FORSTÅ FLOW og skab det med vilje

Mange oplever flow momentvis, en følelse af at tingene glider uanstrengt, men uden at vide, hvad der skabte det og derfor heller ikke, hvad der får det til at fortsætte. Ofte bliver oplevelsen af flow, at det er noget forbipasserende, man skal føle sig heldig at opleve.

Hvordan kan jeg skråsikkert sige, at mange ikke ved, hvordan man skaber oplevelsen af flow bevidst?

Ved at kigge på stressstatistikker, sygdomsstatistikker, skilsmissestatistikker. Alle statistikkerne der i et vist omfang vidner om stagnation i modstand. Det modsatte af flow. Ofte kommer der noget fint ud af en krise, men nogle kriser kan undgås, hvis vi øver os på en bestemt adfærd. En flowskabende adfærd.

Start der, hvor modstanden er

Der er mange ting, der glider af sig selv her i livet. Når du først begynder at sætte luppen på dit liv, vil du opdage, at ganske mange ting bare flyder afsted. Af sig selv. Små ting. Store ting. Dem behøver vi ikke at pille ved. Men du vil måske også opdage, at noget ikke gør. At du gentagende gange strander ved samme udfordring og har svært ved at finde en løsning.

I stedet for at se på livet som helhed, så prøv at find et sted i dit liv lige nu, hvor du, med hånden på hjertet, godt ved, at du har stået før. Uden at ville det. Og læs denne artikel med de briller og fokus på den ene ting, du ville ønske kunne glide nemmere. Og vær klar til at begynde at lede dig selv, din handlekraft og energi, anderledes.

Prøv at tænke på sidste gang du havde modstand på en person eller en situation.

Måske gjorde din kæreste noget, du ikke brød dig om. Måske var det din chef eller svigermor.

Måske skete der noget i din hverdag, som du ikke havde regnet med, og som var svært for dig at acceptere.

Måske har du haft modstand på at gøre noget, der var både vigtigt og rigtigt, men fik det ikke gjort, fordi det var skræmmende eller syntes uopnåeligt.

Måske har du modstand på struktur, fordi du gerne vil være en fri fugl i en sådan grad, at du aldrig helt får gennemført de indsatser, du sætter i gang.

Måske har du modstand på at slippe kontrollen, stoppe med at analysere alting til døde, fordi du inderst inde ikke har tillid til, at tingene nok skal gå.

Modstand kan opstå i uendeligt mange sammenhænge, og hvis vi ikke er bevidste om det, kan det komme til at styre hele vores liv.

Modstand mærkes kropsligt, som om vi lukker i. Vi får lyst til at fjerne os fra modstanden, eller kæmpe med det. Eller lade som ingenting.

Ofte mærkes modstand fysisk, som om der bliver ’mindre plads’ indeni. Og vi kan få lyst til at flytte os fra det, der skaber modstand – indtil vi forstår, at modstanden opstår inden i os selv. Og at flugten væk fra os selv, ender med at blive et fuldtidsarbejde uden løn og frynsegoder.

Det er benhårdt arbejde at være på flugt. For at skabe flow med vilje, skal vi indledningsvis starte med at være tilstede med det, der er.

I vores liv – i hverdagen – gennemgår vi, uden at vide det, 4 faser. Igen og igen. Den ene forudsætter den anden, som perler på en snor.

De 4 faser er: Modstand- (Selv)ansvar- Fremdrift- Restitution.

Fase 1: Modstand – vi kan have modstand på:

At mærke os selv: Ubehagelige følelser. Frygt, skyld, skam/smerte. ‘Noget’ vi er bange for at gøre, være, sige, stå ved, opnå, mærke, gennemleve. Sider vi ikke har lært at rumme og det, vi ikke er lykkes med.

Virkeligheden. Omstændigheder. (gid jeg var, gid jeg havde, hvis bare …, når jeg får … så, bare det aldrig var sket osv.

Andre mennesker. Egenskaber. Det, de får os til at mærke/føle. Spejlinger – som kan have koblinger til frygt, skyld og skam.

