Ja…… Me too!

I tidernes morgen arbejdede jeg i film- og tv-branchen, hvor jeg er uddannet inden for film- og tv produktion. Men da jeg blev mor, kunne jeg ikke få den livsstil, og ikke mindst arbejdstider, til at hænge sammen med min nye rolle som mor.

Så jeg valgte at gå en helt anden vej og har gennem de sidste 14 år beskæftiget mig med og uddannet mig inden for spirituel og personlig udvikling.

Jeg har sammen med min mand stiftet firmaet Lykkell – Consciousness In Progress, hvor vi arbejder med bevidsthed. Vi bruger arketyperne som værktøj til at hjælpe en større selvbevidsthed på vej.

Personlig Power… brugt eller misbrugt

Da jeg i sin tid arbejdede i film- og tv-branchen var jeg i en kort periode i praktik på filmselskabet Zentropa, hvor Ålen (Peter Aalbæk Jensen) sidder på troen.

Som de fleste nok har set, har Aalbæk været i lidt af en shit-storm i forbindelse med hans temmelig kontroversielle ledelsesstil. Og i forbindelse med netop #metoo kampagnen er mange stået frem og har talt åbent om de ydmygelser og det magtmisbrug, som de har følt sig udsat for på Zentropa….. ja og på mange andre arbejdspladser og brancher!

Som arketype er Aalbæk associeret med Kongen. Og fra sin skyggeside kan mennesker med adfærden fra Kongearketypen godt have en tendens til at føle sig berettiget til at opføre sig både nedladende, respektløst, ydmygende og krænkende over for andre mennesker.

Dette, da de, i deres position som ”Konge”, er den øverste myndighed, der derfor tror kan tillade sig hvad som helst. Hvilket i tilfældet med Aalbæk er kommet til udtryk som temmelig uhensigtsmæssige måder at interagere med sine medarbejdere på.

I lyssiden af Kongearketypen ser man Den Gode Konge, som til gengæld regerer med en medmenneskelig respekt, og hverken udnytter eller misbruger sin magtposition. Men formår på en ydmyg og myndig måde at motivere sine undersåtter, så disse bliver engagerede og loyale medarbejdere.

Tænd min cigar…. og øv dig i at stønne!

I den relativt korte tid jeg var på Zentropa, havde jeg nogle mere eller mindre bizarre oplevelser.

De havde nogle ritualer for de nye medarbejdere, hvor man blandt andet blev bedt om at stå klar med en espresso og tænde Aalbæks cigar, når han ankom på arbejde om morgenen. Og for at dette lille ritual kunne eksekveres, sørgede Aalbæk for at ringe til kontoret 5 minutter inden, han arriverede i sin karet.

Og selvfølgelig kom dagen, hvor det blev min tur til denne lidt ydmygende handling.

Men jeg nægtede……. og samme dag blev jeg indkaldt til Aalbæks kontor for lige at få en alvorssnak og afstemme forventninger til den kultur, der var på Zentropa, og som man som medarbejder (læs undersåt) forventedes at underkaste sig.

Da jeg nærmede mig døren til kontoret, kunne jeg høre højlydte støn derinde fra, som viste sig at komme fra en pornofilm, han havde kørende i baggrunden…… og som gennem hele samtalen blev kørende med en volumen, der flere gange var skyld i, at jeg måtte gentage, det jeg sagde!

Midt i en sætning blev jeg afbrudt af Aalbæk, som spurgte, om jeg var en skriger og lige så god til at stønne som hende den højlydte pornostjerne, der indstuderet hvinede i vilden sky. Han mente nemlig, at jeg for at vinde hans gunst, om man så må sige….. skulle øve mig i at stønne og på et senere tidspunkt aflægge eksamen hos ham.

Jeg ville jo ønske, at jeg kunne sige, at jeg gav ham et kækt svar i retning af: ”Ja, det kunne du lide, hva?…. men det kommer du sgu aldrig til at finde ud af.”

Men sandheden er, at jeg blev så paf og flov, at jeg sad helt mundlam og ildrød i hovedet, og mest af alt bare havde lyst til at løbe min vej.

Da mødet endelig var forbi, blev det afsluttet med, at jeg fik et ordentligt klask bagi……. et klask der, hvis det blev visualiseret i en tegnefilm, ville have haft en flok cirkulerende fugle, der svimmelt dansede om smertens midtpunkt. Jeg havde læderbukser på den dag….. og med sådan nogen på kommer der altså ekstra kraft på et klask. AV!

Miraklet

Alt i mig skreg…….. dog ikke på en pornografisk måde! Og jeg vidste ikke mine levende råd i forhold til, hvordan jeg skulle håndtere den her situation. Jeg vidste bare, at den form for interaktion gik langt over mine grænser, og at jeg ikke kunne se mig selv i sådant et arbejdsmiljø.

