Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Styrk din selvkærlighed – og tiltræk mere kærlighed fra andre

2. April 2018 - Kærlighed * Personlig udvikling
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard
Styrk din selvkærlighed – og tiltræk mere kærlighed fra andre. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard

Jeg er sikker på, at du har hørt det før: din evne til selvkærlighed er en forudsætning for at tiltrække en kærlig og dejlig partner, som du kan dele livet og kærligheden med. Eller for at tiltrække andre kærlige og dybe relationer for den sags skyld.

Det er blevet sagt og skrevet mange gange og på mange måder inden for selv-udviklings-verdenen i de sidste mange år. Hvor vi stille og roligt er i gang med at forstå, hvad selvkærlighed betyder for at skabe og tiltrække et liv, hvor vi trives og har det godt på alle måder. Og dermed altså også har en dyb og kærlig relation til betydningsfulde andre.

Men hvorfor er den selvkærlighed nu også så vigtig? Hvad er det for nogle vigtige sandheder om kærlighedens væsen, vi som menneskehed er ved at få øjnene op for?

I min optik hænger det nøje sammen med den nye højtvibrerende energi, som er i gang med at etablere sig på Jorden. Og at vi som en følge deraf er i gang med et paradigmeskift, hvor vores bevidsthed om os selv og om livets mange forskellige aspekter i øjeblikket stiger i vibration.

Vi bliver klogere på, hvordan alting hænger sammen. Og herunder altså på sammenhængen mellem selvkærlighed og kærlige relationer til andre.

Anita Moorjani – om selvkærlighed

Én af nutidens store lærere, som bidrager med værdifulde nye erkendelser til menneskehedens proces med at hæve vibrationerne i vores bevidsthed, er Anita Moorjani.

Hun har hentet sine nye erkendelser ned til Jorden gennem en nærdøds-oplevelse i forbindelse med en ”uhelbredelig” kræftsygdom i terminalfasen. En sygdom, som hun altså blev helbredt for, da hun vendte tilbage til Jorden med de her dybe erkendelser.

Anita Moorjani formidler sin viden bl.a. gennem sine bøger, hvoraf den første hedder ”At dø for at leve”. Her forklarer hun i dybden, hvorfor det er så utrolig vigtigt - ja, helt essentielt - at vi mennesker lærer at elske os selv. Hvis vi altså vil ha det bedre. Og hvis vi gerne vil skabe kærlige relationer med hinanden. Og hvis vi oven i købet vil skabe en bedre verden, hvor alle har det bedre.

I sidste afsnit af bogen svarer Anita på en en række spørgsmål, som hun ofte bliver stillet, når hun rejser rundt i verden med sine foredrag, workshops og seminarer.

Et af de helt gængse spørgsmål er: Er selvkærlighed ikke bare ren og skær egoisme? Og hvordan skulle verden blive et bedre sted af, at vi hver især bliver bedre til at elske os selv?

Det synes jeg, er et særligt interessant spørgsmål, fordi det er ét af dem, jeg også jævnligt bliver stillet under mine kurser og foredrag om, hvordan vi bruger Loven om Tiltrækning til at skabe vores liv. Hvor selvkærlighed er et helt essentielt omdrejningspunkt, fordi det er det ultimative redskab til at hæve vibrationerne i hele vores system. Så vi kommer derop på vibrations-stigen, hvor Loven om Tiltrækning kan komme til at levere endnu mere kærlighed – og alle mulige andre højtvibrerende tilstande - til os.

Vi stiller selvfølgelig det spørgsmål, fordi vi alle sammen støder ind i angsten for at være for selvoptaget, for selvfede og for egoistiske, når selvkærlighed kommer på banen. Fordi vi har lært, at det bestemt ikke er i overensstemmelse med god opførsel. Vi skal meget hellere være optaget af de andre, hvordan de har det og hvad de har brug for. Så er man et godt og ordentligt menneske.

