Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Sådan kan dit smykke støtte dig på rejsen mod den bedste udgave af dig selv

13. May 2016 - Spirituelle smykker
Af: Castens - Enchanted Jewellery
Sådan kan dit smykke støtte dig på rejsen mod den bedste udgave af dig selv. Artikel af Castens - Enchanted Jewellery

Historier fra guldsmedens bord - Når man skaber smykker med mening

Mange af os arbejder dagligt på at blive den bedst mulige version af os selv. Vi spiser sundt, mediterer, motionerer, går til diverse kurser eller læser bøger om selvudvikling. Nogle skifter navn, andre indretter deres hjem efter nye principper. For os alle gælder det, at når først vi har opnået en indsigt i uhensigtsmæssige mønstre – eller opdaget taknemmeligheden i gaver vi allerede har, men hidtil taget for givet – så gælder det om at holde fast på dem. Holde fokus på det gode og positive, der kan løfte og bringe os videre, frem for at fodre den sorte ulv. Det er hér at smykker – lidt overraskende for nogen – kan være en hjælp. Men hvordan foregår den slags egentlig, og hvad er det som et unikt smykke kan bidrage med, på rejsen mod den bedste version af dig selv?

”De tog det hele! Alle de smykker jeg har arvet og fået igennem livet, er væk. Det er simpelthen ikke til at bære” sagde en grådkvalt kunde, da hun ringede. Oplevelsen med indbruddet lå lidt tid tilbage, og nu havde forsikringen udbetalt, hvad de mente var en passende erstatning. De stjålne smykker med den høje affektionsværdi kunne jo på ingen måde genskabes, men til gengæld kunne der bygges et nyt smykke til hende. En ny, smuk ring, der symboliserede det vigtigste i hendes liv som ingen tarvelig indbrudstyv heldigvis kunne stjæle: Hendes familie.”

Holde fokus på det gode og positive, der kan løfte og bringe os videre, frem for at fodre den sorte ulv. Det er hér at smykker – lidt overraskende for nogen – kan være en hjælp. Men hvordan foregår den slags egentlig, og hvad er det som et unikt smykke kan bidrage med, på rejsen mod den bedste version af dig selv?

Den slags forespørgsler er på ingen måde sjældne i værkstedsbutikken hos Karin Castens. ”Jeg har gjort det til et livsformål og en passion at skabe smykker, hvis opgave naturligvis er at smykke – æstetikken er altid vigtig - men hvor der meget ofte også er en dybere intention eller symbolik involveret, og det er hér at arbejdet som guldsmed for alvor bliver meningsfuldt. Jeg har igennem årene gjort mig til ekspert i at læse mine kunders tanker, følelser og erindringer, og transformere dem til smukke smykker, der kan bæres hver dag og minde om, hvad der er vigtigt i netop deres liv.”

Sådan får man skabt et unikt smykke med mening

Det vigtigste, når du vælger at få skabt et smykke med en særlig og personlig betydning, er tillid og åbenhed. Mange af mine kunder er faktisk voksne kvinder, som kommer til mig, fordi de har nået punkt i deres liv, hvor de for alvor har fundet ind til, hvem de er og hvad de står for. Denne vigtige indsigt bliver ofte fejret med en meget personlig ring, som er en gave ”fra mig til mig”. En uhyre sund indstilling mener jeg, fordi kvinden dermed symboliserer, at hun tager det fulde ansvar for sin egen lykke – nu og i fremtiden. Det er stærke, modige og stolte kvinder jeg har at gøre med, og jeg glæder mig hver gang på deres vegne! Og så er der naturligvis klassikerne, der handler om kærligheden til DET andet menneske…

Det vigtigste, når du vælger at få skabt et smykke med en særlig og personlig betydning, er tillid og åbenhed. Mange af mine kunder er faktisk voksne kvinder, som kommer til mig, fordi de har nået punkt i deres liv, hvor de for alvor har fundet ind til, hvem de er og hvad de står for. Denne vigtige indsigt bliver ofte fejret med en meget personlig ring, som er en gave ”fra mig til mig”.

