Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

A great way to start the day - interview med Michael Beckwith

13. May 2016 - Spirituelle smykker  * Intuition
Af: Malue Montclairre FOTO Emil Monty Freddie
A great way to start the day - interview med Michael Beckwith af Malue Montclairre

Nogle gange får vi så store og betydningsfulde oplevelser, at det tager lang tid for dem, at udfolde sig inden i os. Og lang tid at ”blive pakket ud” før de enkelte følelser omkring hver enkelt lille detalje fra oplevelsen, helt kan blive udforsket og finde sin rette plads inden i os. Og samtidig med rette læring og udvikling for til sidst at blive levende inden i, med vores eget udtryk, vores egen ændring af tanke og endelig ændring af adfærd. Sådan en oplevelse er jeg for nylig blevet velsignet med. Mødet med Michael Bernard Beckwith.

Det fandt sted den 7. april og siden den dag, er der stadig ”aftryk” af mødet og ordene fra denne vise mand, som fortsat folder sig ud inden i mig. Jeg har 23 minutters lydoptagelse af vores samtale, som jeg har hørt utallige gange, og trods jeg af flere omgange har forsøgt, som ved tidligere interview jeg har lavet, at trække essensen ud af ordene, har jeg ikke fundet det muligt denne gang. Der er ikke et eneste ord, som skal fjernes. Der er ikke en eneste sætning, som skal forkortes ellers gøres mere letlæselig eller lettere at forstå; det kan kun blive skrevet i sin helhed. Nedenstående er derfor det fulde interview med Michael Beckwith. Men først vil jeg fortælle, hvorfor jeg overhovedet mødte denne ekstraordinære mand.

Skaberkraften som træder til, når jeg er i min sjæls kerne, og som jeg er forpligtet til at bruge, fordi jeg har fået netop dette talent, for at dele min sjæl med verden. Det er sådan, det er for alle mennesker. Alt hvad du føler dig draget til at gøre, som giver dig en følelse af fryd og kærlighed i hjertet - det er din skaberkraft.

Som designer af mine spirituelle smykker, I AM LOVE, har jeg den store ære at designe smykker til en masse forskellige mennesker (kendte, såvel som ikke-kendte mennesker) i Danmark, og efterhånden også i udlandet. Når jeg sætter mig i mit smykkeværksted, har jeg en klar intention om, hvad jeg ønsker mig af mit arbejde. Jeg går næsten per automatik væk fra logisk tænkning, for at være tilstede i den skaberkraft, som for mit vedkommende ligger i det, at skabe kunst via mine smykker. Skaberkraften som træder til, når jeg er i min sjæls kerne, og som jeg er forpligtet til at bruge, fordi jeg har fået netop dette talent, for at dele min sjæl med verden. Det er sådan, det er for alle mennesker. Alt hvad du føler dig draget til at gøre, som giver dig en følelse af fryd og kærlighed i hjertet - det er din skaberkraft.

Muligheden for at designe et særligt smykke til Michael Beckwith opstod allerede sidste år, under en samtale med Steinar Ditlefsen – som i øvrigt blev til et interview bragt i Moola i marts – fordi jeg skulle designe et smykke til Steinar. Jeg havde, længe forinden, tilmeldt mig Steinars fantastiske event, Heart Power Experience, som skulle foregå den 8.-9. April, og som Michael Beckwith gæstede begge dage. Jeg elskede med det samme tanken om, at få lov til at forære Michael Beckwith et smykke.

”Wau a beautiful mala! Can I put i on now?” Og lige der var betydningen af min kærlighed til min kunst, mine smykker, stærk på en særlig måde, som den ikke havde været før.

