Kærlighed: Du kan godt !

Et kærlighedsløst liv betegnes af mange med ordene tomhed, meningsløshed og ensomhed – ubehagelige følelser vi ønsker at undgå.

Og når vi forsøger at undgå smerte, gør vi de mærkeligste ting – også selv om vi godt ved det ikke er hensigtsmæssigt – Har onenightstands for at fylde et hul af tomhed op, eller bliver i et dårligt forhold for ikke at være alene, drikker for meget for at slippe for smerten, bliver arbejdsnarkoman for ikke at have en pause hvor man kan mærke sig selv – du har sikkert din egen version af, hvordan du undgår følelsen af tomhed eller meningsløshed i dit liv.

Men hvad er kærlighed? Er det overhovedet muligt at beskrive det, eller kan det kun leves og erfares, gennem sanser, stemninger, lyde, berøring.

Kærligheden mellem elskende kan ses som en grundform for kærlighed. Den helt særlige gensidige tilknytning der opstår mellem dem, følelsen af at høre sammen og at føles sig hjemme i hinandens selvskab. I et sådan ligeværdigt kærligheds forhold både giver og modtager partnerne aktivt, og de vil hver i sær have et stærkt behov for at gøre noget godt for den anden, så denne bliver glad og føler sig værdsat.

Og netop denne værdsathed og bekræftelse, gør at mennesker der er i en ligeværdig kærligheds relation, vokser og blomstre. At blive set, bekræftet og anerkendt som det hele menneske – med lyse og mørke sider – vi er, er en grundforudsætning for, at vi kan folde os ud. Ved at se et potentiale i den anden, kan man i sådan en relation kalde noget frem, som han eller hun ikke selv vidste var tilstedet.

Så hvis man nu alligevel skulle forsøge sig med at beskrive kærlighed mellem to voksne– frem for at opleve den – ville det være noget i retning af: Et: En relation der er kendetegnet ved en unik forbundethed, nærhed og ligeværdighed. To: Begge partnere både giver og modtager, og har et dybfølt ønske om at gøre den anden part glad. Tre: Relationen er præget af begge lader den anden være sig selv, med alt hvad det indebærer. Fire: Der er plads til at begge kan vokse og udvikle sig til fulde.

Kærlighed er jo ikke kun begrænset til et kæreste forhold. Ovenstående kan lige så vel gøre sig gældende i en mor/barn relation, ven/veninde relationer, søskende relationer og altruistisk kærlighed

Vores hjerte er inderst inde naturligt åbent for kærligheden - tænk bare på et barns tillid til at alle omkring det, vil det godt - men for de fleste af os voksne er dette langt fra det normale.

Som vi blev ældre begyndte vi at lære, at det kan gøre ondt at have et åbent hjerte og at alle ikke nødvendigvis vil os det godt. Så vi begyndte at lukke vores hjerte ned, i mere eller mindre grad.

Men det ændre ikke på at vi stadig længtes efter at åbne hjertet op (igen) og lukke andre ind (igen). Vejen tilbage til kærlighed, begynder med denne længsel efter noget, man instinktivt ved eksisterer, men har glemt vejen ind til. Vi vil alle gerne finde det igen, men det store spørgsmål er hvordan. 

Dine tanker skaber din virkelighed….

Ja du læste rigtigt; Dine tanke bliver din virkelighed!

Lige så vel som de ord vi vælge at bruge om personer eller situationer ofte nærmest bliver til selvopfyldende profetier. Et godt eksempel er, hvad du sender ud når du bruger ordet ´hvis´ i stedet for ´når´. Hvis skaber en tilstand af tvivl i din hjerne, som så ikke helt ved om du har tænkt dig at gå den ene eller anden vej. Hvor i mod når, skaber en tilstand af determination i din hjerne, som så kan arbejde mere målrettet hen i mod det mål du ønsker at opnår.