Folovelses- og vielsesringene – nogle af livets helt vigtige smykker

Så står han der, en lidt sky ung mand, der tydeligvis er på udebane. Smårødmende fortæller han, at han er på udkig efter en ring til sin kæreste. ”Skal ringen bruges i en særlig anledning?” spørger jeg smilende, og så svarer han at ”johhh… den er egentlig tænkt som forlovelsesring”. Åhh jamen… det er da ikke til at stå for! Så går vi i gang med at kigge på nogle af de ringe jeg allerede har lavet – ofte er der allerede en favorit eller to, og så skal der tilpasses. Måske hun holder af blomster? Måske er blåt en yndlingsfarve? Måske er hun lidt af en tomboy og det må ikke være så pussenusset? Uanset hvad, så går min fornemste opgave ud på at læse hans kærlighed til hende, og hendes personlighed gennem hans beskrivelse. Det er ikke altid lige nemt, men hidtil har alle forlovelsesringe ”virket”: Hun sagde ja!

Og bagefter… bagefter kommer de sammen til mig, når de skal have lavet deres vielsesringe. På det seneste oplever jeg ofte, at mange beder om at få stærke og vigtige symboler med i designet – som fx det oplagte uendelighedstegn. Hendes ring er ofte noget ganske særligt – som vi mennesker jo er, hvis vi erkender dette, og giver os selv lov til at være det. Hans ring tilpasser jeg i designet, så de har noget til fælles – måske bare materialet, men ofte er ”mine” brudgomme modige og ønsker egentlige detaljer, hvilket jeg har stor respekt for!

Af og til kommer mine kunder med både gammelt guld og/eller stene, som de ønsker, skal indgå i det nye smykke. Og det giver bare uendeligt god mening, hvis du spørger mig: Dels holder jeg meget af genbrugsaspektet i al almindelighed, men oftest handler det jo også om at få affektionsværdien fra et eller flere elskede mennesker med over i de nye ringe, der så kraftfuldt symboliserer kærligheden. På denne måde kan forældrenes gamle vielsesringe, yndlings-farmoderens murstenskæde eller dåbssmykkerne bidrage til at velsigne det kommende bånd.

Fra tid til anden griber det om sig, og jeg ender med at blive ”hus-guldsmed”. Som nu fx parret, hvor jeg først skabte en forlovelsesring baseret på det fine EMBRACE design. Kort efter kom de begge, og nu skulle der bygges vielsesringe med et indlejret uendelighedstegn. Få dage efter bestillingen af vielsesringene, kom brudgommen listende tilbage igen, for at bestille et vedhæng der ville matche vielsesringene, og som kunne præsenteres som morgengave. Og som om det ikke var nok, bad bruden mig om at skabe et par overdådige brudeøreringe, der skulle udgøre hendes eneste smykke på bryllupsdagen – udover hendes nye vielsesring, naturligvis. Et så stort engagement er naturligvis en kæmpe tillidserklæring, som jeg modtager med den største ydmyghed!

Nogle gange får den kærlighed jeg bygger smykker over, undertoner i mol, da sorgen også kan komme til at spille en markant rolle

Cancer-kærligheds-smykker

Nogle gange får den kærlighed jeg bygger smykker over, undertoner i mol, da sorgen også kan komme til at spille en markant rolle:

En dag stod en mor i min butik midt i København, og bad mig kreere nogle vedhæng til hendes to teenage døtre. De fik hvert et sølvhjerte med guldkugler og en diamant fra hendes gamle vielsesring. Planen var, at halskæderne skulle foræres til dem, på deres 18 års fødselsdag, overrakt af moderens bedste veninde. Til den tid ville de efter al sandsynlighed udgøre et varigt minde om en elsket men nyligt afdød mor, der om et øjeblik (og alt for tidligt) modstræbende måtte forlade sine børn og denne jord, taget af kræften.

Jeg har i løbet af de seneste år i stigende grad oplevet, at cancerramte mennesker er kommet til mig, for at få skabt et smykke med betydning for dem, i deres særlige situation. Mødet med cancer – den uforståelige dræber, der alt for tidligt kan tage livet af dem vi elsker - resulterer fra tid til anden i den slags initiativer. For mig som guldsmed kan det være følelsesmæssigt tungt at arbejde med denne store sorg og angst, for det berører mig hver gang. Men jeg jubler også over, at få lov til at være medskaber af den skønhed, som mine kunder formår at give noget til tider uundgåeligt og dødeligt.

