Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Sådan får du en harmonisk jul

4. December 2014 - Børn * Familie
Af: Marianne Thyboe
Sådan får du en harmonisk jul

Forventningerne til julen er ofte høje, fordi mange af os mindes vores egen jul. Alle følelserne dukker op igen, og vi bliver som små forventningsfulde børn. Mange forældre har en forventning om, at NU skal vi væres sammen og hygge os i familien! …og i år skal det være en jul, som ikke ender i stress, overgearede unger og skænderier!

Gør du dig umage med at skabe en hyggelig jul for alle uden at få den harmoniske jul, du havde håbet på?

Det ydre spejler vores indre også juleaften. Der er ingen som vores børn og vores familie i det hele taget, der kan få os op i det røde felt. Vores familie er vores største spejle, og det kan være heftigt specielt juleaften, hvor vi er tæt samlet.

Vi kan ikke ændre et resultat ved at gøre det, vi plejer at gøre og samtidig forvente et nyt resultat. Vi er derfor nød til at se på vore egne overbevisninger og mønstre, og se på hvilket resultat, vi gerne vil opnå i julen.

For mig er julen børnenes jul. At se deres lykkelige og spændte ansigter den bedste julegave, jeg kan få, samt og ikke mindst en (selv-)kærlig jul, hvor vi ikke brænder ud inden den 24. Hvis resultatet er det stik modsatte; at børnene slås, løber forvildede rundt, hænger klynkende om benene på dig, og du tager dig i at skælde ud. Kunne børnene spejle din stress ved at stresse rundt uden at kunne finde ro. Den stress er svær at rumme for de små, så den må bare ud af deres små kroppe, ved f.eks. at rase den ud, slå eller klynke. Så glem alt om den perfekte jul, og sæt dig i stedet på gulvet og leg med børnene eller gør noget andet der nærer dig.

Når vi tænker frem, tænker vi ofte i mål: hjemmelavede småkager, alle julearrangementerne, børn der opfører sig ordentligt ect. men når vi husker tilbage, tænker vi altid i oplevelser og de følelser det bragte frem i os, hvilket oftest er at være nærværende sammen og nyde sin familie, for det er her, vi virkelig mærker lykkefølelsen.

Hvad er det vigtigste for dig ved julen? Skriv dine forventninger fra sidste jul ned, og hvordan julen var. Hvis julen ikke var helt som du havde ønsket dig, så skriv dine ønsker for denne jul ned, men skriv hvilke følelser du gerne vil have i spil.

Se på dine mål, regler og forventninger og se om resultatet har givet dig og dine en harmonisk jul. Det kan føles som to yderpoler, der ikke kan mødes. Er det ikke et match, så prøv at gøre noget nyt i år for at skabe en mere balanceret og harmonisk jul. Når vi slipper forventningerne, og i stedet ser på hvilke følelser vi gerne vil have i spil, er det lettere for alle at blive enige og mødes. Tænk ikke så meget i, hvad der skal være juleaften, men mere hvilke følelser du gerne vil opleve hos dig og dine.

Hændelse

Der sker et eller andet, der trigger dig. En trigger er f.eks. når vi bliver vrede, kede af det eller lammet. Når vi føler os angrebet, slår reptilhjernen til. Kroppen kan ikke mærke forskel på om det er en sabeltiger, der angriber os eller om det er børnenes opførsel, for begge dele sætte gang i følelsen af, at vi bliver angrebet. Det er vores kamp-flugt-lammelses instinkt, der er slår til, hvilket er grunden til, at vi skælder ud og råber af børnene.

Eksempel: Børnene larmer, råber og skriger og styrter forvildet rundt, og der kommer skarpe hentydninger fra svigermor ”Sådan holdte vi ikke jul hjemme hos os”

Observer

Du observerer her, hvad sker der, når du kommer ud i pressede situationer.

Prøv at mærke efter uden at dømme dig selv, dit barn eller svigermor.

Læg mærke til hvad der sker i dig. Hvordan føles det i din krop? Bliver du tør i munden, begynder du at svede, en rislen ned ad rygge, sommerfugle eller en klump i maven, varm i ansigtet, hjertebanken? Hvad gør det ved dig? Hvad tænker du om ham/hende? Føler du vrede, sorg, angst, udmattelse, skuffelse, stress, bliver du flov eller desillusioneret?

Eksempel: Du synes godt dine børn kunne dæmpe sig og vise lidt hensyn, og synes alle er så utaknemmeligefor den kæmpe indsats, du har gjort for at møde alles behov og gøre dem glade.

Lav Plads

Vi kan ikke være konstruktive, så længe krybdyrhjernen er på banen og vi er triggede. Derfor er vi nød til at lave plads fra hændelsen, så vi igen kan tænke konstruktivt. Vi kan lave plads ved f.eks. at gå en tur, sove på det eller tage nogle dybe vejrtrækninger:

Tag nogle dybe vejrtrækninger:

  • Læg en hånd på din mave,

  • Tag en dyb og rolig indånding igennem næsen helt ned i maven

  • Pust langsomt og roligt ud igennem munden.

  • Gør det minimum 3 gange.

Hvordan laver du plads fra scenariet?

