Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Hvornår er du en god forælder?

1. May 2020 - Håndlæsning
Af: Sonja Ramsøe
Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg mærker dybt i mit hjerte, at de lige nu symboliserer mine 3 børn for mig – de udspringer alle 3 fra mig, så de har de samme rødder, men vokser op på hver deres måde, fordi de har hver deres genetiske udspring og senere mål og mening samt drømme om hvilken vej de ønsker at sætte nye skud/grene.

Det gør vi alle, men jeg troede i mange år, at JEG personligt var ansvarlig for om de blev lykkelige og kunne leve et sundt og godt liv og at jeg på trods at min egen barndom med perioder med følelse af svigt, selv skulle kunne være i stand til at råde og guide dem meget mere, så de ikke behøvede at begå lignende fejltrin som jeg.

Jo – jeg ved godt, at jeg altid har været en god praktisk mor, for det fortæller de mig alle tre, men jeg følte også, at jeg hele tiden lige som manglede at give dem noget. Når jeg fx i TV hørte politikerne sige, at forældrene var ansvarlige for opdragelsen og vi skulle klæde vores børn på til at være ordentlige borgere, tænkte jeg ofte: Jamen hvad hvis forældrene ikke selv har lært dette hjemmefra?

For på trods af mine uddannelser, som gjorde, at jeg gav dem alle 3 noget positivt rent psykisk, stødte jeg panden mod i mur i disse situationer, hvor jeg skulle opdrage med de “rigtige” ord som: Nu skal du gøre, som jeg siger. Jeg øvede nærmest psykisk vold på mig selv, jeg vred og drejede mig og kunne ikke finde ordene og sindsstemningen til at virke autentisk. Når ordene (som jeg havde tænkt meget over) kom over mine læber, så gav de ikke rigtig genklang inden i mig. Og det er fordi jeg ikke selv har lært det på den måde fra barnsben og derfor har jeg ikke den dér verbale opdrager i mig. Jeg kan ikke (som jeg har set andre forældre gøre) opdrage med ord, hvor de lover bål og brand, fratager børnene privilegier osv, hvis ikke de gør, som der bliver sagt. For det var jeg ikke selv opdraget med og jeg følte mig helt ved siden af mig selv, når jeg prøvede at gøre det over for børnene. I disse situationer kom jeg virkelig til kort – både pga min baggrund og fordi jeg stilede imod en morfigur, som jeg slet ikke skulle være.

Det tog mig flere år at lære, men til sidst fandt jeg ud af, at jeg SLET ikke skulle planlægge at “skælde”/opdrage børnene ud, nej jeg skulle bare – lige som jeg gør, når jeg sidder med mine kunder – lade visdommen komme flydende intuitivt og direkte fra hjertet. Det er, når jeg fremstår autentisk og ærlig, at mine børn virkelig kan mærke og se, hvad jeg mener og hvad jeg råder dem til. Vores børn kender vores duft, små signaler i krop og ansigt – så vi kan ikke opdrage dem med ord, som ikke stemmer overens med vores eget væsen. Og de er meget kompetente, når det kommer til stykket omkring hvad der er rigtigt og forkert.

Vi må så heller ikke glemme, at ingen af os skal være som en øde ø, så vi er nødt til at bygge små broer over til andre forældre, så vi kan bruge hinanden som spejle, så vi bruger fællesskabet til at bliver bedre til at turde fremstå autentisk og samtidig stærke i de situationer, hvor det kræves.

Een af de allerbedste grundlæggende metoder til at blive en god forælder, er at heale vores eget indre barn. Dette er kimen til at øge selvværdet, så vi dermed bliver vores egen kærlige forælder og dermed kan give denne viden videre til vores børn. Både håndanalysen og psykoterapien kan bruges til dette.

Gemmer din stemme...

Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (1)

  1. Lis Rix
    Lis Rix på 16.05.2020
    Det er flot skrevet, og det er jo sådan tingene skulle være. Men desværre er vi mange der ikke indså det i tide. Flot, flot Sonja.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Hvordan kan du ændre på dine tankemønstre? Artikel af Maya Fridan
Reiki healing - 7. February 2020
Af: Maya Fridan

Jeg ville ønske, at jeg kunne købe en dåse spray eller noget andet, der kunne fixe alle mine tanker, som kan hvirvle rundt i alle...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+