Min egen sorg – og mindehjulet

Jeg selv har også været konfronteret med cancer blandt mine nærmeste. Da min højt elskede tante for få år siden døde, efter kun et halvt års kamp mod cancer, sad jeg, som alle andre, tilbage med et stort hul i mit liv og mit hjerte. Vi forsøger at finde mening, når det sker, og jeg fandt meningen i den visdom, min tante havde efterladt i mig. Det gik det op for mig, at det hun havde lært mig var tilgivelse, taknemmelighed og tillid. For at minde mig selv om dette, skabte jeg et kinetisk smykke – et vedhæng med et bevægeligt hjul - som jeg fik disse tre ord indgraveret på.

I den daglige travlhed glemmer vi så ofte de gode og vigtige ting i vores liv, og smykker som disse er med til at holde fokus på det væsentlige. Dette specifikke vedhæng fungerer lidt som et bedehjul: Det er svært at holde fingrene fra det når hænderne er ledige, og på den måde bliver jeg hele tiden mindet om min tantes livsvisdom og vores kærlighed til hinanden. (billede af mindehjulet)

Smykker kurerer ikke cancer. Men smykker KAN give skønhed og holde fokus på det, som er godt og smukt i en verden, med så grim en sygdom. Måtte den snart være reduceret til et kapitel i historiebøgerne!

Genbrug er godt

Vi ved det alle: Genbrug nyder planeten godt af, og mange former for minedrift er uhyre belastende for såvel minearbejderne som miljøet. De leverandører jeg benytter, sælger alle sammen genindvundet guld – dvs. det guld som er blevet solgt til guldsmede rundt omkring. Man sender den slags til ”affinering” – udvinder det rene guld og starter forfra. En langt mere skånsom måde at få nye smykker på end reel minedrift.

Vi ved det alle: Genbrug nyder planeten godt af, og mange former for minedrift er uhyre belastende for såvel minearbejderne som miljøet. De leverandører jeg benytter, sælger alle sammen genindvundet guld – dvs. det guld som er blevet solgt til guldsmede rundt omkring. Man sender den slags til ”affinering” – udvinder det rene guld og starter forfra. En langt mere skånsom måde at få nye smykker på end reel minedrift.

Og så er der naturligvis, som ovenfor nævnt, mulighed for direkte genbrug. Hvad med fx at kombinere fars gamle vielsesring og stenen fra din egen konfirmationsring (der med tiden var krympet) til et nyt, smukt og meget personligt smykke? Vel at mærke et, hvor den oprindelige gravering er bevaret? Har man øje for det, er mulighederne mange, og uanset om smykket bliver skabt helt fra bunden, eller tager udgangspunkt i noget eksisterende, så er det vigtig for mig, at de hver især får et smykke, der er lige så unikt, som de selv er.

Og hvordan endte den berøvede kundes ring fra starten af denne artikel så egentlig med at se ud? Her er den: Bygget af gult- og hvidguld med en blå safir, der symboliserede hendes mand, en diamant for hende selv og en lille diamant samt to små blå topaser for deres børn. Som en begejstret veninde til min kunde udbrød: ”Ej, den er jo LIGE dig!” Se det gør en guldsmed glad.

Og hvordan endte den berøvede kundes ring fra starten af denne artikel så egentlig med at se ud? Her er den: Bygget af gult- og hvidguld med en blå safir, der symboliserede hendes mand, en diamant for hende selv og en lille diamant samt to små blå topaser for deres børn. Som en begejstret veninde til min kunde udbrød: ”Ej, den er jo LIGE dig!” Se det gør en guldsmed glad.

Genbrug af konfirmationsringen – en let ombygning kan ofte være nok til at afspejle din personlighed nu – frem for den du havde som 14-årig Den afdøde ægtemands ring – Selv om du har mistet manden, kan du stadig mindes ham med skønhed og glæde, fx ved at få hans gamle vielsesring med dit navn i bygget om til noget nyt Arveguld, der smeltes om – Nogle gange starter vi helt forfra, smelter ned og bygger op igen Gamle sten, der bliver fattet i nye smykker – fx lidt upersonlige allianceringe, hvis skønne diamanter bliver genbrugt i et nyt design

Jeg designer og skaber skræddersyede skønheder til mennesker,som ønsker sig smykker, der er lige så unikke som de selv er

 Se mere om Castens smykker se her

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 2 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+