, som et feberlægemiddel man giver til babyer og små børn. Og det er bestemt et af dem der bruges ofte i feberlidelser. Men der er flere gode homøopatiske lægemidler at vælge imellem når et barn eller voksne har feber. Og jeg håber at kunne give et nogenlunde overblik over de mest brugte her.

Men først er det måske en god ide at snakke lidt om fordelene ved at have feber. For selvom det aldrig er rart at have feber, så har det en naturlig og praktisk funktion, i kroppens egen evne til at komme sig over infektion og sygdom: 

  •      Immunforsvaret arbejder bedre ved en højere temperatur
  •      Kemiske reaktioner der bruges til helbredelse går hurtigere
  •      Skadelige organismer svœkkes ved en stigning i temperaturen
  •      Kroppen sætter farten ned mens den har feber, hvilket i sig selv er helbredende
  •      Når vi har feber detoxer vi mere igennem sved

Og fra et homøopatisk synspunkt er feber faktisk et sundhedstegn. Kroppen bruger en masse energi på at producere en feber; energi som kun et sundt immunforsvar har til rådighed.

HVORFOR SÅ BRUGE HOMØOPATI TIL FEBER?

Homøopati består af naturlige og ikke toxiske lægemidler der stimulerer kroppens naturlige evne til helbredelse, og derved styrker det kroppen, både på kort og lang sigt. Det er kroppens egen resourcer der trækkes på når man bruger homøopati, og der er ingen bivirkninger ved brugen af homøopati. Der er altså ingen fare for at komme til at tage en overdosis. Konventionel medicin kan være godt i nogle situationer, men det kommer med bivirkninger. Derfor er det er sund fornuft at bruge det med forsigtighed og kun når det er absolut nødvendigt.

HVAD KAN MAN FORVENTE AF HOMØOPATISK FEBER BEHANDLING? 

Feberen forsvinder ikke helt når man tager et homøopatisk lægemiddel. Men det kan forventes at temperaturen falder og patienten får det bedre ret hurtigt. Homøopati stopper ikke symptomerne fuldstændigt, men et velvalgt lægemiddel kan tage toppen af feberen. Et velvalgt lœgemiddel kan også give patienten trang til at sove, hvilket naturligvis anbefales. 

HVORNÅR SKAL MAN SØGE HJÆLP?

De fleste gange vi har feber er det ikke farligt, men det kan godt blive farligt. Ikke mindst fordi feberen jo er et symptom på infektion. Og hvis du observerer et eller flere af de nedenstående symptomer, så skal du straks søge læge hjælp:

  •      Feberen overstiger 40.5C
  •      Der er en historik med feberkramper
  •      Der er tale om et barn på under 6 måneder
  •      Der er tale om et barn på 6-12 måneder, med feber i mere end et døgn
  •      Hvis patienten er meget sløv
  •      Hvis der er blødninger i huden
  •      Hvis der er smertefulde hævninger bag ørerne
  •      Hvis et barn ikke er i stand til at synke
  •      En baby der græder usædvanligt og skingrende højt

Du skal også vœre opmærksom på at patienten med feber, får nok at drikke. Bliv ved med at tilbyde vand og uret te (ikke koffein holdig) til patienten. Og er der tale om en baby, så hold øje med dennes fontanelle (toppen af hovedet). Og hvis det ser sunken ud, så ring straks efter lægehjælp, samtidig med at du tilbyder væske. Vand kan gives på en svamp eller en klud som barnet kan sutte på. Og stol altid på dit instinkt når de handler om dine børn. Ingen kender dine børn bedre en dig! 

Ring til din egen læge hvis du føler du har brug for en professionel vurdering af situationen, specielt når det drejer sig om børn. Ring til vagtlægen hvis det er uden for lægernes åbningstider. Find det rigtige telefonnummer for din region på
www.laegevagten.dk/kontakt-lægevagten.

HOMØOPATISKE LÆGEMIDLER TIL FEBER

Aconite:
Feberen kommer pludseligt efter at patienten har fået et kulde chok. Patienten føler sig skiftevis varm og kold, og er usædvanligt tørstig efter noget koldt at drikke. Ofte starter symptomerne omkring midnat.

Arsenicum:
Patienten fryser men føles varm ved berøring. Patienten er rastløs, urolig og tryghedssøgende. Væske drikkes kun i små slurke. Der opleves en forværring af symptomerne mellem midnat eller kl. 2.00. 

Belladonna:
Feberen kommer pludseligt og giver rødglødende kinder. Nogle gange med kolde fødder og hænder. Patienten oplever en bankende smerte og er meget lidt tørstig. Behovet for dette lœgemiddel kan også genkendes ved at patienten er ‘spaced out’ og måske endda har undvigende pupiller. Der er oftest en forværring af symptomerne mellem kl. 3.00- 15.00. Vil helst have lyset slukket. 

