”At rejse for at leve”

H.C. Andersen er født den 2. april, og det er jeg også. Ligesom ham, elsker jeg også at opleve andre lande, mennesker og kulturer, og det lærer mig så meget om mennesker, livet og mig selv.

Derfor overskriften på dette rejsebrev ”At rejse for at leve” fra mit 3. besøg på New Zealand. Jeg har erfaring for, at der kommer en særlig bevidsthed og opmærksomhed under rejser og sørger for at understøtte oplevelserne med masser af fotos.

Rejsen er også dedikeret til at revidere livsplaner med brug af livshjul og hele molevitten.

Hvis du selv har været på New Zealand, så ved du, hvor helt utroligt skønt, nærmest magisk, dette land er. New Zealand løsrev sig oprindeligt fra Australien og består i dag af Nordøen og Sydøen.

Kia Ora er Maori-sprog og betyder ’goddag’. Tidligere trykkede man næserne mod hinanden som hilsen og venlig gestus, når man mødtes. I dag siger man bare hi

Landet er smukt med smukt på

New Zealand har alt det smukke, man kan ønske sig:

• Høje bjerge med sne på toppen

• Brusende floder, der er velegnede til rafting

• Grønne enge så langt øjet rækker

• Dybe fjorde med det klareste blå vand

• Kæmpe bregner, der ligner palmer

• Palmer

• Vandfald

• Vulkaner, der er aktive

• Grotter

• Gletsjere

• Regnskove

• Masser af køer og får

Og ikke mindst den mest venlige befolkning, man overhovedet kan forestille sig. Imødekommende, hjertevarme og betænksomme mennesker på en helt igennem ægte og autentisk måde.

Faktaboks:

Indbyggere: Knap 5 mio.

Tidsforskel: 12 timer foran DK

Sprog: Engelsk

Afstand fra Danmark: 18.000 km

Flyvetid: Laaang og hele umagen værd

Flybillet: Emirates havde et kampagne tilbud på kr. 7.300 (t/r) - København – Dubai – Auckland

Priser: De samme som i DK

Årstid: Lige modsat Danmark

Klima: Man kan nærmest opleve alle 4 årstider på én dag i dette land

Kurs: 1 NZ$ svarer til ca. 4,5 DKR

Mit budget for 5 uger: Kr. 30.000 alt inkl. osse indkøb i Friluftsland inden afrejse

Vægt på rygsæk ved indtjekning i CPH: 11,4 kg! – jeg lod beautyboksen blive hjemme …

At rejse ud for at komme hjem

Idéen til denne rejse startede hjemme i Danmark i efteråret 2017, hvor jeg deltog i en forelæsningsrække om eksistentiel filosofi på Folkeuniversitetet. Vi læste Kierkegaard, Camus og Sartre og perspektiverede det hele i forhold til temaet: ”At vælge sig selv”.

Læreren diskuterede spørgsmål i stil med:

• Hvad vil det sige at vælge?

• Hvad kræver det af et menneske at vælge? Vilje, styrke, frihed, handlekraft etc.?

• Hvad kendetegner et valg? Kan mennesket vælge frit?

• Hvis vi ikke vælger selv, hvem/hvad træffer så valget?

• Hvad vil det sige at vælge sig selv?

• Hvad vil det sige at være sig selv?

• Hvem er man, hvis man ikke er sig selv?

• Hvem bliver man, hvis man ikke vælger sig selv?

Det var dybt! Du er velkommen til at overveje svarene på spørgsmålene, bare husk at det er filosofi, og derfor opstår der bare endnu flere spørgsmål end svar!

Hvorfor rejse så langt væk?

Fordi jeg kan!

Og fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg bare er derhjemme og vil revidere mine livsplaner, så går der nemt hverdag i den.

Vores bevidsthedsniveau i hverdagen er ikke særlig højt og opmærksom på, det indre miljø er yderst begrænset.

Hvis der skal tænkes store og dybe tanker – og måske foretages justeringer i livet, kræver det bevidst fokus og nærvær i nuet for at få reflekteret. Ellers flyver tankerne hele tiden tilbage i fortiden eller ud i fremtiden. Det er en proces, der ikke lige kan klares hen over en weekend.

Her på den anden side af jordkloden, hvor solen står op kl. 6 og går ned kl. 21, er det helt perfekt. Jeg oplever at have tid nok, hvilket er forbundet med luksus og stor nydelse.