Tilbage til den 7. april, dagen før eventen, møder jeg denne mand, vestens Dalai Lama som han berettiget bliver kaldt, og jeg forærer ham den mala, som jeg i kærlighed, har designet og udført arbejdet af, til ham. ”Wau a beautiful mala! Can I put i on now?” Og lige der var betydningen af min kærlighed til min kunst, mine smykker, stærk på en særlig måde, som den ikke havde været før. ”What a great way to start the day, recieving beautiful gifts” kommenterer han. ”Life is full of gifts” svarer jeg glædeligt, og lige hér kommer årsagen til, at jeg ikke kan gøre andet, end bringe hele interviewet, for Michael Beckwith svarer tilbage -”life is a gift”. Michael Beckwith formår, som ingen anden, at være the real thing. Han er ”væren” af ren sjæl, ren kærlighed. Ren og simpel i sine ord, sine kommentarer og adfærd, og det er kernen i alt, som han repræsenterer. Livet er ikke blot fuld af gaver. Livet er en gave i sig selv. Alene det at mestre, at simplificere den guddommelige sammenhæng mellem mennesket og Gud, mennesket og universet, uden hverken at negligere eller komplicere det, giver den smukkeste genklang i mit hjerte. Det ræsonnerer dybt i min sjæl, når jeg hører hans ord. Og jeg ønsker af hele mit hjerte, at du må nyde Michael Beckwiths visdom i det følgende interview.

”Alle er altid på randen til at vågne. Det er en evolutionær impuls inden i os, nogle kalder det Gud, andre kalder det vores højeste potentiale. Men uanset hvad vi kalder det, er det inden i hver og en af os. Så mennesker der allerede er blevet bevidste om, det der er inden i os, som er kommet til en opmærksomhed, frigiver en vibration. Uanset hvor vi er, er der er frekvens og en vibration. Så det vi må gøre er, bevidst at vide dette. At hver gang vi går ind i et rum eller deltager i en begivenhed, i stedet for at opfange energien, så er vi bevidste om den frekvens som er inden i os. Fordi vi ikke er stillestående i vores energi - alene tanken om og bevidstheden om den frekvens vi er på, gør, at vi automatisk begynder at udsende den frekvens vi er på, hvilket vil påvirke alle omkring os. Nogle kalder det bøn. Mennesket… nogen gange ved det ikke, hvor stærkt og kraftfuldt det er. Bare at tænke på et andet menneske, dem som lider, gør en stor forskel.”

”Alle er altid på randen til at vågne. Det er en evolutionær impuls inden i os, nogle kalder det Gud, andre kalder det vores højeste potentiale. Men uanset hvad vi kalder det, er det inden i hver og en af os. Så mennesker der allerede er blevet bevidste om, det der er inden i os, som er kommet til en opmærksomhed, frigiver en vibration. Uanset hvor vi er, er der er frekvens og en vibration. Så det vi må gøre er, bevidst at vide dette. At hver gang vi går ind i et rum eller deltager i en begivenhed, i stedet for at opfange energien, så er vi bevidste om den frekvens som er inden i os. Fordi vi ikke er stillestående i vores energi - alene tanken om og bevidstheden om den frekvens vi er på, gør, at vi automatisk begynder at udsende den frekvens vi er på, hvilket vil påvirke alle omkring os. Nogle kalder det bøn. Mennesket… nogen gange ved det ikke, hvor stærkt og kraftfuldt det er. Bare at tænke på et andet menneske, dem som lider, gør en stor forskel.”

Michael fortæller om et eksperimentet, han har foretaget med en gruppe elever. I over 30 dage, kørte gruppen forbi huse, hvori der boede mennesker som havde det svært af den ene eller den anden årsdag. En gruppe af mennesker, som virkelig ser den lidende, på et højere niveau, kan mærkes af det ene menneske – og han eller hun behøver ikke engang at vide noget om dette. Inden for de 30 dage, begyndte der at ske en udvikling hos de mennesker som der blev sendt tanker og kærlighed til. De begyndte at rydde op i deres haver og gøre rent i deres hjem. De begyndte simpelthen at vise forskellige tegn på, at De fik det bedre.

”Så vi er nødt til at forstå, at vi er kraftfulde væsener, og vi kan gøre en forskel med vores tanker, vores opfattelse, vores samtaler og ultimativt vores handlinger. Der er stor lidelse rundt om i verden, men der er mange mennesker, som er vågne og som kan holde rummet for, at alle kan vågne.”

”Det kræver at vi bliver ved” kommenterer jeg med følelsen af, at jeg personligt, lige nu, har fået en anden vinkel til at forblive endnu mere i min kerne, i min egen livsmission med mit firma House of Kindness, hvor vi netop deler vores kærlighed i form af foredrag, samtaler, workshops og I AM LOVE smykker.

