Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Find din passion, hæv dine vibrationer og tiltræk det du ønsker

5. May 2017 - Personlig udvikling
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard
Find din passion, hæv dine vibrationer og tiltræk det du ønsker. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard

Mit arbejde med Loven om Tiltrækning, hvor jeg hjælper mennesker med at opnå høje vibrationer for at kunne udnytte Loven om Tiltrækning optimalt, bygger alt sammen på ét ganske bestemt fundament. Et fundament, som har mange navne: Passion, livsformål, livsopgave, sjælsformål, sjælskontrakt o.m.a.

De mange forskellige navne dækker alle over det samme. Nemlig det, at være i kontakt med vores dybeste drivkraft, den lidenskab, som giver os energien til at fortsætte med at forbedre og finpudse vores liv og os selv på trods af modstand og udfordringer.

Jeg oplever det som at komme i kontakt med en ild, der brænder dybt indefra og som inspirerer og motiverer os. Netop derfor vælger jeg blandt de mange gode navne, som er nævnt ovenfor, oftest at bruge udtrykket passion. Passion er for mig forbundet med netop ild-elementet. Det er gennem denne indre ild, sjælen taler til os og meddeler, hvad den egentlig er kommet for i denne inkarnation – det som vi også kan kalde vores livsformål.

Når jeg er i kontakt med min ægte passion, giver jeg altså mig selv det bedste fundament for at udpakke den gave, som jeg har at give til verden. Den unikke gave, som kun jeg kan give, fordi der kun er én i hele verden, som er MIG.

Jeg giver mig selv mulighed for at dele ud af min essens. Min kraft. Min indre ild. Min passion. Mit højere selv. Min sjæl. Kært barn har som sagt mange navne.

Dit lille selv og dit store selv. Eller: ego og højere selv.

Der er flere grunde til, at jeg anser denne kontakt med din passion for at være det ultimative fundament for at hæve dine vibrationer og bruge principperne i Loven om Tiltrækning optimalt.

Dels er det som sagt dér, din sande gave til verden ligger. Dels er det dér, din grundlæggende livsglæde og din oplevelse af mening ligger. Og dér, din entusiasme og begejstring for livet ligger.

I mit e-kursus forløb Manifester din Livsdrøm – skab det liv, din sjæl ønsker sig som består af 5 nøgler til at tage kraften hjem til dig selv, bruger jeg i nøgle 2 begreberne dit lille selv og dit store selv. Dit lille selv kunne vi også kalde dit ego, mens dit store selv kan kaldes dit højere selv - den større, mere kraftfulde og mere sande del af dig, som er beskrevet ovenfor.

Når vi snakker Loven om Tiltrækning er det meget bedre og mere effektivt at manifestere med udgangspunkt i dit store selv end i dit lille selv. Dit store selv er i kontakt med det gavmilde univers, som vi alle er en del af. Vores allesammens fælles ophav. Vi kunne også sige, at dit store selv er i kontakt med sandheden om dig og dit livsformål.

Du åbner således en dør til et flow og en hjælp fra universet, når dine ønsker, drømme og intentioner udgår fra denne store og kloge del af dig. Og så vil du have meget lettere ved at manifestere dem, fordi døren til universet står åben. Den skal ikke sparkes ind, men åbner for hjælpen med lethed og ynde.

At hæve dine vibrationer

Når vi skal forstå, hvorfor det forholder sig sådan, kan det være godt at forstå lidt om grundprincipperne i Loven om Tiltrækning.

Loven om Tiltrækning bygger bl.a. på de 2 grundprincipper alt er vibration og lige tiltrækker lige. Det betyder, at det, som du modtager fra universet, altid vil matche dit eget vibrationsniveau. Så du får – som sagt – meget lettere ved at tiltrække dejlige, behagelige tilstande, når du hæver dit eget vibrationsniveau.

Glæde, tilfredshed, begejstring og entusiasme er det, vi kan kalde højt-vibrerende tilstande. Disse følelsesmæssige kvaliteter svinger ganske enkelt med en højere frekvens end f.eks. tristhed, frustration og resignation. Det er bevist og dokumenteret.

Når du er i kontakt med din passion, er du fyldt af disse højtvibrerende tilstande. Det ved du godt. Jeg tror og håber, at du kender følelsen af at glemme tid og sted, fordi du simpelthen er så begejstret og tændt af din ”indre ild”. Og når du er i den tilstand, har du meget nemmere ved at tiltrække endnu flere højt-vibrerende tilstande gennem Loven om Tiltrækning. Fordi lige tiltrækker lige.

