Naturens orden … as time goes by

Uanset hvor sofistikerede vi bliver, hvor høje uddannelser vi tager, hvor megen teknologi vi fylder vore hjem med, så er vi stadig udstyret med samme hjerne som vore forfædre på den afrikanske savanne. Vi har de samme drifter og de samme behov.

Survival of the fittest

Der er ikke noget i vejen med vore instinkter. Det giver mening, at vi bliver tiltrukket eller frastødt af udseende og lugt. Vi kan nemlig lugte om vore immunsystemer er kompatible – vi vil helst styrke vores potentielle afkom med to forskellige immunsystemer. Undersøgelser viser endvidere, at kvinder vurderer mænds udseende forskelligt, afhængigt af om de har ægløsning eller ej. I den fertile periode virker den maskuline mand, der udstråler styrke og højt testosteronniveau, mere tiltrækkende. Kvinden vil have børn med størst mulige overlevelseschancer.

Til gengæld kigger mænd efter lange ben (signalerer kønsmodenhed hos piger) og den berømte talje-hofte-ratio på 0,7 (taljens omkreds er 70 % af hofternes), der signalerer frugtbarhed.

Bag dette ligger der to forskellige forplantningsstrategier. For manden gælder det om at sikre, at hans gener overlever; jo flere efterkommere (gerne med forskellige partnere) desto bedre. For kvinden gælder det om at få de bedste gener ind i sin pulje, fordi fødslen i sig selv indebærer en risiko for hendes liv, og fordi hun på et liv kun vil kunne få og opfostre et begrænset antal børn. Derved opfylder hun den darwinistiske mission på artens vegne – udvælgelsen af de bedst egnede gener.

I den naturlige flirt er manden således påfuglen, der skal imponere med sine flotte halefjer, mens kvinden vælger blandt de mange bejlere. Når denne mekanisme sættes ud af kraft i såkaldt civiliserede samfund – f.eks. gennem arrangerede ægteskaber i en snæver kreds – opstår risikoen for indavl.

Mor og barn

Den opmærksomme læser vil allerede have opdaget, at dette intet har at gøre med kærlighed.

Imidlertid ved alle også, hvor traumatiserende mangel på kærlighed er for børn. Kærlighed defineret som båndet mellem forældre og børn (yngelpleje om du vil) er simpelthen nødvendig for artens overlevelse. Vore forfædre af arten homo sapiens var omvandrende jægere og samlere. Børn under 4-5 år er ikke i stand til at følge med på en sådan vandring – så deres overlevelse var afhængig af, at moderen kunne bære dem. Moderne psykologi er i vid udstrækning baseret netop på barnets erfaring med at kunne udforske verden, men altid vende tilbage til den trygge favn. Det giver sig udtryk i såkaldte tilknytningsmønstre.

Nederst i vores behovspyramide finder vi derfor føde, ly og kærlighed – fordi det sidste er ensbetydende med de to første. Men kærligheden er altså ikke koblet sammen med seksualdriften. Derimod hænger kærligheden nøje sammen med fysisk kontakt. Vi har behov for berøring … og det behov dækker sex selvfølgelig.

Kærlighedshormonet

Sex udløser forskellige belønningsstoffer i hjernen, bl.a. oxytocin, der tit kaldes ’kærlighedshormonet’. Det skaber tilknytning mellem to elskende. Spiren til kærlighed. Det siges, at hvis man har sex med samme partner mere end 6 gange, så begynder man at nære kærlighed til vedkommende (og omvendt, at nogle (mænd) omhyggeligt undgår forbindelser ud over 5).

Oxytocin udløses vel at mærke også af et kram, der varer mere end 20 sekunder, og fører til almindelig velvære. Nå ja, følelsen af at være elsket. Mangel på berøring kan omvendt føre til, at folk visner: ensomme mennesker, f.eks. ældre på plejehjem, kan lide af ’hudsult’.

Tiltrækning og sociale normer

Intet af dette – hverken det seksuelle eller kærlige – siger noget om det monogame parforhold. Imidlertid præges vi af tilknytningen til vore forældre. Det får os – ud over den instinktive tiltrækning – til at nære følelser for personer (af modsatte eller samme køn), der på den ene eller den anden måde genskaber det mønster, vi kender og føler os trygge ved. Hvilket desværre ikke er ensbetydende med, at det skaber harmoniske forhold, for vi ’arver’ også de konflikter, vi har haft med forældrene. Alt dette kan vi arbejde terapeutisk med efter skygge/maske-modellen, så vi slipper for at finde den samme (forkerte) type kæreste igen og igen.

Vi kan også terapeutisk arbejde med vores forestillinger om, hvem den gode kæreste er, og hvordan det gode parforhold ser ud. Det er en social konstruktion, hvor vi bliver påvirket af forskellige strømninger udefra. Alt, fra religion der foreskriver jomfruelighed, evig troskab og sex udelukkende med henblik på forplantning, til modestrømninger om højde, vægt og status. Men for den sags skyld også en norm om, at sex skal være åh, så hot hele tiden, og vi skal igennem hele kamasutra. Vi vil gerne passe ind og accepteres i flokken, så vi gør som de andre, og hvis vi ikke føler, at vi selv opfylder idealbilledet, så føler vi os bedre tilpas med nogen, der gør.

Så hvad vores seksuelle natur angår, er det sundt at erkende, at vi bliver tiltrukket af andre. Vi er også tænkende væsner, der kan vælge at følge instinktet eller lade være. Det gælder især, når vi er i et kærligt parforhold (hvor der forhåbentlig også er seksuel tiltrækning), og vi derfor ikke ønsker at såre vores partner ved at handle på tiltrækningen til en anden. Med mindre vi har valgt et åbent forhold, hvor det er okay at følge instinktet.

Også som singler kan vi vælge at følge lysten eller lade være. Med moderne prævention er det at følge sin lyst ikke forbundet med faren for at få barn med en person, man ikke ønsker. Selv om det måske genetisk ville være fordelagtigt. Vi må bare holde os for øje, at den seksuelle tiltrækning ikke nødvendigvis fører til kærlighed. Så hvis vi som singler er på udkig efter et forpligtende forhold, er det det felt, vi skal arbejde med.

As time goes by

For det er også den menneskelige natur at ville elskes (og elske). Af vore forældre, af vore søskende, af vore børn, af vores flok – og af vores elskede. Mennesker, der ikke føler sig elskede, dulmer eller sublimerer kærlighedstrangen – altså alle former for afhængighed af alt fra stoffer til mad, til spil og til, ja, sex. At den kærlighed altid starter med os selv, er en anden ting.

Vi ønsker helt naturligt både sex og kærlighed. Der, hvor problemerne opstår, og hvor terapeuten – for singler såvel som for par – kommer på banen, er der, hvor vi kombinerer de to i den romantiske kærlighed. Eller når mennesker forveksler de to ting, og indleder et bytteforhold sex-for-kærlighed. Hvis du giver sex, så får du sex, hvis du vil have kærlighed, må du give kærlighed. Det sidste er nemmere, når vi elsker os selv: så har vi et overskud at give af og er åbne for at tage imod. Det er også nemmere at finde kærlighed, når vi gør vores intention klar – for os selv og den potentielle partner, vi sidder overfor.

Men det er vores natur at søge en mage:

Moonlight and love songs 
Never out of date. 
Hearts full of passion 
Jealousy and hate. 
Woman needs man 
And man must have his mate 
That no one can deny.