”Ja vi er nødt til at deltage. Det er næsten som et arbejde. Mennesker som er blevet givet meget, forventes der meget af. Indikationen på, at du virkelig er vågnet op, er at dit niveau for, hvad du gør for andre, stiger. Det er ikke selvoptagethed eller at give for egen vinding skyld. Du ønsker fra hjertet at være til tjeneste for andre. At assistere. Ikke for at tvinge andre mennesker til at tænke på din måde, eller at være manipulerende, men en naturlig følelse af, at ville assistere andre. Det er et tegn på op vågenhed.”

Der kommer et særligt udtryk i Michaels Beckwiths øjne, og hans toneleje skifter idet han begynder at fortælle denne gamle zen historie: det er fortællingen, om en herre som var vaskerimand i en lille by. Ingen vidste at han mediterede. Og en dag følte han, at nu var han vågnet op. Han gik til sin zen mester, og fortalte det og zen mesteren så på sin elev hvorpå han sagde - ”okay, lad mig se engang. Hvad er zen?” Eleven rejste sig op, meget rankt og med selvsikkerhed så han sin mester ind i øjnene. ”Okay” - sagde mesteren, hvorefter han spørger sin elev - ”hvad er oplysning?” Og eleven tog sin taske og gik tilbage på arbejde. Et hjerteligt grin fylder hele lokalet vi sidder i. Michael Beckwith, fotografen og jeg, ja hele lokalet letter i energien af denne glædelig stemning vi befinder os i.

whatever your gifted area is, is where you do your work

”Så når du vågner op, går du tilbage til arbejdet, men nu med en højere vibration, en højere frekvens. Du sætter dig ikke bare ned, og håber på at noget godt skal ske, du arbejder for det, inden for det område hvor du er begavet med et talent – whatever your gifted area is, is where you do your work”.

Jeg har netop i dag, foræret Michael Beckwith resultatet af mit arbejde, fra det område hvor jeg er begavet med et talent, nemlig at designe smykker. Jeg ejer, i dette øjeblik, dybt i min sjæl, ikke den mindste tvivl om, at jeg gør præcis det, som jeg er her for at gøre; at dele ud af min sjæl igennem mine smykker. Den tvivl, som jeg på lige vilkår med andre mennesker, oplever ind i mellem, er forsvundet som dug for solen. Den lille snert af tvivl som jeg ”er åben for at føle”, hvis jeg ind i mellem er stresset eller af andre årsager ikke per automatik slipper tankerne, når jeg sætter mig i mit værksted, for at skabe smykker, er i dette øjeblik, ikke eksisterende i mit sind.

Ud fra den fundamentale filosofi om, at universet arbejder på sin helt egen forunderlige måde, sidder jeg her, med mine egne issues på min egen sjæls rejse og udvikling, læring og tillid og forståelse af, at jo mere jeg er, hvad jeg er, jo mere kan jeg give, det jeg er. Jo mere jeg er i min egen højeste frekvens inden for mit område, jo mere kan jeg give. Og dette bliver mig fortalt, som var det universets hensigt, at lade mig få denne besked af selveste Rev. Michael Bernard Beckwith, så jeg én gang for alle kan få fjernet, hvad der end måtte dukke op, af hvilke grunde det end måtte være, al tvivl, når jeg bevæger mig ind i min skaberkraft.

Jeg har lyst til blot at forblive i denne fuldstændig unikke følelse af frihed, følelse af fuldendt nærvær med det ordløse guddommelige univers, jeg er en del af, lige i dette øjeblik. Men tiden, som den menneskeskabte ting det er, beder mig om at vende tilbage i nuet, og bruge det nu der kun er lige nu – sammen med Michael Beckwith. Så jeg spørger videre;

”Jeg har børn – og jeg fornemmer at unge mennesker i dag, har nogle særlige udfordringer – mine børns generation – de har nogle andre livsemner at forholde sig til pga. de sociale medier, og de bliver bombarderet med støj på rigtig mange niveauer. De ser hinanden i sig selv, uden måske at være klar over det spejl de er for hinanden med deres opslag og billeder. Hvordan kan vi være mere støttende overfor de unge i dag?