1. Reelle farer i nuet. Hvis huset brænder, bil på vej i grøften, tyveri etc.)

Modstanden kan vi registrere på forskellige måder, men først og fremmest som en sansning*. Vi oplever at få mindre plads indeni, når vi strander i modstand.

Dernæst begynder tankemyldret. Tankemyldret er et udtryk for, at der er noget, vi har brug for at tage hånd om.

Ofte registrerer vi først, at vi er havnet i en modstand, når vi lægger mærke til, hvad vi tænker, og hvordan vi taler.

Det være sig brok, ’han gør også, hun sagde også’, fokus på hvad vi ikke vil, hvad andre gør, fremfor hvad vi gerne vil, øget pres, som kan ende i stress, fordi vi er utrænede i at udtrykke behov og grænser. Utrænede i at lede vores frygt. Frygten er hovedingrediensen i stort set alle former for modstand.

Lær mere om hvordan du leder din frygt ved at downloade e-bogen: Derfor udlever du ikke dine drømme Få de 7 genveje til at gøre det, der er rigtigt for dig - selvom du er bange for at fejle her

*Vi mennesker sanser, før vi tænker (tænkning kommer ca. ½ sekund efter vi sanser/mærker)

7 trin til at mindske modstand

1. Hvad mærker/føler/ oplever jeg? (beskriv modstanden) 

2. Hvad er det, jeg ikke ønsker at føle/ hvad har jeg modstand på at føle/opleve/være (en del af)? 

3. Hvorfor? 

4. Hvad tænker jeg om oplevelsen/hvad føler jeg? 

5. Hvad er fakta? 

6. Hvad er det, jeg ønsker i stedet? (behovet) 

7. Hvad er det første skridt? (Hvad gør jeg konkret for at handle på mit ønske/behov.) 

Er der noget jeg skal have sagt (selvom det er svært)

Er der noget jeg skal give mig selv lov til (selvom det er svært)

Er der noget, jeg vil gøre NU, (selvom det er svært) fordi det ikke bliver nemmere af at vente/udskyde?

Fase 2: (Selv)Ansvar

Når du begynder at forholde dig til det, du har modstand på i det daglige, vil du opleve, at fingeren ender med at pege indad. Ikke at det er din skyld. Men det er dig, der mærker det og kun dig, der kan gøre noget ved det.

Eftersom modstand er noget, vi opdager, bemærker, fornemmer, registrerer i vores egen krop, og tankerne i vores eget hoved, er det kun os, der kan tage ansvar for, hvad der skal ske med den modstand. Hvordan vi vil håndtere den. Om vi vil blive i den. Flygte fra den, lægge låg på den, skyde skylden på andre eller tage hånd om den.

Sidstnævnte er klart at foretrække og det kan vi gøre på forskellige måder.

Den der har behovet, har ansvaret

Mit livs mantra som udsprang af et behov for at skabe klarhed, da jeg i mine yngre år, var godt indfiltret i uhensigtsmæssige relationer med en masse bebrejdelser og konflikter og meget lidt flow.

Den hjælper mig den dag i dag til at holde mig på sporet af ansvaret for mine behov, ambitioner og ønsker uden at drage andre til ansvar for noget, der er uden for deres kontrol og indenfor min.

Forståelsen af at mine tanker, mine følelser, min adfærd, det jeg siger, ikke siger, det jeg gør, ikke gør, er mit ansvar. Konsekvenserne heraf er OGSÅ mit ansvar at rumme.

Alternativet er at tørre ansvaret af på andre og/eller typisk tage ansvar for noget, der ikke er ens eget.

Selvansvar bygger på, at man har (selv)indsigt. Ellers kan man ikke være “ærligt ærlig” og tage ansvar for sine handlinger – eller mangel på samme.

Vi kan også kalde det bevidsthed – altså at være klar over hvad vi tænker, føler og oplever, og måske endda, hvad kilden til tankerne og følelserne er.

