Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Find dit medfødte talent i dine hænders linjer

7. September 2018 - Håndlæsning
Af: Sonja Ramsøe
Find dit medfødte talent i dine hænders linjer. Artikel af Sonja Ramsøe

Da jeg læste, at temaet for september måned er Talenter og formål, følte jeg mig kaldet til at skrive en artikel om det, som jeg bruger meget af min tid på. Jeg er nemlig uddannet håndanalytiker i 2016 og efter at have analyseret over 250 sæt hænder, elsker jeg bare at fordybe mig i de budskaber, hænderne giver, og efterfølgende italesætte og diskutere dem med mine kunder.

Hvad er en håndanalyse?

Når jeg analyserer et sæt hænder, ser jeg på håndaftrykket og ikke i selve hånden, som håndlæsere gør. På et aftryk ser jeg nemlig små linjer og formationer, som ikke kan ses med det blotte øje. Og vores hænder ændrer sig selv hele tiden, så det er lige som et magisk kort at betragte. Jeg kommer ikke med forudsigelser, men nærmere med konkrete råd, da det kan ses i hænderne, hvis der fx bruges unødig energi på nogle områder.

Forud for håndanalysen

Før jeg starter med analysen, har jeg forinden sendt et håndkit til kunden, og når jeg modtager håndaftrykkene retur, bruger jeg mine øjne og en lup, når jeg zoomer ind på linjerne i aftrykkene og skriver alle budskaberne ned, inden jeg mødes med kunden - enten personligt eller over skype. Mange af de ting, vi taler om, har udspring i både sorg, smerter, glæde - ja i det hele taget de helt store følelser, som trækker tårer. Derfor er det vigtigt, at jeg selv tør tale om de store ting, som mine kunder tit står i lige nu, og her trækker jeg på min 3-årige uddannelse til psykoterapeut og min egen livserfaring, og sammen lægger vi en god plan med konkrete råd for, hvordan du kan inddrage den viden, som du får fra håndanalysen. Er du nysgerrig mht. min baggrund, så kan du læse om det her - under: Om mig.

Hvorfor valgte jeg at blive håndanalytiker?

Min inspiration kom, da jeg som psykoterapeut ofte følte, at jeg manglede en platform at tale ud fra. Jeg surfede på nettet og faldt over Carolina Linn, som dengang havde uddannet 6 hold håndanalytikere, og da jeg havde talt med hende 2 gange i telefonen, vidste jeg, at jeg ville være håndanalytiker. 9 mdr. senere og efter at have analyseret 100 sæt hænder, vidste jeg bare, at jeg her havde fundet den helt rigtige uddannelse, for når jeg sidder sammen med kunden og ser på håndaftrykkene, taler vi bare om det, jeg ser, og på den måde bliver alting ligesom nemmere og mere naturligt at tale om. For hændernes budskaber er fantastiske - de fortæller både om reelle ting lige nu og her, baggrunden for den måde vi tænker og handler, hvordan vi er intelligente, og hvordan vi handler samt - meget vigtigt- hvordan vi elsker og ønsker at blive elsket.

Dit medfødte livsformål

Der er mange analyser (se mere her) - men med udgangspunkt i Formål, vil jeg fokusere på fingerprintsanalysen: Hvad har du med dig. I den analyse giver jeg alle fingerspidserne points, og den finger, som har højest point, fortæller hvilket livsformål, du har med ind i dette liv. Vi klarlægger og fordyber os, og det viser sig, at nogle af mine kunder lever allerede deres livsformål, mens andre har bestilt håndanalysen, fordi de kan mærke, at der skal ske noget nyt, og de ønsker at få at vide, hvad og hvordan de kan komme videre og leve deres livsformål.

Hvornår opstår dine fingerprints?

Fingerprintene bliver dannet allerede i 14-16. fosterstadieuge, da vi lå i vores mødres maver, så de er helt unikke lige præcis for dig og kan derfor også fortælle, hvad din livslektion er. Livslektionen begynder at komme til udtryk, hver gang du skal til at udvikle dig og prøve noget nyt udenfor din komfortzone. Lige så snart vi har italesat den, og du derefter kan genkende følelsen, vil du få værktøjer til at lære, hvordan du kan tackle de svære følelser som fx magtesløshed eller ensomhed og dermed hurtigere komme videre henimod at leve dit livsformål.

Hvem er mine kunder

De kunder, som kommer til mig, er næsten altid midt i en personlig udvikling, hvor de ønsker afklaring og faktuelle råd til, hvad de kan gøre for at komme videre. Det kan være fx i forbindelse med job, kærlighed, ensomhed, sorg m.m. Udover Danmark, har jeg også haft kunder i England og Grønland.

Hvad indeholder en håndanalyse?

Når du har fået en fingerprintsanalyse får du altid hele den optagede samtale tilsendt bagefter og et skema, som viser dit livsformål og livslektion m.m., så du altid kan huske og lytte tilbage på de beskeder, du fik, og hvad vi talte om.

Hvad kan du bruge analysen til?

Min sidste kunde, som købte en fingerprintsanalyse lytter jævnligt til optagelsen, fordi det har hjulpet hende mht. hendes selvværd, og efterfølgende bestilte hun et foredrag, hvor jeg mødte op og fortalte om håndanalysen og dens baggrund, og alle hendes veninder fik ca. 10 min. håndanalyse på stedet. Dette er altid så fantastisk, fordi alle bakker op omkring hinanden og nikker, når de genkender det, som bliver sagt. Utroligt kærligt for forholdet blandt venner.

Jeg kunne skrive meget, meget mere om det kærlige og vise værktøj, som håndanalysen er, og jeg håber, du er blevet lidt klogere ved at læse denne artikel.

 

 

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 4.0 af 5. 4 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+