Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Sandra Pugliese - Mad er livet, og livet er mad

5. May 2017 - Ernæring * Kostvejledning  * Personlig udvikling
Af: Sandra Pugliese

Siden jeg var ganske lille, har jeg haft en meget stor passion for at lave mad. Jeg fik passionen og kærligheden til madlavning ind med modermælken. I køkkenet hos en dansk mor, der konstant eksperimenterede med avancerede retter og hos min farmor Donna Rosaria i Calabrien, Italien, hvor jeg lærte, at mad er livet, og livet er mad.

Da jeg var barn, fik jeg altid lov til at lave mad i weekenderne, og specielt når vi havde gæster. Jeg lavede mad til mit første store selskab, da jeg var 14, nemlig til min egen konfirmation. Her spiste vi os igennem en overdådig buffet, 22 retter blev det vist til, og jeg havde naturligvis lavet dem alle sammen selv, helt fra bunden.

Faktisk har jeg passion for flere ting, men min passion til maden og mine mange timer i køkkenet, er det, der grounder mig. Og det er også en af de ting, der holder mig sund. For selvom jeg personligt tror på, at vores følelser og tanker ofte spiller en større rolle i forhold til vores sundhed, end mad og motion gør, så spiller maden også en meget stor rolle, ikke mindst også den måde den bliver tilberedt på.

Mange af jer kender sikkert Dr. Emotos forsøg både med vand og ris, hvor det er tydeligt at se, hvilken kæmpe forskel det gør, om noget bliver behandlet med ligegyldighed, vrede eller kærlighed. Det samme gør sig så sandelig gældende med alt, hvad vi beskæftiger os med, og også i forhold til det vi indtager.

Jeg ville ønske, flere kunne finde passion ved at lave mad. Og jeg mener passion, for det her med at lave mad med kærlighed, kan for mange godt blive lidt svært at forholde sig til, for hvordan gør man lige det ?

Jeg oplever, at flere finder det lettere at forholde sig til at gøre noget med passion, og med den følger naturligt kærligheden. For mange – især småbørnsfamilier – er madlavningen bare noget, der skal overstås. Især her på vores nordlige breddegrader. Det ville bare være så uendeligt meget sundere for vores krop og sjæl, hvis det ikke var sådan. Sydpå har maden en helt anden vigtig rolle, det samme har tiden, og interessant nok har de sydpå langt færre livsstilssygdomme, end vi har her hos os.

Jeg kender mange, der på papiret lever sundt, dvs. de spiser ultra-sundt, dyrker masser af motion etc., men de glemmer hele den mentale del, både sådan i det hele taget, men også i forhold til med hvilken energi de tilbereder og spiser deres mad, og med hvilken energi den er opdrættet, dyrket etc.

Det behøver ikke være spor besværligt eller tage særlig lang tid at lave velsmagende, sund mad med passion og positiv/kærlig energi; det kræver måske bare lidt ekstra planlægning og nogle småjusteringer i forhold til den daglige prioritering.

Du får her et par af mine opskrifter til inspiration. De er begge – som det gør sig gældende med alle mine opskrifter – boostet med masser af smag, og jeg har ladet mig fortælle af flere af mine glade læsere, at netop dét har gjort, at de har (gen)fundet passionen til at lave mad med glæde hver dag.

Jeg ønsker dig et passioneret velbekomme

Squashspaghetti med spinatcarbonara

Denne opskrift er fra bogen Supersund Flexitar. En flexitar – også kaldet en fleksibel vegetar – er en person, der aktivt har truffet et valg om at inkludere udvalgte animalske råvarer i den ellers overvejende grønne livsstil. Denne ret er måske ikke den mest sigende, idet den indeholder kalkunbacon og ikke en lidt sundere proteinkilde som kylling eller fisk, men den er bare så frisk og lækker og en god introduktion til at spise flere grøntsager. Jeg anbefaler, at man spiser op til 1 kilo grønt om dagen, og det er med opskrifterne i denne bog slet ikke noget problem. Denne pastaret alene indeholder 550 g grøntsager pr. person.

Opskrift

Portioner · 2/ Tilberedning · 25 minutter

Spaghetti:

  • 4 squash, ca. 1000 g spiralizeret vægt

Sauce:

  • ½ pakke kalkunbacon, ca. 65 g
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • 100 g friske babyspinatblade
  • 1 håndfuld basilikum
  • 6 store æggeblommer
  • 75 g pecorino, alternativt parmesan
  • 1 usprøjtet citron
  • salt
  • friskkværnet sort peber

Skyl squash og kør dem til strimler på en spiralizer. Alternativt kan du bruge et mandolinjern, et juliennejern eller en skarp kniv. Vent med at varme squashstrimlerne
i ovnen, til lige før du blander saucen i. Kom strimlerne i et stort ildfast fad og varm dem godt igennem i en forvarmet ovn ved 200 °C i 3-4 minutter.

Skær bacon i små, tynde strimler. Finthak hvidløget. Svits først bacon i olien, til det begynder at blive sprødt, tilsæt hvidløg og svits et par minutter mere, uden at hvidløget bruner.