Overbevisning

En overbevisning er tanker vi har haft så mange gange, at vi ikke blot har et bevis for, at det er sandt. Vi har haft så mange beviser, at vi er over-beviste. Det betyder bare ikke at vores overbevisning er sand. Det er det vi finder ud af her.

Vores børns adfærd prikker til vores uløste historie og overbevisninger. Hvis vi ikke lytter efter signalerne, skruer de bare mere op for dramaet, indtil vi begynder at lytte. Når vi ser disse spejle som gaven til at få forståelse og selvindsigt, kan vi bytte gamle overbevisninger ud med nye og mere nærende overbevisninger og vaner.

Du kan bl.a. spørge dig selv: Hvad er det i dig, der bliver såret/vred/presset/angst/oprevet? Hvor har du oplevet det før? Er du åben for, at du gør det samme?

Eksempel: Det kan være, det ikke var tilladt at hoppe i eksalteret glæde, da du var barn. Hvis du hoppende stolt i glæde over en tegning du havde lavet, men blev mødt formaninger om at slappe af og være mere fattet. Vi mennesker har en smart overlevelses mekanisme, der gør at vi lukker ned for vores følelser, når livet gør for ondt. Det har gjort ondt, hvis du har mærket dine forældres afvisning, lige hvor du havde allermest brug for dem, og ikke blev mødt i din glæde.

Alt det har du måske glemt som voksen, midt i al julestressen, men kroppen husker, og det er derfor årsagen til, at du blev trigget, og skælder dit barn ud. Eller svigermors hentydning rammer dig, fordi du får følelsen af, at det du gør og den du er ikke var godt nok. Kroppen husker smerten fra dengang du stolt viste din tegning til dine forældre.

Det kan også være, at du skulle kramme faster Oda, selvom du ikke havde lyst, fordi hun lugtede af gammel tis og cerutter, og så kunne hun i øvrigt ikke lide børn. Den erfaring har lært dig at hensynet til andre var vigtigere end hensynet til dig.

I dit forsøg på at gøre alle glade, viser du ikke dig selv hensyn, men overskrider dine egne grænser, for at nå det hele i julen. Det er det du bliver spejlet på.

Hvis vi ikke kan vise os selv hensyn, kan vi heller ikke forvente andre gør det.

Selvstøtte

Med denne nye bevidsthed, kan du nu se, hvordan dit barn og svigermor spejler dig. Det er da en gave, der er værd at huje over. Du kan nu støtte dig selv ved at give slip på de gamle uhensigtsmæssige overbevisninger om, at du ikke er ok, når du er meget lykkelig, og at hensynet til andre kommer før dig.

Når vi benytter Holos Metoden som red skab til at se på de konflikter og udfordringer, vi har i vores familie og ser på hvad det spejler i os selv og hvad vores andel er i det her uden de store dramaer og forsøgen på at placere skyld, kan vi lytte til vores intuition og gå direkte til løsningen.
Når vi åbner op for vores hengemte følelser, skruer vores børn og resten af familien ned for deres følelser og derved kan der skabes en sundere balance mellem de to yderpoler.

Nyd derfor rejsen og se spejlene som smukke gaver til vækst, der udvikler dig og dine, og nyd I gør det sammen i jeres familie. I bund og grund er vores børn smukke helhjertede healere, der viser os vejen.

Boblen

Det kan være svært lige når det hele kører, at tænke på hvad læringen er i det, der sker, men for, at det ikke skal ramme dig for hårdt, kan du bruge sæbeboblen som redskab. Forestil dig at du er i en sæbeboble. Du vælger selv, om du vil lade dig punktere, hvad du vil trække ind i boblen og hvad der skal blive udenfor, og lad dine familiemedlemmer have lov til at skralde rundt i deres boble, det er deres vækstpotentiale, så tag det ikke fra dem.

Julen er grundlag for healing og vækst, hvis vi ser gaven i hvordan vores relationer spejler os, er det vejen til at ændre vores vaner og mønstre.

Sådan får du en harmonisk jul

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 5 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Hvem griber mine børn, når jeg falder? Artikel af Louise Schønnemann
Livsstil - 1. February 2019
Af: Louise Schønnemann

En artikel om, hvad der skal ske med den nye generation – hvem der guider dem på rette vej i livet – når nu det ikke længere er...

Det bedste vand	gør dig basisk og giver dig livskvalitet. Artikel af
Livsstil - 1. February 2019
Af: Tyent Danmark

Der er en udbredt holdning i Danmark til at det vand der kommer ud af vandhanen eller det flaskevand vi køber er det bedste for...

Hvem er Louise Von Linstow. MOOLA stiller spørgsmål til Louise
Kærlighed - 1. February 2019
Af: Louise Von Linstow

Går du rundt med fx en vane eller et mønster du gerne vil bryde med. En ubehagelig situation der igen og igen dukker op i dit...

Den ultimative frihed er … Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Personlig udvikling - 7. December 2018
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

Ja, hvad er den egentlig? Hvad skal der til, for at vi mennesker føler os frie? Det er der nok rigtig mange forskellige bud...

Har vi frihed til at vælge? Artikel af Terapihuset Rhodes
Personlig udvikling - 7. December 2018
Af: Terapihuset Rhodes

Alle mennesker har da frihed, medmindre de er fængslet, er vel en rimelig konklusion – og især har alle da en valgmulighed?

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Nyhedsbrev

GRATIS Online magasin

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+