Altså, at jeg kan tåle at tænke og stå ved det, jeg tænker og, at jeg kan tåle at føle det, jeg føler OG, at jeg kan tåle, at andre mennesker har de tanker og følelser, vedkommende nu har. Også selvom det påvirker mig.

Problemet er ofte, at vi er bange og bekymrede. Bange for ansvaret og/eller bange for konsekvenserne af at være ærlige og/eller bange for det - potentielt ubehagelige - der er i at føle det, vi føler - evt. fremprovokeret af det en anden føler eller ikke-føler, udtrykker eller ikke udtrykker.

Det kan være rigtigt nyttigt at undersøge vores hverdagsfrygt; hvor reel er den, hvor smertefuldt er det, hvor meget kan jeg i virkeligheden tåle? Så vi til sidst ikke er bange for at se forskellige former for modstand i øjnene, fordi vi har trænet trygheden indefra. Så selvansvar reelt set bliver en mulighed.

Fase 3: Forløsning/Fremdrift

Når vi tager hånd om den modstand, vi mærker og ikke forsøger at få andre mennesker til at være ansvarlige for vores indre liv, kan vi bevæge os fremad. Så kommer forløsningen, fremdriften.

Når vi eksempelvis;

• Har taget den snak, vi har skudt til hjørne af frygt for at blive misforstået, bliver vi lettede

• Når vi giver os lov til at føle, som vi gør – uden at gøre det forkert, bliver vi lettede

• Når vi udtrykker vores følelser, frem for at undertrykke dem, bliver vi lettede

• Når vi sætter grænsen, fordi vi kan mærke, at nok er nok, bliver vi lettede

• Når vi tager hånd om vores behov for søvn og hvile, bliver vi lettede

Uendeligt mange behov i alle mulige afskygninger ligger indeklemt i modstanden og en utrænet evne i selvansvar.

Det kræver noget at gå bevidst igennem modstand på den korte bane. Men du vil opdage, at på den lange bane glider alt nemmere. Men igennem – det skal vi.

Fase 4: Restitution

En del af vores hverdag, vores liv, skal gå med at restituere. Alene fordi det kræver noget at leve. Ganske enkelt. Det første sted vi skærer, hvis vi har travlt eller tingene spidser til, er dog desværre ofte på de basale behov. Og det er farligt i længden og meget lidt flowskabende.

God søvn om natten. Ordentlig tid i seng. Mørke og ingen digitale gadgets er naturligvis vigtigt. Og alligevel svært for mange at efterleve.

De små restorative pauser, vi har brug for i løbet af en dag, skal der skabes rum til. Sjældent kommer pauserne af sig selv. Tempoet er generelt for højt hos de fleste af os. Hvis ikke der er tempo det ene sted – så er der tempo på tankerne.

Fart skal erstattes med langsomhed indimellem.
Med vilje.

Det er let at overse eller overhøre, når kroppen kalder på en pause, fordi der ofte lige er noget, der skal gøres. Eller snarere, fordi der hele tiden er noget, der kan gøres.

Vi bor i en krop først og fremmest. Det er nemt at glemme i en kultur, hvor vi aldrig rigtig har lært vigtigheden af at passe på os selv, før de første sammenbrud melder sig.

Vil vi skabe oplevelsen af flow med vilje, må vi overgive os til kroppens spilleregler. En hjerne, der aldrig får hvilet ordentligt, tanker, der altid snurrer, en krop, der får for lidt søvn og for lidt ilt (suboptimal vejrtrækning som følge af konstant travlhed), et nervesystem, der er ufleksibelt, som ikke kan skifte fra ’på’ til ’af’ og omvendt, gør det umuligt at trives i det hele taget.

Mange mennesker i dag lever overvejende i det, vi kan kalde fokuseret opmærksomhed.

Vi koncentrerer os, fokuserer, udretter og præsterer.

Spontan opmærksomhed, hvor vi eksempelvis går ture i naturen og lader øjet vandre og falde på de blade, det træ, den lysning, der lige drager, giver hele nervesystemet et pust. Sætter os og kigger ind i brændeovnen eller ud af vinduet uden at skulle noget.