Men lad os høre, hvad Anita svarer på spørgsmålet:

Vil overdreven kærlighed til sig selv ikke gøre mennesker selvoptagede og egoistiske?

Svar: ”Når vi først forstår, at vi alle befinder os i centrum af det uendelige univers, bliver vores centrale betydning for helheden altoverskyggende, og vi erkender værdien af at elske os selv. Vi kan ikke give, hvad vi ikke ejer.

I min egen kultur lærte jeg at prioritere andre og selv komme sidst eller slet ikke. Jeg lærte ikke at elske mig selv og værdsætte, hvem og hvad jeg er. Som konsekvens heraf havde jeg ikke ret meget at tilbyde andre. Kun når vi opfylder vores egne behov og tager hensyn til os selv, har vi overskud til andre.

Vi skal elske os selv betingelsesløst og acceptere os selv som de storslåede væsener, vi er, hvis vi nogensinde skal gøre os håb om at forholde os på samme måde over for andre. Først må man sætte pris på sig selv, så vil man uundgåeligt føle omsorg for andre.

Selvoptagethed skyldes, at vi elsker os selv for lidt og ikke for meget, idet vi prøver at kompensere for denne mangel. Man kan umuligt holde for meget af sig selv, ligesom det heller ikke giver mening at tale om, at man føler for stor og ægte hengivenhed over for andre.

Vores verden lider under menneskers alt for ringe kærlighed til sig selv og under for megen dømmesyge, usikkerhed, frygt og mistillid. Hvis vi alle holdt lidt mere af os selv, ville størsteparten af de ulykker forsvinde.”

Tak Anita for de ord. Det giver SÅ meget mening – for mig i hvert fald. Også selv om det absolut ikke passer med de gængse opdragelses- og dannelsesnormer, som vores kultur bygger på.

Men mon ikke tiden er inde til at begynde at erkende, at der er nogle helt grundlæggende fejl i de ”sandheder”, som vi har lært om livet her på Jorden? At der simpelthen er noget, vi ikke har forstået? Og at vi er nødt til at vende os andre steder hen end de gængse kanaler - medier, skoler, eksperter, religioner, New Age bevægelsen m.m. – for at finde den nøgle, der knækker koden til at få kærligheden til at blomstre her på kloden på en bedre måde?

Mit ydmyge bud er, at denne nøgle er netop - selvkærlighed. Fordi vi ikke kan give noget, vi ikke selv har. Fordi det eneste, der virker, er at give kærlighed til andre, fordi vi har lyst og ikke kan lade være. Og vi kan ikke lade være, når vores egen kop er fyldt op. Hvis vi derimod forsøger at give kærlighed af en tom kop, fordi det er det ”rigtige” og det ”gode”, så dræner vi både os selv og den anden.

Øvelse i selvkærlighed

Lad os slutte af med en enkel, men meget virkningsfuld, øvelse i selvkærlighed. En spejl-øvelse.

Åh nej, tænker du måske- ikke spejløvelser. De er da håbløst gammeldags - og desuden føler jeg et voldsomt ubehag ved at stå foran mit eget spejlbillede og bekræfte, at jeg elsker mig selv.

Ja, spejløvelser har været på banen i mange, mange år.

En af de allermest kendte og mest succesrige spirituelle lærere Louise Hay, lancerede dem for mange år siden, da hun startede sin karriere. Og hun startede vel at mærke sin karriere med at helbrede sig selv for kræft og for følgerne af en barndom og et liv, der var så gru-opvækkende, at en almindelig gennemsnitsdansker får 3-dobbelt kuldegysninger af bare at høre eller læse om det. Mig selv inklusive.

Louise Hay gik selvkærligheds-vejen foran alle os andre. Med spejl-øvelser. Og gæt engang: selv i hendes allersidste år her på planeten (som hun forlod sidste år), mente hun stadig, at spejl-øvelser er det allerbedste redskab til at få gang i selvkærligheden.