Så når du bringer dig i kontakt med din passion, sætter du en bevægelse i gang, hvor du bevæger dig opad vibrationsstigen i stedet for nedad. Du føler dig på rette hylde og i trit med det, der er allervigtigst for dig.

Det påvirker også dine omgivelser i positiv retning - dine børn, din partner, din familie, dine venner og kolleger. Din glæde og entusiasme smitter af, du bliver mere rummelig og bedre til at bakke dem, som er i nærheden af dig, op i at forfølge deres drømme og passion. En positiv spiral, hvor vi forstærker hinandens styrker i stedet for at hæmme dem.

Kontakten med din passion bærer dig igennem udfordringerne

Der er altså mange gode grunde til at begynde på rejsen med at komme mere og mere i kontakt med dit store selv, din sjæl og din passion.

En sådan proces er – for de fleste af os - ikke noget ”quick fix”, men derimod et vedvarende stykke arbejde. Men når passionen er den bærende kraft, når hvert skridt bringer dig nærmere dit sande jeg og din unikke opgave, giver hvert eneste skridt mening på et højere plan. Og så virker det ikke som hårdt arbejde, men derimod som en spændende rejse.

Og når du møder modstand og udfordringer, vil du have meget lettere ved at komme tilbage på sporet, fordi du er drevet af den indre ild, der inspirerer og motiverer dig. Vi kunne også sige, at du er drevet af hjertet frem for af hjernen. Og der er altså bare mere power og mere sejhed i hjertet end i hjernen. For slet ikke at snakke om visdom. Hjertet kommer ikke så meget i tvivl, som hjernen gør.

Og tro mig – du vil møde udfordringer på denne rejse. Der er som regel modstand, der skal opløses, frygt, der skal ses i øjnene, følelser der skal tranformeres. Følelser af ikke at være god nok, ikke at slå til, ikke at have fortjent at tage dig selv så alvorligt. I de situationer har du brug for den drivkraft, som din indre ild – din passion – kan levere.

Men hvis du er, som folk er flest, er der også store udfordringer forbundet med at lade være med at påbegynde rejsen. Flere og flere mennesker har svært ved at trives med at leve det ”almindelige” liv. Det liv, hvor vi tilpasser os samfundets normer, går på kompromis med vores inderste drømme og ønsker i ”normalitetens” hellige navn. Det liv, hvor vi sætter andres forventninger til os højere end vores indre stemme.

Her i den nye energi på Jorden er det netop meningen, at vi alle i højere grad end tidligere skal lade vore unikke lys skinne til glæde for både os selv og helheden. Når vi ignorerer vores indre stemme, bliver vi utilpasse, udmattede, stressede, triste og umotiverede. Den strategi gik nogenlunde i ”gamle dage” men den går ikke mere. Tiden og energien på Jorden har skiftet.

Hvordan finder du ud af, hvad din passion er?

Men hvordan finder du ind til din ægte passion, dit livsformål, din livsopgave, det liv som din sjæl ønsker sig? De fleste af os skal ikke lede langt væk fra os selv og vores nuværende liv. Svarene ligger der, ofte lige for næsen af os, hvis vi bare forstår at rette vores opmærksomhed mod dem.

Hvis du vil have inspiration til, hvordan det kan gøres, kan du måske blive inspireret af min proces med at blive bevidst om min passion eller mit livsformål. Den kan du læse om i mit blogindlæg her

Hvis du har lyst til at dykke endnu dybere og gennemgå en proces, hvor du med garanti får et klart indblik i, hvad din passion er, kan jeg anbefale mit e-kursus: Manifester din livsdrøm med de 5 nøgler til at tage kraften hjem til dig selv. Titlen på den første nøgle er netop Find din Passion og formuler din Vision. Her bliver du på videoen guidet igennem en proces, kanaliseret af Ærkeenglen Michael, hvor du slår hjernens stemme fra og hjertets til. Til sidst sidder du på helt enkel og magisk vis tilbage med en klar fornemmelse af, hvad din ægte passion er. Han er en klog ærkeengel, ham Michael.

Men uanset hvad du vælger, vil jeg ønske dig rigtig god fornøjelse med at finde ind til din passion. Det betaler sig, og selv om det ikke er et quick fix, er det det hele værd.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 1 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+