”Deres issues er meget anderledes end vores. De har flere påvirkninger på én enkelt dag, end mennesker for 30 eller 50 år siden, havde på et helt år. Så de har nogle andre udfordringer. Den ”globale hjerne” eksisterer i dag. Du kan få alt at vide inden for få sekunder uanset hvor eller hvem i verden, du ønsker at vide noget om. Deres udfordring er at opfinde ”det globale hjerte”. Og derfor har de taget denne inkarnation. For at være med til den ændring. At aktivere det globale hjerte i den globale hjerne, som vi alle er en del af med den elektroniske forbundenhed vi har i dag. Så deres udfordring er, at aktivere hjertet så verden kan samles om kærlighed, medfølelse, venlighed, skønhed og generøsitet. Og det er vores opgave, som er opmærksomme på dette her, at guide dem. At lade dem vide, at i den globale hjerne, findes den laveste fællesnævner af menneskeheden; negativiteten, misundelsen, jalousien og den umodne konkurrence, og på samme tid, lade dem vide, at de sociale medier faktisk burde bruges til at vise det globale hjerte; inspiration, kærlighed, skønhed, kunst, generøsitet - den slags ting. Og det er faktisk de samme valg, vi har. For på de sociale medier går det hurtigere og hurtigere og også jeg er nødt til at spørge mig selv, hver gang jeg logger på min Twitter, min Instagram konto eller på Facebook; hvorfor gør jeg det her, hvem gør jeg det for?. Jeg stiller mig selv de reflekterende spørgsmål, så jeg hele tiden deltager i en større samtale på det højest mulige niveau og ikke tillader, at jeg bliver fanget i en nedadgående spiral af den laveste fællesnævner af menneskehedens erfaringer. Så det medie kan blive brugt som et instrument for noget større, for noget inspirerende. Vi har alle sammen det valg. Og vi er nødt til at hjælpe de unge med bevidst, at træffe de samme valg.”

Jeg undrer mig i mit stille sind over, at mennesket har så svært ved at huske, hvad det er. Og jeg vælger at dele min undren med Michael Beckwith – ”Vi lever nærmest i 2 verdener fordi vi ser på de sociale medier osv. hvordan mennesker selviscenesætter sig selv som glade, lykkelige og smukke, men jeg ser hele tiden sorgen derude. Så hvorfor har mennesket så svært ved at huske, hvad det er?”.

”Der er så mange ting som distraherer os i verden. Og verden er faktisk bygget op af samtaler, så det vi taler om bliver vores verden. Berømtheder bliver forklædt som ledere, berømtheder bliver forklædt som succes, så det er altså en facade. Men unge mennesker bliver fanget i denne facade af berømtheder og berømthed, så de tror, at det er det succes handler om, altså at være kendt og berømt. Det er én distraktion. Distraktionen af materialisme, distraktionen af forbrug. Det er alt sammen afledninger. Der er intet i vejen med at eje ting, eller at nogen ved noget om dig. But that´s not the ingame. The ingame er aktiveringen af din sjæl, dit højeste potentiale. Så menneskeheden lider, fordi de er blevet fanget i facaden, i stedet for i det virkelige. Det er her, hvor den spirituelle lærer eller den spirituelle guide, kommer i spil. De hjælper, lidt efter lidt, med at vække mennesker op til virkeligheden. Desværre er det sådan, at de fleste mennesker har tendens til at vågne op på grund af smerte. ”They get sick and tired, of being sick and tired”. Der er følelsesmæssig smerte, der er mental smerte, der er stagnation i deres liv, og det bliver så svært for dem, så de begynder at stille andre spørgsmål. ”Hvad er ægte lykke? Hvorfor er jeg ikke lykkelig? Jeg har et hus, et hjem, men jeg er ikke lykkelig, jeg har et godt helbred og en god familie, men jeg er ikke lykkelig”. Og når de først begynder at stille en anden type spørgsmål, kan universet begynde at svare på de spørgsmål. Mennesket lider kun på grund af manglende viden om, hvem og hvad vi i virkeligheden er. Andre mennesker vokser spirituelt på grund af indsigt. Det er en mindre procentdel som får ”ahaoplevelser” En indsigt i, ”ahh der er mere i livet end det her”. Og de begynder at undersøge og studere og spørge mere og mere om hvem de er. Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer, det betyder blot, at udfordringerne bliver set og vurderet anderledes. Det er som om udfordringerne er nødvendige, for at aktivere vores potentiale, fremfor at se at det er noget slemt der er sket. Så på jorden har du alle stadier af udvikling; fra nærmest ingen bevidsthed til meget høj bevidsthed. Alt sammen på den samme planet. Du kan gå hen ad gaden ved siden af en, som ingen anelse har om det større liv som omgiver ham. Og det kan være, at du ved alt om det større liv. I kan stå lige ved siden af hinanden, og det er hvad jorden er. Det er en skole, med alle de her forskellige stadier af udvikling, og det er op til mennesker som er bevidst opvågnet, ud fra bedste evne, at så et frø, og vide, at en dag vil frøet blomstre. Mange gange vil vi aldrig opdage frugten, af det vi har sået, og andre gange vil vi.”

