Back to basic

Ser man på, hvem der kom først, ja så burde det jo være “os”, der er de oprindelige, og lægen/medicinen der er alternativet.
De læger, man egentlig troede var åbne og nysgerrige, er det ikke altid.

Fornylig havde Peter Gøtzsche en artikel på tv2 nyheder om, at akupunktur ikke virker på noget som helst. Senere i år udgiver han en bog med samme budskab.

Han havde gravet nogle undersøgelser frem, lavet i Kina, som jeg vil give ham helt ret i, virker fuldstændig utroværdige. Men derfra og så til at sige at akupunktur, der i øvrigt benyttes World wide og anbefales af WHO, ikke virker på noget som helst, det er for langt ude. Der findes desuden megen anden forskning, fra USA og England, der viser, at akupunktur virker overordentligt effektivt på rigtig mange lidelser. Endda har Peter Gøtzches eget institut, Cochrane, undersøgt virkningen af akupunktur hos migrænepatienter og konkluderer, at det virker overordentligt godt.

Sommetider blusser debatter op, som ender ud i en reel hetz mod os, som fx. da det trak store overskrifter, at akupunktur var farligt, og der burde advares imod at bruge det. Baggrunden var, at der på de seneste 7 år er sket 3 tilfælde, hvor patienter har fået beskadiget lungen efter at have fået akupunktur i brystregionen. Jeg er helt enig i, at det er forfærdeligt med de tre tilfælde.

Nu vil sundhedsministeren overveje, at alle akupunktører, som det var for år tilbage, skal sættes under kontrol af en læge. Dengang foregik det på den måde, at akupunktøren blev pålagt at betale et honorar til en læge, som man allerhøjest havde besøg af en gang om året, og mange så ikke vedkommende overhovedet. Han sad bare og scorede pengene. Hvad den ordning skulle hjælpe er mig en gåde.
Men lad os lige se lidt på tallene.

Der bliver givet i omegnen af 2 millioner akupunkturbehandlinger om året i lille Danmark. Ud af de registrerede tilfælde hedder det 3 ulykker. Helt med på at det er 3 for meget.

Den risiko for død (fosteret), der er forbundet med en fostervandsprøve, hedder 1 ud af 100.
Den risiko, der er forbundet med at dø af en blodprop i forbindelse med en banal knæoperation, er 1 ud af 17000.

Så er et dødsfald ud af 2 millioner jo forsvindende lidt.

Jeg er noget ærgerlig over, at sundhedsministeren ikke kan tænke lidt selv. Er det ikke at skyde en lille bitte gråspurv med en meget stor kanon, at hetze akupunktører på den måde?

Jeg bruger ikke selv de punkter, der er i brystregionen, for det gør man ikke i balancerende akupunktur. Men det gør mine kolleger, og jeg ser ingen som helst grund til at være efter dem.

Når jeg så står i min hverdag og modtager patienter, der kommer glædesstrålende ind i klinikken og fortæller, at de nu er blevet gravide, har kunnet reducere deres migrænemedicin til 1/8 del; så tænker jeg bare, tænk engang et sølle liv, hvis de ikke havde turdet komme herhen, fordi de, helt fejlagtigt, var blevet bildt ind, at det var farligt. Jeg tror, at medicin er langt mere farligt. 3500 mennesker dør hvert år pga fejlmedicinering. Medicin udskrevet af læger.

Heldigvis er alle I mennesker frie til at tænke selv og træffe egne valg.
Men jeg mener bare, at ærlig og reel oplysning/advarsel er det mindste krav, man kan stille. Så man kan tage stilling ud fra korrekte facts og ikke ud fra rygter og konspirationsteorier.

Hvad jeg til gengæld sagtens kan sætte mig ind i, det er, at det er svært at forstå, hvorfor og hvordan akupunktur kan virke. Det siger jeg, selvom jeg har været i faget tæt på 10 år. Jeg kan stadig undres.
Vi må huske, at kineserne har en helt anderledes sprogform, end vi har. De taler langt mere i billeder og metaforer, end vi gør.

Hvis du kender lidt til de kinesiske skrifttegn, så ved du, at der indgår både mænd, sol, silketråde, vind og andre symboler.
I fysiologien taler de også med andre ord. Men når man lige giver sig tid til at dykke lidt ned i det, så er det slet ikke så fremmed, som man skulle tro. Det de kalder tingene ”på kinesisk” er nok anderledes, men ikke modsat.
Svimmelhed kan fx hedde vind.
Stammen kan fx hedde hjerteild.
Gigt med smertefulde og hævede led kan fx hedder fugt/varme stagnation.
Hvis du lige ser det for dig et øjeblik, så giver det måske mening.
Forestil dig, at du står i kraftig vind, så vil du føle dig omtumlet, rundtosset og svimmel.
Har du for meget på hjertet, kan der være varme eller ild i hjerteenergien, så ordene ikke kan komme ud i den rigtige rækkefølge, eller man kan ikke få taget hul på sætningen. Som vi kan finde på at udtrykke det: man kan have ”for meget på hjertet”
Led, der er hævede, kan have fugtophobning, og energi, der står stille, kan danne varme = leddene føles brændende varme og røde at se på.
Nu giver det alligevel god mening, ikke?

Men at nogle nåle i kroppen, ofte langt væk fra selve problemet, hvordan i himlens navn skulle det kunne hjælpe?
Der er over 300 akupunkturpunkter på kroppen. Hver især er de designet til at kunne noget bestemt. Når nålen rammer ned i centrum af punktets energi, så frigives den egenskab. Kort fortalt.

På den måde kan man få de indre organer til at arbejde sammen i harmoni.

Men jeg kan godt forstå, at den læge, der er vant til at behandle hudlidelser med en kortisonsalve, og den øjenlæge, der opererer folks grå stær, synes, det er fuldkomment skørt, at nåle i benet kan hjælpe og sommetider direkte helbrede - eller at din fysioterapeut studser over, at din skuldersmerte kan behandles fra knæet eller anklen. Ja det lyder skørt, men med åbenhed kommer man nu langt. Og så bliver verden større.

Det er meget svært at lave forandringer i vores sundhedssystem.

Så at akupunktur nu bliver brugt på de fleste af landets fødegange og på nogle smerteklinikker, siger en hel del om evidens.

Jeg tænker, at kunne læger se os ”alternative” som komplementær behandling, altså som supplement til deres medicin, så ville vi være nået langt.

Jeg forlanger ikke, at lægen behøver at forstå min kunnen, jeg forstår jo egentlig heller ikke, hvordan medicin egentlig virker – men det behøves vel heller ikke.

Hvis ordet respekt og åbenhed kunne komme i centrum, ville jeg blive meget glad.