Skyl og slyng spinaten. Aftør basilikum med et fugtigt klæde. Blend spinatblade med basilikum, æggeblommer og et nip salt. Fintriv osten og bland ca. 50 g i æggeblandingen sammen med nogle kværn peber.

Bland den varme squashspaghetti med æggeblandingen, bacon og hvidløg, drys fintrevet citronskal henover og server med den resterende revne ost samt ekstra friskkværnet peber.

Blomkål med Estragondressing

– med grønne ærter og estragondressing

Estragon er en af mine yndlingskrydderurter, den smager helt forrygende og er super sund. Dressingen til denne salat tager lidt tid at lave, men det er det hele værd, for den smager intet mindre end fantastisk. Du kan også bruge den til alt muligt andet salat end blomkål. Prøv også at bruge estragon i desserter og smoothies, den giver den skønneste smag til søde retter med bær.  

Opskrift

Portioner · 2 /Tilberedning · 30 minutter

Dressing

  • 2 håndfulde estragon
  • skål med isvand
  • 1 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 lille skalotteløg, ca. 20 g skrællet vægt
  • himalayasalt
  • friskkværnet sort peber

Salat

  • 3-4 håndfulde blomkål, ca. 350 g renset vægt
  • 1 håndfuld friskbælgede grønne ærter, ca. 50 g
  • evt. 2 tsk kapers, helst de store lækre, der ligger i olivenolie

Skyl og slyng estragonen. Kog en gryde op med vand, og dyp kort bundtet med estragon i vandet (et par sekunder), og kom det derefter straks i skålen med isvand. Pil bladene fra de groveste stængler, de fine kan du sagtens bruge, og kom dem i en blender med det vedhængende vand. Blend på høj hastighed i 2-3 minutter, og tilsæt en smule isvand, hvis der er for lidt vand, til at det kan blendes ordentligt.

Kom blandingen op i en sigte, og mas den flotte grønne væske igennem og ned i en skål. Mas godt med bagsiden af en ske, så du får så meget med som muligt. Kasser det, der bliver tilovers i sigten.

Pisk en dressing af den grønne væske, olie og fintrevet citronskal. Finthak skalotteløget og tilsæt det, og smag til med lidt citronsaft, salt og peber.

Del blomkålen i små buketter og skyl dem grundigt. Lad dem afdryppe i en sigte, og bland dem med ærter, dressing og eventuelt kapers.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 2 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (3)

  1. vivi bruun becktoft
    vivi bruun becktoft på 24.05.2018
    Kære Sandra

    Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad dit krav er til en proteindrik?
    Altså, hvor højt et indhold af protein pr 100 gram, du mener der gør en opskrift proteinrig.
    Jeg er faldet over dine to "proteindrikke" "citronmåne" og "bær med grønt touch" som du kalder proteindrik - dette til trods for at de i bedste fald kun indeholder 1-2 g protein mere pr 100 g end et glas mælk.
    Vivi Becktoft
  2. Anne-Grete Lysgaard
    Anne-Grete Lysgaard på 04.02.2018
    Kære Sandra. Det vil være så dejligt, om du vil lave kurser i skøn mad efter sunde opskrifter. Det er skønt at læse opskrifter, men det er endnu sjovere at lave god mad i selskab med andre.
  3. Helle Hyldgaard
    Helle Hyldgaard på 26.09.2017
    Hej Sandra
    Vil bare sige at jeg synes din/jeres kogebog om Souping er helt vidunderlig - jeg savner dog mange flere morgenmadssupper :-/ det er nemt af finde frokost og aftensmadssupper, men morgenmadssupper er nærmest umulige at opdrive og det synes jeg er ærgerligt. Håber snart der dukker flere op for de er fantastiske.
    Kærlig hilsen en glad souper

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Fællesskab  – den nye medicin mod ensomhed. Artikel af Louise Schønnemann
Coaching - 4. October 2019
Af: Louise Schønnemann

Jeg vil så gerne skrive om fællesskabets kraft, men jeg bliver nødt til at skrive om ensomheden først. For måske er årsagen til...

Inspiration til sexlivet - tænd lyset. Artikel af Steen Blendstrup
Sexologi - 4. October 2019
Af: Steen Blendstrup

Sexlivet er parforholdets ”kanariefugl i kulminen”: Hvis sexen dør, gælder det om at komme ud så hurtigt som muligt. Om ikke...

Find dit dream team der støtter dig på din sundhedsrejse. Artikel af Umahro Cadogan
Ernæring - 4. October 2019
Af: Umahro Cadogan

Hvis du gerne vil blive ved med at være sund eller gå i gang med den færd det at ændre kost, livsstil, miljø og vaner for at...

Fællesskabet kan både lindre og aflede. Artikel af Stine Gram
Coaching - 4. October 2019
Af: Stine Gram

Føler du dig nogle gange alene? Gør vi ikke alle det? Spørger du mig, er ensomhedsfølelsen en del af at være menneske. Den er med...

Qigong kan hjælpe dig med at finde balancen både fysisk og psykisk. Artikel af Roze Milene
Intuition - 4. October 2019
Af: Roze Milene

Der er mange som ønsker balance i livet, og ens for os alle er, at vi gerne vil have det godt og være lykkelige. Derfor pisker vi...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Nyhedsbrev

GRATIS Online magasin

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+