Og nu kommer det særlige udtryk i Michaels Beckwiths øjne igen. Han har endnu en historie; Historien om den 80 årige mand som plantede oliventræer, og en ung dreng spurgte ham hvorfor han gjorde det, for han ville ikke engang være i live, til at se dem vokse frem. Hvortil den gamle mand svarede; ”jeg gør det ikke for mig selv. Jeg gør det for dem som kommer efter mig”. Og det er det samme, vi skal gøre. Vi planter. Som spirituel lærer ser jeg nogle gange blomstringen i et menneske, nogle gange hører jeg først om det 5 år senere, andre gange hører jeg aldrig om det. Men jeg ved én ting; frø blomstrer. Jeg er mere end optimistisk. Jeg er bevidst naiv”. Jeg hører mig selv sige ”that´s a nice word” og Michael Beckwith smiler stort tilbage til mig, og fortsætter; ”…for jeg ved, at frøet vil udfolde sig før eller siden. Hvornår ved jeg ikke, det er op til dem selv og tilstedeværelsen af skabelsens kraft.”

Og nu kommer det særlige udtryk i Michaels Beckwiths øjne igen. Han har endnu en historie; Historien om den 80 årige mand som plantede oliventræer, og en ung dreng spurgte ham hvorfor han gjorde det, for han ville ikke engang være i live, til at se dem vokse frem. Hvortil den gamle mand svarede; ”jeg gør det ikke for mig selv. Jeg gør det for dem som kommer efter mig”. Og det er det samme, vi skal gøre. Vi planter. Som spirituel lærer ser jeg nogle gange blomstringen i et menneske, nogle gange hører jeg først om det 5 år senere, andre gange hører jeg aldrig om det. Men jeg ved én ting; frø blomstrer. Jeg er mere end optimistisk. Jeg er bevidst naiv”. Jeg hører mig selv sige ”that´s a nice word” og Michael Beckwith smiler stort tilbage til mig, og fortsætter; ”…for jeg ved, at frøet vil udfolde sig før eller siden. Hvornår ved jeg ikke, det er op til dem selv og tilstedeværelsen af skabelsens kraft.”

Endnu engang lyser han hele lokalet op, med en lethed og en naturlighed, som smitter på os alle. Michael Beckwith ”er den”. The real thing.

I min egen uddannelse i livet, min egen personlige lidt nørdede interesse for at kende forskel på følelsen af min personlighed, mit ego og min sjæl, spørger jeg ind til, hvordan vi mærker forskellen imellem disse 3 skabere af vores følelser og hvordan vi bedst kan inspirere andre til at gøre det samme:

”Mennesker foretrækker at se, fremfor at høre en samtale eller en ceremoni. Når vi vågner op om morgenen, skal vi sikre os, at vi er sammenhængende i vores tanker, ord og handlinger ud fra det bedste vi kan, hver evig eneste dag. Vi begynder at udsende en bestemt vibration og andre mennesker ved måske ikke engang, hvad de kikker på, men de kan mærke det. Når de ser dig, og ser hvordan du arbejder og begår dig, hvordan du dealer med dine børn og andre mennesker, og det sætter gang i noget. Så den bedste måde vi kan lære andre noget på, er faktisk at være et eksempel. Det næste niveau er, hvad vi siger, hvordan vores samtaler er med andre, hvilket fører til handlinger i hvad vi gør. Så at være en inspiration er hvordan du agerer. Det er hvordan du lever i verden. Og forblive i overensstemmelse med, hvad du siger på daglig basis. Og alt er jo som bekendt vibration, så det påvirker automatisk andre”.