Det er restitution. Kram et træ. Det trækker os hjem i kroppen på relativ kort tid.

Grænselandet mellem frygt og flow

Flow- oplevelsen optræder i grænselandet mellem på den ene side angst og frygt – hvor der er for mange krav, pres og udfordringer – og på den anden side kedsomhed – hvor der er for få.

Flow i hverdagsperspektiv handler om, at vi lærer at lede vores opmærksomhed og psykiske energi ind imellem de to poler.

Men hvad sker der ofte, når der opstår uønskede forandringer i vores liv som kriser, konflikter, hverdagsbekymringer om arbejdet, børnene, økonomien, relationerne?

Så flyver flow som regel ud af vinduet ... BUM. Og en mere presset og sammenbidt tilstand indfinder sig. Modstand. Båret af frygten for ’hvad nu hvis’.

Lad mig give dig et eksempel:

Du diskuterer med en kollega eller partner om noget, I har forskellig holdning til. Du har tre valgmuligheder:

1. A: Du argumenterer stærkere og stærkere for dit synspunkt, mens din kollega gør det samme. I kommer ikke rigtig nogen vegne andet end længere og længere væk fra den løsning, I skal finde sammen.
2. B: Du siger, du ikke gider diskutere det mere, og går med på kollegaens løsning, mens du siger, at du ikke regner med, det kommer til at løse jeres fælles problem.

I eksempel A kæmper du for din holdning.

I eksempel B flygter du fra situationen ved at bøje af på din holdning.

At kæmpe eller flygte er de to tilstande, der altid blokerer for adgangen til flow-oplevelserne. Det er sådan vores reptilhjerne reagerer, når vi bliver udsat for umiddelbar fare. Og hvis ikke vi minder os selv om, at en kollegas holdning ikke er en direkte fare, blot en udfordring, ender vi med at reagere i overensstemmelse med vores stærkeste instinkt. Frygten.

For at opleve flow skal vi derimod udfordres. Ikke for meget - men sandelig heller ikke for lidt.

Lad mig derfor give dig eksempel 3:

1. C: Du spørger nysgerrigt din kollega, hvilke argumenter han eller hun har for, hvorfor deres forslag giver den bedste løsning. Spørger til om der ligger nogen erfaring bag. Svarene giver dig en bedre forståelse af omfanget af problemet, og du får en idé, der ender med at blive en alternativ løsning, ingen af jer havde tænkt på.

Ved at rumme jeres uenighed og SAMTIDIG bevare din nysgerrighed, holder du rummet åbent mellem jer til, at noget nyt kan indfinde sig – som ikke kunne komme til i en lukket energi af enten kamp eller flugt.

At skabe bevidst flow er en disciplin, du kan træne.

Det kræver en fokuseret indsats og modet til at gøre noget andet, end du plejer. Tilstedeværelse i dine relationer, overfor dig selv og andre med det, der er, selvom du har lyst til at kæmpe eller flygte. Tilstedeværelse i de primære livsområder du ønsker at optimere, er en afgørende forudsætning.

For hvis det er svært at være med det svære her i livet, kan vi ikke være til stede.

- Og FLOW forbliver en flygtig myte. Et luftigt ord.

Konsekvenserne af ikke at mestre de 4 faser

1. Vi handler ikke på vores behov, og kroppen lider under det

2. Vi handler ikke på visionerne - drømme/ambitioner forbliver luftkasteller eller kuldsejler

3. Vi presser os selv for hårdt uden at opnå bæredygtige resultater

4. Vi har modstand på virkeligheden igen og igen [hvis bare …] og står stille i hamsterhjulet.

5. Vi tager for meget ansvar for andres problemer og for lidt ansvar for egne udfordringer.

Du og jeg har hver vores personlige flowzone. Der, hvor vi gør det, vi har brug for (med eller uden hjælp fra andre), også selvom det kræver noget af os.

Forvent ikke at livet skal være let. Du vil blive skuffet, for livet er ALT. Træn dig i stedet i at opløse modstand, så bliver det helt automatisk lettere at bevæge dig fremad i livet.