Walk-and-think

Det at få gået nogle gode vandreture, eksempelvis ”Tongariro Alpine Crossing” (19,4 km/1 dag), ”The Queen Charlotte Track” i Marlborough Sounds (70 km/4 dage), Ben Lomond (12 km/1 dag) ,giver en særlig tilstand i kroppen, der er befordrende for gode tanker. Det vidste Søren Kierkegaard godt, og han gik hver eneste dag for at holde sig både mentalt og fysisk sund og rask.

Og ikke mindst en ’Heli Ice Climb’ på Franz Josef Glacier (gletsjer) er en stor oplevelse, der sætter livet i perspektiv. I 1997, da jeg var her første gang, var det muligt at gennemføre en heldags-tur med vandring fra bunden og opad gletsjeren med issko og ishakke. Man skulle blot nå til et ”Chickens point” til et bestemt tidspunkt og ikke hoste og stønne for meget, så fik man lov til at fortsætte, og ellers var det bare goodbye og ned igen. Ikke noget for tøser. Det er stadig på min Top-3 over storslåede naturoplevelser, men den går ikke mere. Der brækker store stykker af gletsjeren, fordi ’The ice is melting at the poles…’

Mental rejseforberedelse

Forud for turen læste jeg også bogen ”Anti-Cancer” af David Servan-Schreiber og blev yderligere inspireret til det indre arbejde. Jeg har dog for længst besluttet, at det ikke er nødvendigt at få konstateret celleforandringer, få en blodprop eller overleve en invaliderende ulykke for at tage livet både let og alvorligt og oprigtigt forsøge at leve det fuldt ud.

Spørgsmålet er mere, hvad er et fuldbyrdet liv?

Har du nogensinde tænkt over det?

Konkret rejseforberedelse

Ud over køb af en flybillet, en busbillet til en hop on/hop off bus og booking af overnatning i Auckland ved ankomst, så er den konkrete tilrettelæggelse af denne tur hovedsageligt sket hernede og ofte fra uge til uge.

For 20 år siden, da jeg besøgte New Zealand første gang, var alt stort set planlagt hjemmefra, og jeg var tryg ved rejsens forudsigelighed. Nu er jeg tryg ved mig selv. Jeg tror på, at jeg kan klare det, der måtte skulle klares og passer på mig selv og er meget mere åben for de mange spontane muligheder, der opstår på stedet.

Hurra for de moderne tider

Det er værd at hylde Google, Airbnb, Whatsapp, Facebook, i-Phone, Messenger, digital foto, Dropbox, mail etc.

Alt er meget lettere nu.

I 1997 benyttede jeg eksempelvis ’1 hour Photo developing’ og fik fremkaldt og printet mine billeder på papir, skrev et brev på air-mail-brevpapir og foldede det til en kuvert, gik på posthuset og sendte det hele hjem til Danmark. Købte et telefonkort og ringede hjem og fortalte, hvad der var på billederne. Så smug-kopierede min kæreste billederne på arbejde, gik på posthuset og sendte dem til familien i Jylland, som ringede til ham og fik genfortalt, hvad jeg havde oplevet, så jeg kunne spare på mine 50 NZ$ telefonkort, der blev anvendt til at ringe fra en telefonboks enten morgen eller aften på grund af tidsforskellen på 12 timer.

Jeg kan huske, at jeg lavede et eneste connect-call til min far i løbet af de 3 måneder, turen varede, bare for at høre hans stemme og høre ham sige: ’Alt er ved det gamle’.

De store spørgsmål om livet

Det vigtige arbejde med refleksion over nogle af de helt, helt store spørgsmål om Meningen med Livet gjorde jeg første gang for 10 år siden i forbindelse med min uddannelse til psykoterapeut.

Men da forfatteren til ”Anti-Cancer”, som er forsker og hjernekirurg, og som selv fik konstateret en hjernetumor, fortæller om cancerpatienter, der først efter diagnosticering begynder at stille sig selv spørgsmål som f.eks. ”Hvem er jeg i virkeligheden?” og ”Hvor ønsker jeg at komme hen?”, blev jeg alligevel ramt og besluttede, at det var tid nu til at skabe noget tid, ro og rum og dermed at tage et spadestik dybere, inden jeg runder de 50. Ja, jeg er heldig med vilje og har en utrolig sød og forstående arbejdsgiver, som lytter til mine behov og ønsker mig alt det bedste.