Michael vender blikket mod en smuk orkidé som står på bordet imellem os, og fortsætter: ”Som denne her blomst… Jeg husker et eksperiment, hvor man satte en løgnedetektor på nogle blomster. Blomster kan jo føle de vibrationer der er i et rum fra mennesker, og de begynder at reagere på det. Og det der fangede min opmærksomhed var, at da blomsterne begyndte at springe ud, afgav de en vibration. Og det skete uanset om blomsten var i en potte eller stod på et bjerg for sig selv. Den påvirkede verden da den først begyndte at udfolde sit potentiale. Så når du udfolder dit potentiale, for jeg derigennem adgang til mit potentiale. I vores potentiale, uanset om vi er bevidste om det eller ej, påvirker vi verden. Den absolut bedste måde vi kan påvirke verden på er derfor, at forblive os selv. Og derfra, afhængig af vores begavelser, vores talenter, deler vi vores talenter inden for det område vi nu er begavede, med resten af verden, og det ændrer den. Præcis som en stor kunstner. Du ser et smukt billede, eller du hører en stor sanger og mærker inspiration. Det samme ville ske, om en blikkenslager kom ind i dit hjem, og gjorde det stykke arbejde du havde brug for, og den person var oplyst - du ville blive påvirket af det, uanset om du er bevidst om det eller ej.”

”Time is running out” bliver der pludselig sagt. Det er Emil, min fotograf som under hele interviewet lydløst har taget billeder og foreviget denne dag. Jeg vidste inden interviewet, at jeg ville forsvinde væk fra tid og sted, så af respekt for Michael Beckwiths tid, havde jeg aftalt med Emil, at han skulle gøre mig opmærksom på tiden, når den var ved at løbe ud. Michael Beckwith havde ikke set, at jeg havde lagt en diktafon på bordet og stiller spørgsmålet om jeg optager vores samtale, og jeg peger på diktafonen og med sit smittende og lette grin siger han; ”I just thought - wau what a great memory she has.” Så meget sjæl, så meget humor, så meget visdom, i ét menneske. Jeg er overvældet. Af glæde, ydmyghed og taknemmelighed over al den tid, al den nærvær, al den deling af kærlighed og visdom, som denne mand gør sig.

”Are you sure you got what you want?” spørger Michael, og et splitsekund har jeg lyst til blot at takke, for alt hvad han allerede har givet, og ikke ønske mere. Men er det at tage noget, når det bliver mig givet? Nej. Det er at modtage, hvad der bliver mig givet. Så jeg tager imod tiden, til et sidste spørgsmål. Et spørgsmål som fylder inden i mig, efter ordene Michael Beckwith sagde for 2 minutter siden, om at blive i sit potentiale for at dele det med verden. Jeg kender det fra min egen verden; udfordringen med at forblive nærværende, i en verden fuld af larm.

”Are you sure you got what you want?” spørger Michael, og et splitsekund har jeg lyst til blot at takke, for alt hvad han allerede har givet, og ikke ønske mere. Men er det at tage noget, når det bliver mig givet? Nej. Det er at modtage, hvad der bliver mig givet. Så jeg tager imod tiden, til et sidste spørgsmål. Et spørgsmål som fylder inden i mig, efter ordene Michael Beckwith sagde for 2 minutter siden, om at blive i sit potentiale for at dele det med verden. Jeg kender det fra min egen verden; udfordringen med at forblive nærværende, i en verden fuld af larm.