Og det mener jeg også. Selv om - indrømmet - det er lettere provokerende, og der er i starten et vist ubehag ved at stå og sige til os selv i spejlet, at vi faktisk elsker os selv. Uvant og kejtet og pinligt og provokerende. Men det går over. Det lover jeg. Og jeg taler af erfaring.

Det, der sker, når du bliver ved, det er, at al den nævnte modstand og ubehag stille og roligt forvandles til nydelse, glæde og en blød, varm fornemmelse indeni. Det er kærligheden, der begynder at strømme. Sandheden om dig. Den, du er inde bag alle lagene af selv-kritik, selv-tvivl og selv-had.

Det indre kærlige og kraftfulde væsen, som du gennem spejløvelsen er kommet i kontakt med. Og når du begynder at komme i kontakt med den del inde i dig selv, så bliver din kærlighedsevne over for andre så meget større og mere naturlig. Som indeni, så udenpå.

Her kommer spejl-øvelsen i selvkærlighed

Fase 1:

Stil dig foran spejlet. Kig dig selv dybt i øjnene. Sig højt, indtrængende og kærligt til dig selv:

  • Jeg elsker dig. Jeg elsker dig virkelig. (Dit navn) Jeg elsker dig virkelig.

  • (altså hvis det er mig: Jeg elsker dig. Jeg elsker dig virkelig. Ianneia, jeg elsker dig virkelig)

Gør det i 1 minut ad gangen. Du kan nå at sige de 3 sætninger 5-10 gange i løbet af 1 minut, alt afhængigt af dit tempo.

Gør det mindst 5 gange om dagen. Lur mig, om du ikke kigger i et spejl 5 gange dagligt i forvejen. F.eks. når du vasker hænder. Eller når du pudrer næse?

Det eneste, du skal gøre er at tage dig et minut hver gang til at sige de 3 sætninger. 5 minutter ialt pr. dag. Det er da overskueligt, ikke?

Fase 2:

Når du er kommet til et punkt, hvor du begynder at tro på, hvad du siger til dig selv, og det ikke føles så kejtet mere, så kan du begynde at udvide øvelsen. Skift sætningerne ud med følgende:

  • Livet elsker dig. Livet elsker dig virkelig. (Dit navn) Livet elsker dig virkelig.

Her kan der komme ny modstand - en ny kejtethed og nyt ubehag. Troen på, at livet virkelig elsker os - og ikke dømmer os og kritiserer os og ser alle vores fejl - er stor at tage ind for mange af os.

Men uanset hvad du støder på, så gå bare stille og roligt igennem modstanden, som du gjorde med den første øvelse. Ved at blive ved. 1 minut ad gangen. 5 gange om dagen.

Gode grunde til at styrke din selvkærlighed

Som jeg allerede har nævnt i ovenstående, så er der virkelig mange fordele og dejlige ting forbundet med at styrke din evne til selvkærlighed.

Den ene er selvfølgelig, at når din kærlighed til dig selv vokser indeni, så får du det simpelthen bedre. For der er jo ikke noget så dejligt som at være fyldt med følelsen af kærlighed. Uanset hvem den er rettet mod. Der er vist ikke nogen af os, der ikke anser kærligheden for at være den dejligste tilstand at være i overhovedet.

En anden grund er den tidligere nævnte, at din selvkærlighed bringer dig derop på vibrations-stigen, hvor en hel masse andre af de dejlige tilstande befinder sig.

Glæde, taknemmelighed, begejstring, tillid og indre fred.

Som Loven om Tiltrækning kan komme til at levere til dig, når du selv hæver dine vibrationer gennem selvkærlighed. For Loven om Tiltrækning leverer noget til dig, som matcher det, du selv sender ud. Lige tiltrækker lige.

Så hvis du ønsker mere kærlighed i dit liv, så er vejen altså den samme: fyld dig op med kærlighed til dig selv, så vil kærligheden fra andre automatisk komme.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 1 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+