For eksempel: Siden min søn var omkring et år gammel, har jeg trænet ham i, at hver gang han siger jeg kan ikke – i stedet for at sige jeg kan godt. Nogen gange siger han det gladelig, andre gange modvilligt – men det virker. Hver gang han siger jeg kan godt, kan han faktisk også godt, i modsætning til hvis han insistere på at han ikke kan, så ender det altid med at han flipper ud og vil have mig til at gøre det for ham – for ham er det både en øvelse i at skabe sin egen virkelighed, men også en selvværdsopbyggende øvelse. Stoltheden hver gang kan noget han først ikke troede på han kunne, er guld værd.

Så; Det er dit valg hver dag, hvert minut, hvordan din verden og dine muligheder skal se ud. Ikke kun de store ting som hvilket job du vælger, hvilke venner du omgås med, hvilke mand/kvinde du har en relation til, skaber din virkelighed. Også de små ting i din hverdag betyder meget for hvordan du oplever dig selv; den mad du spiser, det tøj du tager på, den vej du tager til dit arbejde. Nogle gange træffer vi valg med vores ego (feks. de dyre lækre nye sko), andre gange med træffer vi valg med vores mavefornemmelse – det er ikke så vigtigt om det er det ene eller andet vi træffer vores valg med, så længe vi er vågne når vi gør det.

De fleste mennesker forkaster tanken om, at ´jeg skaber min virkelighed´ når der sker noget i deres liv, som de aldrig nogensinde bevidst ville skabe. Og ja jeg ved også godt det er vældig provokerende at sige, og der er jo også visse tidspunkter, man lige må styre sig med at sige den slags, til folk som er midt i en krise feks.

Men der er altså ting i dit liv, du skal opleve for at udvikle dig og vokse. Ting som dit ego (som gerne bare vil have tryghed og genkendelighed – og lækre sko) ikke nødvendigvis ville have valgt, hvis det havde været i førersædet altid. Disse ting, livsomstændigheder, er skabt af dit højeste selv, som ved præcis hvad du har brug for, for at vokse og udvikle alt dit potentiale.

Så selv om du ikke selv føler du har valgt disse livsomstændigheder, så har du selv muligheden for at vælge om du vil modsætte dig dem og været et offer, eller overgive dig til det livet bringer og håndterer det der opstår.

Ingen gør noget i mod dig, alle gør kun noget for sig selv.

Offerrollen

At opfatte sig selv som et offer, er nok den stærkeste forkastelse overhovedet af ´jeg skaber min egen virkelighed´. Og vi gør det alle sammen med jævne mellemrum. Offeret siger ”jeg kom ud for dette”. Situationen er uretfærdig og uønsket ifølge et offer.

Fordelen ved at være i denne offer rolle (og grunden til at vi ofte forfalder til den) er, at du kan få sympati, du slipper for at tage ansvar, og du kan blive i din falske comfortzone.

Ulempen ved at være i offerrollen er, at du reducerer dig selv til en statist i dit eget liv, uden mulighed for at handle på dine drømme og mål. Du er så at sige magtesløs. For i offerrollen ligger du alt din styrke og handlekræft i hænderne på andre mennesker, som på ingen måde har for øje at realiserer dine drømme og højeste potentiale for dig.

Du er årsagen i dit liv. Hvis der er noget du ønsker at ændre, så gør det. Kom ud og spil på banen i stedet for at sidde på tilskuer pladserne og råb buuuhh efter de andre spillere.

Det starter med at du ændre den måde du ser på ting/situationer, for lige så snart du gør det, vil disse også automatisk ændre sig. Er ordsprog lyder Where energy goes , energi flows! Det vil sige alt det du fokuserer på og giver energi, det vokser sig stort.

Så er det op til dig at vælge hvad du gerne vil have til at vokse i dit liv. De ting og mennesker der bringer dig tættere på dine drømme og mål, eller de ting og mennesker, der holder dig tilbage.