”Så snart et menneske begynder at vågne op og blive mere bevidst, og bliver opmærksom på, at der er noget inden i dem som er større end noget, der er ude i verden, vil man få en tendens til at udvikle en eller anden form for spirituel praksis. Vi kalder det en praksis –(”a practice” –øvelse red.), fordi vi bliver aldrig perfekte til det. Vores praksis i at meditere, er meget vigtig. Vores praksis i bekræftende bøn, i modsætning til den bønfaldende bøn. Den bekræftende bøn, hvor vi rører realiteterne uden at ville ha´ noget. Det er at sætte sig i en position, hvor du har en erkendelse af, hvad der allerede er til dig; at bede i troen på, at du allerede har modtaget. Og visualiseringerne som jeg opdagende tilbage i 80´erne, og som folk bruger den dag i dag, og som bliver brugt i bestyrelser og virksomheder, er en måde, hvorpå man kan åbne sig selv op for at få kontakt til den højeste ide om dit liv og hvilket som helst projekt du end arbejder med lige nu. At studere, at være i fællesskab og at finde en eller anden måde at bidrage til verden og mennesker på. Så det handler slet ikke om dig. Du giver din tid, dit talent frit uden tilknytning eller binding til udfaldet – det åbner dig virkelig op. Så har du en spirituel praksis som åbner op for disse dynamikker, så vil du være opmærksom, og du bliver bevidst, du holder dig vågen, og du bliver en deltager i, hvordan dit eget liv udvikler sig, hvilket er afgørende.”

Endnu engang ræsonnerer Michael Beckwiths ord perfekt, inden i mig. For nok har jeg personligt fundet min særlige gave, som jeg ikke blot føler mig forpligtet til, at dele med verden, men som jeg også har svært ved at lade være med at udøve. Så til sidst nu, at høre igen, hvordan jeg bedst kan forblive nærværende i det, giver mig følelsen af endnu et skub til utrætteligt at fortsætte. Vi skal aldrig stoppe med, at søge efter det som giver os glæde. Og når først vi har fundet det, skal vi aldrig stoppe med at udøve det, og dele det. Jantelovens lange arm må ikke begrænse os. Og risikoen for, at nogen vil synes, jeg er selvfed eller for meget af noget andet, ved jeg i mit hjerte og i min sjæl, ikke har noget med mig at gøre, men kun handler om den som tænker det. Så det der tidligere har ramt mig af tvivl, når jeg har sat mig ved mit bord i mit smykkeværksted; det som tidligere har fået mig op i mit (u)logisk tænkende hoved, som har lukket af for den kanal jeg er fra min sjæls højeste frekvens; den frygt, som jeg også nåede at få, da jeg begyndte at mærke følelserne for, hvordan Michael Beckwiths smykke skulle være; den er endegyldigt slukket for mig. For den dag jeg designede Michael Beckwiths smykke, nåede min frygt at lukke af for min ”connection” og et kort øjeblik gik jeg op i hovedet, og tænkte hvad han mon kunne lide af sten og farver og så videre. Men jeg trak vejret og tunede ind i mit dybeste sjælsrum, og mærkede straks, at lige præcis dét smykke som Michael Beckwith skulle have, var en mala halskæde med hvide tagua nødder (også kaldet vegetabilsk elfenben, idet den ligner elfenben i struktur, etc., men er et etisk og bæredygtigt alternativ til elfenben) med hvid silkekvast ilagt en håndskåret facetteret ametyst. Det var ikke svært at mærke. Det er det aldrig. Men kan det virkelig være rigtigt, når det falder naturligt? Ja, det er præcis fordi det falder mig så naturligt og nemt og giver mig så stor glæde, at det er min sjæls talent.

 Michael Beckwith har talt fra sit højeste sted og delt den gave han har, med os - dig og mig.

Og jeg kan nu tilføje og spørge mig selv, som Michael Beckwith netop har beskrevet det for mig; Hvorfor gør jeg det? Hvorfor går jeg ind i en højere bevidsthed og designer smykker? Det gør jeg, fordi jeg med min kunst, vibrerer med en højere vibration i en verden som har brug for, fortsat at øge frekvensen. Når jeg slipper frygten for ikke at være god nok, eller frygten for at modtageren af et smykke ikke kan lide det, så er jeg i ét med universet. Så jeg bruger ydmygt den gave jeg har fået. Ikke for anerkendelsen og klapsalverne fra andre, men fordi jeg har glæde fra et højere sted, når jeg gør det.