Grundlæggende gør jeg det nu, fordi jeg synes, at det er et vigtigt stykke arbejde, som alle mennesker skulle have mulighed for at gøre. Og ja, jeg håber, at det kommer både mig selv og andre mennesker til glæde, gavn og inspiration.

Og sikke nogle dejlige mennesker!

Jeg møder utrolig mange dejlige mennesker, og vi bliver nære for en dag eller to og farter derefter videre på hver sin rejse. Det er en særlig kompetence, hurtigt at kunne spotte, hvem man ønsker at involvere sig dybere i, og hvem man blot er venlig overfor. Jeg er bevidst om, at jeg har det helt utrolig godt hernede og med selvudvikling i rygsækken, så møder man altså ikke særlig mange idioter mere.

’People are all the same’

Vi ønsker vel alle bare at have en rar tid og et godt liv, nu vi er her. Nogle er bare mere bevidste om sig selv end andre. Dorthe Louise Hjortskov har faktisk skrevet en bog om resultaterne af hendes egen udviklingsproces og har netop valgt at kalde den ”Og så møder du ikke så mange idioter mere!”. Bestemt en læseværdig bog.

Hvem inspirerer dig?

Jeg læste forleden om 5 fællesnævnere for mennesker, der virker inspirerende for andre:

1. De reflekterer over deres egen udvikling

2. De lytter til feedback

3. De er ambitiøse

4. De er optaget af opgaver, som er større end dem selv

5. De formidler generøst til andre

Hvor mange af punkterne kan du identificere dig med? Og vil du særligt have fokus på at gøre noget ved nogle af punkterne i 2018?

Vi inspirerer andre med vores adfærd og kan vælge at lade os påvirke af andre, som vi finder særligt bemærkelsesværdige. Jeg bliver inspireret af at høre om andres liv, beslutninger og selvfølgelig rejseoplevelser og læser meget sjældent krimier, da rigtige menneskelige oplevelser fra det virkelige liv ofte er meget mere spændende og stimulerende.

Tag på en nytårskur

Jeg kan varmt anbefale dig at deltage i en eller anden form for nytårskur, hvor man i fællesskab med andre kigger tilbage, reflekterer, uddrager læring og runder af for 2017. Mine intentioner for 2017 var ’Eventyr og Nydelse’, og året blev rundet af med maner.

Og ikke mindst er det vigtigt at sætte nogle intentioner for 2018 - personligt, privat og professionelt.

2018 bliver et fantastisk år

Mine intentioner for 2018 er ”Glæde og Nærhed”.

Tid for livsplanlægning

Rejsen bliver blandt andet brugt på at stille mig selv 3 konkrete spørgsmål, der gør det muligt at operationalisere intentionerne på hvert af i alt 12 livsområder.

De 3 spørgsmål lyder:

1. Hvad fungerer rigtig godt, og hvad vil jeg gøre for at vedligeholde og styrke det?
2. Hvad vil jeg gøre mere af eller begynde at gøre og være?
3. Hvad vil jeg gøre mindre af eller helt holde op med at gøre og være?

De 12 livsområder er:

1. Fysisk sundhed og trivsel
2. Psykisk sundhed og trivsel
3. Familie
4. Venner
5. Kolleger, netværk og professionelle relationer
6. Arbejde og business
7. Økonomi, penge og forbrug
8. Bolig, indretning og nærmiljø
9. Viden, personlig vækst og uddannelse
10. Spiritualitet, sjæl og ånd
11. Hobby, interesser og rejser
12. Træning og sport

Hvis man har børn, er det selvfølgelig også et livsområde, der er vigtigt at tage stilling til.

Hvad er dine intentioner for 2018?

Måske 2 ord også er nok for dig til at skabe retning og holde fokus på kontinuerlige handlinger, der virkeliggør intentionen.

Det er meget livsbekræftende arbejde at lægge livsplaner.

Godt nytår og alt det bedste for dig i 2018 – med eller uden konkrete planer, for tiden og der med livet går jo alligevel.

Spørgsmålet er, hvor meget indflydelse vil du have på det, som du reelt set kan påvirke i dit liv?