Ovenstående citat er fra en 1:1 session med erhvervscoaching og udtalelsen kommer fra en ambitiøs og talentfuld (power)kvinde. Hun er en ung kvinde, der er seriøs omkring sit arbejde. Hun indeholder masser af feminine kvaliteter. Hun er eksempelvis velformuleret, pålidelig, dedikeret, loyal, forstående, engageret, fleksibel - OG så er hun samtidig også sensitiv, følsom og sårbar.
Hendes samtaleforløb hos mig kommer til at handle om at få udviklet større accept af egne følelsesmæssige reaktioner, og få integreret følsomheden og sårbarheden i stedet for at tage afstand fra disse følelser, der opleves som svære at have med at gøre.
Alle følelser berører os som mennesker
Det kan være en udfordring at skulle lære at lytte til sine egne følelser. Vores følelser kan give os et yderst konstruktivt udgangspunkt for handling, når vi vel at mærke er helt fortrolige med dem og forstår følelsernes budskab til os. Hvad de prøver at fortælle os, at vi skal sige eller gøre for at bringe os selv ud af en ubehagelig fornemmelse i kroppen. Følelser kan blive vores mest trofaste følgesvende i livet, og vi kan komme dertil, at vi slet ikke kan forstå, at vi har levet så længe uden at bruge følelserne mere aktivt - også på jobbet. Mange, også de kvinder, som kommer til mig for at få hjælp til at blive mere fortrolig med deres følelser, har levet adskillige år "oppe i hovedet". Nu begynder de at mærke kroppens træthed, fordi det nærmest opleves som om, de "hopper på ét ben". Vi kan faktisk leve et såkaldt 'hovedstyret liv' i forbløffende lang tid uden at blive klar over, at noget er rivende galt. Jeg betragter det som en måde overleve i dagligdagen, modsat at være i stand til at leve livet. Vi er skabt til både at bruge vores tanker OG vores følelser på en aktiv og konstruktiv måde. Vi skal gå på begge ben.
Denne unge kvinde kommer til at opleve glæden og styrken i at få mere hold på de ustyrlige følelser. Det vil give hende ro på de indre linjer og dermed større kontrol over sig selv og situationen på jobbet. Men pt. spænder følelserne ben for hende og forhindrer hende i at kommunikere på jobbet, fordi hun frygter at komme til at græde og sårbar, det vil hun i hvert fald ikke være. Gråd er biologisk set spædbarnets kalden på hjælp. Netop fordi spædbarnet ikke har udviklet evnen til at tale og dermed er det mest hjælpeløse væsen, vi kan forestille os, har det retten til at forvente, at andre straks kommer ilende og gør alt, hvad de kan for at finde ud af, hvad der er galt for dernæst at hjælpe det ved at finde løsninger. At vise sårbarhed handler dermed ikke om at græde på arbejdspladsen. Det handler om at turde tale om det som bekymrer os, det som gør os bange, usikre, modløse, utilfredse, tvivlsomme, forvirrede, stressede eller opgivende. Mange af de kvinder, som jeg møder i forskellige sammenhænge kan stadig blive bedre til at åbne munden og tale, frem for at græde og ufrivilligt komme til at fremstå som mere hjælpeløse, fortabte eller mislykkede, end de overhovedet er eller opfatter sig selv som.
Lidt om skyggesider
Du kender måske sætningen, man ofte bruger til at identificere skyggesider (de sider af personligheden, som man ikke helt vil stå ved). Skyggesiderne findes nemt ved at fuldende sætningen: "Meget kan du kalde mig, men tudemarie, dét er jeg i hvert fald ikke".
Jeg vil gerne spørge dig, kære læser:
"ER DET OKAY AT GRÆDE PÅ ARBEJDE?"
Og hvis dit svar er "Ja, bestemt" skal jeg lige høre dig, om det gælder for både de andre og dig selv? Eller giver du andre nogle personlige rettigheder, fordi du er rummelig og tolerant overfor andre, men som ikke gælder dig selv?
Mit budskab er: "Ja, selvfølgelig er det okay at vise følelser og græde på jobbet (du er jo et rigtigt menneske og ikke en robot)." Kvinder skal blot være bevidste om, at gråd på jobbet på et ubevidst plan kan (mis)fortolkes som et svaghedstegn, hvilket jeg ikke anser for optimalt, når vi ønsker at arbejde for ligeværd og konstruktivt samspil, herunder respektfuld kommunikation mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen.
Det er okay at græde på jobbet
Vi må alle græde, alt det vi vil, på jobbet. Det er naturligt at vi græder, når vi er kede af det og sørger - eller græder af glæde eller lettelse.
Det er fuldt forståeligt for de fleste (også mænd), at vi mennesker græder, når der sker noget ulykkeligt eller voldsomt f.eks. en afskedigelse, hvilket for nogen er en katastrofe eller når nogen forsvinder f.eks. når man skal tage afsked med en kær kollega, som har fundet et andet job, da det godt kan være lykkeligt for hende og samtidig en ulykkelighed for en selv. Eller når chefen bliver forfremmet, og vi føler et kæmpe tab i dagligdagen, fordi vi mister en god leder. De dygtige ledere med god jordforbindelse hænger jo ikke på træerne :-)
Og du må gerne knibe en tåre, når der er noget at glædes over, f.eks. når nogen holder en smuk tale, når du eller andre bliver anerkendt og værdsat, når din kollega glædesstrålende kommer på besøg og fremviser sit seneste afkom, og du kan se, hvor lykkelig hun er.