Der er nu kun kærlighed tilbage. Kærlighed til mig selv og mit talent. Og ønsket om, at dele det hele, med resten af verden. Deri ligger mit bidrag til en bedre verden, til fred og til kærlighed. Michael Beckwith har talt fra sit højeste sted og delt den gave han har, med os - dig og mig. Og jeg ønsker af hele mit hjerte, at du har følt det, lige som jeg har, så du også kan gå ud i verden og være dit talent på hvilket område det end er for dig, og dele det med verden og inspirere de mennesker du har omkring dig i din verden. For verden har brug for dig og dit talent. Og i sandhed har verden brug for Michael Beckwith og hans talent.

Af hjertet tak. Malue Montclairre

Malue Montclairre

House of Kindness

Malue er spirituel vejleder, terapeut og speaker og har skabt House of Kindness for at udbrede viden og visdom for ethvert menneske, som i bevidsthed ønsker, at finde ind til alt det, som det har glemt, at det allerede er; i sidste ende for at opnå et stærkere og langt mere tilfredsstillende liv af fred og accept i kærlighed til sig selv og livet.

”I House of Kindness er vi fredskæmpere. Vi har til formål at skinne det lys af kærlighed, som vi med mod, selv har fundet indeni, og vi ønsker at inspirere og motivere dig til at gøre det samme. Du er den smukkeste sjæl pakket ind i en menneskekrop og det er din opgave og dit ansvar at pakke dig selv ud og finde din sjæl, for at være det lys du er skabt til at være”.  

House of Kindness er facilitator på foredrag som Malue aLolder om sjælens udvikling, og hun giver også én til én soul support sessions. I House of Kindness finder du også smykkedesignet ”I AM LOVE” som er designet af Malue ud fra helt særlige og meget specifikke intentioner. Malue bruger blandt andet de energier hun modtager fra universet såvel som fra halvædelsten i sine designs, kombineret med de smukkeste farver og symboler. At bære et smykke kan understøe dig i den rejse du er på, for at komme ind til din kilde - dig selv som sjæl. Malue udfører også specielle designs ud fra særlige ønsker. 

Du kan læse mere om House of Kindness på www.houseofkindness.org  Ønsker du at se hele kollektionen fra ”I AM LOVE” og blive inspireret l speciel designede smykker, kan du gøre det her www.iamlove.dk

Emil Monty Freddie er fotograf og har atelier i Nordvest i København. 

Han tager billeder af alt fra mode til reklame, men karakteristisk for Emils billeder, er hans måde at arbejde med mennesker på. Han er fascineret af typer og finder stor inspiration i at møde nye mennesker. Blandt hans mange projekter finder vi f.eks NorthTypes, som i alt sin enkelthed går ud på at fotografere det positive menneske. På 3 dage fotograferer Emil ca. 500 mennesker og printer billedet ud så du kan tage det med hjem til køleskabet. “Det er et projekt som giver mig utroligt meget. At se glæden hos folk når de får et godt billede af dem selv eller deres kæreste, er svært at sætte ord på. Projektet har en folkelighed som jeg tror mange mennesker kan forstå.” 

Derudover er Emil også igang med at lave en bog om hænder. En håndbog. Ved hjælp af dagslys og sort/hvid portrætterer han alt fra Bent Fabricius-Bjerre til en stuntmand. Han har også rejst rundt med håndbogen der indtil videre har taget ham til blandt andet New York og Toscana. Bogen forventes at udkomme en gang i 2017, men indtil da kan billederne blandt andet opleves på hans atelier under Copenhagen Photo Festival. Udstillingen åbner d. 3 Juni. 

Se mere af Emil’s arbejde hér: www.montygraf.dk
Instagram: @montygraf @handsbymonty

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 4.5 af 5. 8 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (2)

  1. Malue
    Malue på 27.05.2016
    Af hjertet tak kære Barbara Scheel :O) Det glæder mig uendeligt, når det lys der bliver forsøgt givet videre, også modtages <3

    Tak til dig. Og du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du ønsker at få kreeret et smykke.

    Kærligst
    Malue
  2. Barbara Scheel
    Barbara Scheel på 26.05.2016
    Kære Malue
    Fantastisk dejligt interview og artikel- især fordi du bringer din egen unikness på banen :-)
    Tak til dig :-)
    Bedste hilsener Barbara ...som må have dig til at lave et smykke til mig

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+