MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Vores hormoner fungerer som kemiske budbringere i væv og organer, og påvirker mange processer i kroppen. Der er mange forskellige hormoner, som hver især har deres specifikke opgave. Man kan sige, at de er ligesom ”en nøgle i en lås”. De produceres i specifikke hormonproducerende kirtler, fx produceres stofskiftehormonerne primært i skjoldbruskkirtlen. Nyere forskning viser dog, at hormoner også bliver produceret i andre væv, således har man set, at der også dannes hormoner i nervevævet. Når man taler hormoner, er nøgleordet balance! Hverken for lidt eller for meget er godt, og kan være årsag til sygdom. Hormonerne har bl.a. ansvaret for vores stofskifte, kønsdrift og reproduktion, vækst og udvikling, kognitive funktioner samt sult, tørst, temperatur.
Hvorfor er hormoner blevet så ”hot” i disse år? Måske skyldes det, at vi alle mere eller mindre udsættes for at få ”kuk i hormonerne” uanset alder og køn pga. de påvirkninger, vi udsættes for hver dag. Vi er udsat for op til 20.000 kemiske stoffer hver dag, og ud af disse ved man med sikkerhed, at de 800 er hormonforstyrrende! Voksne kan have over 700 forskellige uønskede kemiske stoffer i kroppen, mens nyfødte har over 200!
Vi udsættes dagligt for ftalater, tungmetaller, sprøjtegifte, flammehæmmere, dioxiner, og man kan selv gøre sit for at minimere det. Helt undgå det, kan vi desværre ikke. Alle disse stoffer kan ikke undgå at forskubbe vores hormonbalance, da de har østrogenlignende påvirkning.
Hormonbalancen forskubbes desværre af disse hormonforstyrrende stoffer, vi får ”gratis” udefra. Vi mangler ofte de hormoner, som virker som ”beskyttere” mod denne ekstra hormonbelastning. En af årsagerne kan være manglende/nedsat produktion pga. fx stress, som mange af os er udsat for. Derudover kræver denne ekstra hormonbelastning en øget mængde af beskyttere, for at forholdet mellem hormonerne er optimalt. Det primære er at udrense for belastningen og herefter at tilføre de hormoner, der fortsat mangler.
Vi hører bl.a. om problemer med fertiliteten (for begge køn), unge piger med PCO, PMS problemer, hormonel brystkræft som rammer flere og flere, overgangsaldersproblemer som er ude af proportioner, og stressramte, som aldrig rigtigt kommer sig. Det er paradoxalt, at i en tid, hvor vi aldrig har haft bedre mulighed for at have optimal sundhed, bliver flere og flere påvirket af et helbred, der ikke fungerer optimalt.
Der er lavet en del forskning på området i udlandet. Resultaterne taler deres eget sprog: Hormoner i balance har stor betydning for vores sundhed og helbred.
Uanset alder er det vigtigt og nødvendigt at passe på sin hormonbalance! Det er ”aldrig for sent” at gå igang. Gennem hele livet kan det betale sig at være opmærksom på at have sine hormoner så meget i balance som muligt, da det kan forebygge sygdomme, øge fertiliteten, give mere overskud og velvære i livet.
Så uanset om man er ung, er midt i livet (og måske nærmer sig overgangsalderen) eller bare gerne vil have en god og lang pensionisttilværelse, er det en god ide at tænke på, hvad man udsætter sig selv for, som kan virke ”hormonforstyrrende”.
Det er muligt at tilføre hormoner, hvis man mangler dem. Der findes naturlige hormoner, hvis molekylære opbygning er magen til kroppens egne. De går under betegnelsen bioidentiske hormoner. Fordelen ved at bruge disse hormoner er, at kroppen kan (gen)kende hormonerne og bruge det.
Det er klogt, da dette giver virkning uden bivirkning. Til forskel fra de bioidentiske hormoner, er der de syntetiske hormoner. Deres opbygning er ikke magen til kroppens hormoner, hvilket betyder, at kroppen ikke kan bruge dem på samme måde, som sine egne.
I DK bliver bioidentiske hormoner primært brugt i forbindelse med fertilitetsbehandling, men mange andre kunne også have gavn af bioidentiske hormoner, hvis de mangler. Man kan via en test få ”syn for sagen”, og en pejling af, hvordan ens hormonspejl ser ud.
I udlandet har man længe arbejdet med brugen af bioidentiske hormoner, og der er valid forskning på området, som viser, at det er sikkert at bruge dem.
I Frankrig har man fx lavet et studie med 80.000 kvinder i overgangsalderen, hvor man har brugt bioidentisk hormon. Ingen af disse kvinder havde øget risiko for brystkræft! Dette resultat kan de syntetiske hormoner ikke vise.
Vil du gerne vide mere om naturlig hormonterapi, har Anette Paulin har skrevet bogen ”Naturlig Hormonterapi - du har et valg”. Den bygger på 300 studier om brugen af bioidentiske hormoner og giver en grundlæggende forståelse for vores hormoner, en gennemgang af hvilken rolle hormoner spiller i mange sygdomme, og hvad du kan gøre selv.