Udfordringen er, når vi kvinder kommer til at græde på jobbet, ikke fordi vi er kede af det, men fordi vi er frustrerede, irriterede, sure, uenige, vrede, utilfredse, forurettede, bange, stressede eller føler os respektløst behandlet eller direkte ydmyget, forrådt eller manipuleret.
Altså når vi er kommet så følelsesmæssigt langt ud af balance, at det hele bare er for meget. Den gråd overfor chefen gør os sårbare på en uhensigtsmæssig måde og dræner vores image som powerkvinder, altså kvinder med vilje, styrke og gennemslagskraft. Det er min erfaring, at mange mandlige chefer desværre ikke er helt fortrolige med håndtering af kvinder, som sidder og græder. I skal jo (bare) have en god snak om noget, som ikke fungerer optimalt på jobbet og finde fælles løsninger på problemet.
Værd at vide om gråd
Gråd vækker noget i os på et dybt biologisk plan som mennesker. Gråden er spædbarnets måde at gøre omverdenen opmærksom på, at det har behov for andres hjælp, trøst, omsorg, beskyttelse, opmærksomhed. Ja, at nogen tager hensyn og vare på det lille væsen, netop fordi spædbarnet er det mest hjælpeløse, vi kan forestille os.
Ingen powerkvinder ønsker vel ubevidst at blive forvekslet med et lille, hjælpeløst individ. Det passer ikke ind i selvopfattelsen. Det er for så vidt godt nok, når kvinder arbejder for og ønsker ligeværdighed og jævnbyrdighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Hvis kvinder ønsker at blive opfattet som de både intelligente, veluddannede, kompetente, dygtige, ambitiøse og seriøse (power)kvinder de er, så skal der være større bevidsthed om, hvorfor vi græder, og om det er den hensigtsmæssigt i den givne situation eller om der er andre og mere bæredygtige måder at agere på.
I erkendelse af, at der stadig er flest mandlige chefer, skal kvinder tage stilling til en evt. tilbøjelighed til at komme til at græde. Det betyder, at man skal finde ud af med sig selv, hvorfor man har udviklet denne tilbøjelighed. Måske har man oplevet og dermed lært, at det er nemmere eller mere værdsat at græde fremfor at skælde ud? Måske er der gråd på lager, og så skal der ikke så meget til f.eks. på jobbet, før end bægeret bliver fyldt og flyder over. Enhver ambitiøs kvinde har mulighed for at blive mere bevidst om, hvorvidt hun har noget gammel ked-af-det-hed, sorg eller indestængt og fortrængt vrede, som først skal forløses og slippes, inden hun kan blive 'nulstillet' og dermed blive i stand til at handle voksent og samtidig følsomt f.eks. i et lederjob.
Ellers kan tårerne spænde ben for den ligeværdige dialog og få kvinder til at fremstå mere sårbare, usikre, forvirrede eller opgivende, end de rent faktisk er - og med den risiko, at den mandlige chef kommer til at drage nogle fejlagtige konklusioner fordi han fortolker, at kvinden er ustabil, modløs, febrilsk eller mere opgivende, end hun reelt set opfatter sig selv.
Speak up!
Moderne og kompetente kvinder på en arbejdsplads bedes benytte ganske andre virkemidler end spædbarnet. Vi har nemlig - modsat spædbarnet - tilegnet os et sprog og har ofte en særdeles veludviklet evne til at kommunikere. Men måske er evnen til at føle og lytte til egne (negative) følelser og måden at bruge følelserne til f.eks. at tale åbent, ærligt og direkte og ikke mindst at gøre det, som skal til i en given situation f.eks. irettesætte, skælde ud, kritisere, sætte grænser, stille krav eller bede om en undskyldning, ikke altid udviklet tilstrækkeligt. Det kan læres! Og det er aldrig for sent, hvis man ønsker at bruge følelser optimalt - også på jobbet. Her er følelserne sammen med en veludviklet intuition uundværlige informationskilder til at træffe kloge valg om, hvad man skal sige eller gøre.
Forskel på hjemme og på job
Husk at situationen på jobbet er en professionel relation mellem dig og din chef. Så selvom den mandlige chef er yderst følelsesmæssigt intelligent og ved, at gråd blot er følelser og fysiske kropsreaktioner, der faktisk kan skabe en forløsning i situationen og give lettelse og ro, så kan han ikke på samme måde som med sin kone eller døtre derhjemme bare række ud og give dig en ordentlig bjørnekrammer (holde dig tæt og give tid, indtil det stilner af), fordi det nemt bliver for intimt og dermed grænseoverskridende eller uværdigt. Men han kan sagtens blive hos dig i situationen og blot sidde stille og roligt og f.eks. lægge en hånd på din underarm eller række en Kleenex og bare give tid med visheden om, at gråden stilner af igen, og så kan I sagtens tale videre.
Du er jo ikke ved at bryde sammen, du er blot lige rigelig fyldt følelsesmæssigt.
Hold 'dit system' afbalanceret
Gråd letter, renser og heler. Kvinder har brug for at få renset kroppen og sindet for ophobede følelser. En månedlig tudetur afbalancerer 'systemet' på samme måde som den månedlige cyklus.
Jamen, kan du så indvende, man kan da ikke bare græde sådan på kommando.
Nej, men du kan godt tillade dig selv at give lidt mere slip og f.eks. græde, når du mærker klumpen i halsen, spændingen i maven, og tårerne, der sidder lige i øjenkrogen, f.eks. når du ser en sørgelig film, når du læser en rørende avisartikel, når du hører en smuk melodi eller når du nyder kunst. Så bliver gråden en slags ventil, der sikrer at intet ophober sig og dermed får du større overskud til at håndtere dagligdagen og ikke mindst åbne munden på jobbet, når noget ikke er okay.
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.