Bryonia:
Feberen har bygget sig langsomt op. Patienten vil helst vœre alene og får det værre ved den mindste bevægelse. Tørstig efter store slurke vand og er måske tør omkring munden. 

Chamomilla:
Meget rastløs og irriteret patient, som hele tiden har brug for at skifte sidde eller ligge position. Patienten oplever meget smerte. Et klassisk symptom er at kun den ene kind er rød og den anden er bleg eller normal. Nogle gange er symptomerne værre omkring kl. 21.00. Et godt lœgemiddel til tandfrembrud.

Ferrum Phos:
Til en mild feber der kommer langsomt. Patienten er bleg men har røde kinder. Et godt lœgemiddel til den begyndende inflammation og til en hoste der nu er ved at sprede sig til ørerne.

Gelsenium:
Til feber med influenzaagtige symptomer, med ømme knogler og muskler, en trykkende hovedpine og sløjhed. Ingen tørst og meget døsig.

Phosphorus:
Til patienten der har det fint på trods af en meget høj feber. Blussende kinder og tørst efter iskoldt vand.

Pulsatilla:
Til den grådfyldte patient der har meget brug for omfavnelse og opmærksomhed. Symptomerne forandrer sig uden noget åbenlyst mønster, men patienten får det altid bedre ved frisk luft. Patienten føler ingen tørst. 

Stramonium:
Ligner til forveksling en Belladonna-patient, men denne patient vil have lyset tændt.

Alle lægemidlerne anbefales i potens 30c.

HVORDAN TAGES ET HOMØOPATISK LÆGEMIDDEL?

Med nogle akutte symptomer, som i feber, kan det vœre gavnligt at tage en pille hvert 20. minut indtil symptomerne reduceres, eller op til 6 doser. Og hvis det valgte lœgemiddel ikke har nogen effekt, så prøv et andet. Når symptomerne lindres, så stop med at tage lægemidlet, og tag det først igen hvis der kommer tilbagefald.

Rør ikke ved pillerne, men hæld en dosis i låget eller på en ske og tag det derfra. En pille kan knuses mellem 2 skeer og blandes med lidt vand til små børn. Og undgå at spise, drikke, ryge eller børste dine tænder 15 minutter før efter et lœgemiddel tages.

Homøopatiske feber lægemidler kan godt tages sammen med andet medicin. 

Vil du have dit eget sæt med de mest brugte homøopatiske lægemidler derhjemme? Der er forskellige gode homøopatiske kits på markedet der indeholder gode alternativer til ikke-recept pligtigt medicin. Jeg anbefaler “The Basic Kit” fra Helios.co.uk i England eller kittet fra Ainsworths.com. De sender verden over. Alle lægemidler der nævnes her er med i disse kits. Alle kits kommer med en grundig instruktion, der efter gennemlæsning gør det let at finde et lœgemiddel der passer på en given situation. Og man kan jo også bare ringe til mig for en slut konsultation. Og jeg kan foreslå lægemidler fra det kit som du har ved hånden. 

Jeg håber at denne lille guide giver en indsigt i de mange gode homøopatiske lægemidler der er tilgængelige til feber. Og jeg håber at guiden giver dig mod at prøve. For når man først får fat i den rigtige, så oplever man hurtigt en bedring. Og det er jo i virkeligheden det som det handler om.

Tak fordi du tog dig tid til at læse min nyhedsmail. Den må gerne deles med alle som kunne gøre brug af disse oplysninger.

Kærlig hilsen, Mette

SUND FORNUFT OM FEBER af Mette Mitchell

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 1 stemme(r).

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 
Vil du skrive den sms som fanger ham? Blog af Marie-Louise Bregendahl
Kærlighed - 2. August 2019
Af: Marie-Louise Bregendahl

Hvordan skriver jeg den "rigtige" sms som får ham til at ville have mig ?

Findes prinsen på den hvide hest overhovedet? blog af Marie-Louise Bregendahl
Kærlighed - 30. April 2019
Af: Marie-Louise Bregendahl

Den oversete grund til at du er ulykkelig i dit kærlighedsliv – eventyr.

Hvorfor vil han ikke ha´mig? - MOOLA bloggen med Marie-Louise Bregndal
Kærlighed - 5. April 2019
Af: Marie-Louise Bregendahl

BLOG: "Jeg er hende der modner dem - men aldrig høster frugten" Det var der en skøn kvinde, jeg talte med for nyligt, der...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+