Der er meget, du selv kan gøre i det daglige for at hjælpe med til, at dine hormoner har de bedste forudsætninger.
Her følger nogle almene råd som alle kan have glæde af.
Undgå hormonforstyrrende stoffer, som giver hormonbelastning:
Dette dækker over mange stoffer, som har østrogenpåvirkning. Det kan bl.a. være dioxin fra klorblegning (bruges til tampax og bind) og ftalater fra fx cremer.
Vær opmærksom på at alt, der kommer i berøring med din hud og slimhinder, såsom: Creme, make-up, parfume, deodorant, sæbe, vaskemiddel, skyllemiddel, bind og tampax kan have østrogenpåvirkning. Huden er vores største organ og optager stoffer i lige så stor stil, som hvis du spiser eller drikker dem. Det er vigtigt, at vi understøtter vores krops udrensning, så vi kan komme af med disse stoffer, som ikke har nogen gavnlig virkning i kroppen, tværtimod, så er de med til at forskubbe balance mod ubalance. Det kan du gøre ved at tage en udrensning en gang om året og i øvrigt bruge Svanemærkede produkter altid.
Et andet vigtigt område er emballagen, som kommer i kontakt med vores madvarer. Madpapir, bagepapir, muffins-forme samt popcornposer til mikrobølgeovnen er ofte tilsat flourstoffer, som er hormonforstyrrende (og mistænkt for at være kræftfremkaldende).
Købte plastikflasker med vand, kan have været lang tid undervejs. Det plastik der bruges til flaskerne er ofte fyldt med ftalater, som frigives, når de udsættes for varme. Køb en god stålflaske og fyld vand på hjemmefra. Gerne vand som er renset evt. via et kulfilter.
Disse syntetiske stoffer er med til, at give hormonel ubalance. Det er for kroppen ”ikke-naturlige stoffer”, som kroppen ikke kan ”genkende”, og som derfor kan være med til at forskubbe balancen. Et nyt dansk studie viser også, at risikoen for brystkræft er øget med 20%.
Alle ville have gavn af dette en gang om året. Har man et ønske om at blive gravid, kan man med fordel lave udrensning, da man derved giver sit ønskede foster færre hormonpåvirkninger ved undfangelsen. Chorella, som er lavet i lukkede rør, kan anbefales.
Det kan være svært i en travl hverdag at få alle de rigtige næringsstoffer i de rigtige mængder. I Skandinavien er vores jord fx jod- og selenfattig. Vælger man at spise konventionelle grøntsager, så er de oftest sået og høstet i glasuld, så mangler der ofte også vitaminer. Til gengæld får man en del sprøjtegifte. Mængden svinger dog, afhængig af hvor grøntsagerne eller frugterne er fra i verdenen. Derfor er mit andet råd:
Mennesket er ikke skabt til at spise sprøjtegifte, og dette kan være med til at forskubbe hormonbalancen.
Så meget som muligt. Det kan være en af de grundlæggende årsager til, at hormoner kommer ud af balance. Langvarig stress giver binyrebelastning, så de beskyttende hormoner nedprioriteres og omdannes til kortisol.
OBS! Kvinder er mere sårbare over for stress efter 35-40 års alderen, pga. færre ægløsninger.
Er godt - men i moderate mængder! Specielt, hvis du er stresset i forvejen. Hård motion kan være med til at stresse din krop yderligere og belaste dine binyrer unødigt.
Mange af de ovenstående råd kan børn også have gavn af, da hormonbelastningen starter allerede ved undfangelsen.
Børn bør ikke drikke af vandflasker uden man sikrer sig, at de ikke afgiver ftalater.
Børns hud har bedst af Svanemærkede produkter, det er faktisk ofte billigere end de traditionelle varemærker. Besparelsen kan man bruge på økologi.
Børn bør i videst muligst omfang næres med økologisk mad og vand.
Basale kosttilskud som en højkvalitets multivitamin, omega3 og probiotika vil for mange børn være en god base for at understøtte deres immunforsvar, hjælpe til antiinflammation og sikre, at tarmen fungerer bedst muligt.
P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent: »Det mest solide studie til dato«: procent af Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør og Ditte Ravn Jakobsen, journalist, Politiken.dk 2017.12.06
Contemporary Hormonal Contraception and the Risk of Breast Cancer af Lina S. Mørch, Ph.D., Charlotte W. Skovlund, M.Sc., Philip C. Hannaford, M.D., Lisa Iversen, Ph.D., Shona Fielding, Ph.D., and Øjvind Lidegaard, D.M.Sci. i The NEW ENGLAND JOURNAL of MEDICINE, 2017.12.17
Fransk studie: Unequal risks for breast cancer associated with different hormone replacement therapies: results from the E3N cohort study
Gemmer din stemme...
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.