Men så skete det nærmest helt mirakuløse…

I frokostpausen samme dag blev jeg ringet op af en rigtig sød og imødekommende kvinde, der fortalte, at de havde læst min ansøgning om praktikplads. Jeg havde søgt praktikplads mange steder, men altså kun blevet tilbudt den på Zentropa.

Hun spurgte, om det stadig havde interesse (JA…..mon ikke!!) og sagde, at de meget gerne ville se mig til en samtale dagen efter.

Produktionsselskabet, som dette opkald kom fra, hed Angel, og set i bakspejlet var det opkald jo nærmest som sendt fra himlen.

Var jeg ikke blevet reddet af (en) Angel, er jeg sikker på, det bare havde været et spørgsmål om tid, før jeg af mig selv var stoppet på Zentropa. For at skulle leve med den form for ydmygelser og krænkelser havde jeg ikke kunnet holde til i længden. Ikke uden at risikere at miste min selvagtelse og troen på mig selv.

Prostitueret

Når vi i arbejdet med arketyperne kommer ind på emner, der handler om ens selvværd, integritet og troen på sig selv, er det den Prostituerede som arketype, der er i spil. The Guardian of Faith bliver den Prostituerede kaldt.

Mange tager umiddelbart afstand fra denne arketypes navn, og i den forbindelse er det vigtigt at fortælle, at en arketype ikke skal forstås bogstaveligt, men derimod symbolsk.

Når den Prostituerede som arketype er på spil i ens adfærd, handler det derfor ikke om, hvorvidt man sætter sin krop til salg for penge. Den handler om at blive bevidst om i hvilke situationer og hvorfor, man giver køb på eller sælger ud af sig selv. Hvilket kan være alt fra ens idéer, ens værdier, ens tro, ens kreativitet og ikke mindst ens integritet.

Havde jeg valgt at blive på Zentropa, skulle jeg sælge ud og give køb på rigtig mange af mine værdier. Jeg havde måttet gå på kompromis med min integritet, med min værdighed og evner som kreativt menneske.

Men for andre ville det måske ikke føles som om, at de gav køb på noget ved at lade sig udsætte for samme ydmygelse, som jeg oplevede. For andre kan det sagtens være, at alle ydmygelserne ville være det hele værd, og en pris de var villige til at betale for at kunne prale med at være ”fed med de fede” og arbejde på en verdensberømt og anerkendt arbejdsplads.

Så alt er relativt.

Det, det handler om, er at blive klog på ens egne grænser og herefter turde sætte dem og sige stop, når man mærker, at man begynder at sælge ud og give køb på sig selv.

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget

Selvom det ikke var det værd for mig, at blive på Zentropa, ville jeg på ingen måder have været min oplevelse foruden.

For jeg tror på, at vi mennesker tjener hinanden på alle tænkelige og utænkelige måder. Nogen tjener som ens idoler, andre som mod-idoler, men det vigtigste er, at vi tjener.

Min oplevelse på Zentropa har været med til at cementere en selvrespekt i mig, som tjener til opretholdelsen af min integritet og styrkelsen af min værdighed og mit selvværd.

Den gjorde mig stærk i min tro på mig selv og har været med til, at jeg fik modet til at turde gå mine egne veje og etablere det liv, jeg lever i dag.

Jeg er i dag, som en af de eneste i Danmark, uddannet og praktiserende arketypekonsulent, og har gennem mit arbejde med arketyperne fundet en vej til at kanalisere min kreativitet.

Og oplevelsen her gjorde mig også bevidst om, og har givet mig troen på, at der er noget større på spil i livet end det, vi formår at manifestere med vores personlige ambitioner og vilje.

Jeg er taknemmelig og faktisk lidt rørt over den spirituelle oplevelse, som det jo også endte med at blive for mig. Hvilket har gjort mig i stand til at tilgive og give slip på det ubehagelige ved oplevelsen.

For mig er det at tilgive ikke det samme som at acceptere den uret, der er gjort mod én. Det er heller ikke noget, man skal gøre for den man tilgivers skyld. Det er noget, man skal gøre i en proces af at sætte sig selv fri af de lænker, som en ubehagelig oplevelse kan fastlåse og dræne ens livsenergi med.

Men at tilgive er svært, og det kan tage lang tid at komme i den tilstand af nåde, som tilgivelse er. Så mit bedste råd er, at du skal have tålmodighed med dig selv, når du står overfor at skulle tilgive nogen eller noget i dit liv.

Men tro på det og tro på dig selv og tro på den personlige power, jeg ved, du har.