Hjælp os med at udbrede kendskabet til alternativ behandlng ved at fortælle din succeshistorie om alternativ behandling eller publicere din artikel i MOOLA Magasinet

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Det gør ondt, når vi skælder ud

13. marts 2015 - Familie * Børn
Af: Marianne Thyboe
Det gør ondt, når vi skælder ud - Marianne Thyboe

Et af spørgsmålene jeg ofte får, når forældre booker en session: “Jeg kan ikke lade være med at skælde ud, når mit barn ikke opfører sig ordentligt, men jeg kan se det påvirker ham/hende, og jeg får det elendigt bagefter. Hvad gør jeg?”

Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne. Budskaber så som: “Du er ikke god nok”, “Jeg er skuffet over dig” og “Jeg kan ikke lide dig”. Når vores børn får skæld ud, gør de måske det du beder dem om, men det gør de af angst for vreden eller i angst for at føle sig som et dårligt menneske.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Særligt sensitive børn, gør følsomheden til en styrke

Jeg kender det fra mine sønner, når jeg bliver trigget og skælder ud, og jeg har talt med dem om, hvordan det føles som verbale tæsk.

Prisen er at vores børn skruer ned for sig selv og holder op med at være autentiske for at opnå følelsen af at være et godt og elsket menneske. Derved lærer vi vores børn at lytte mere til andre end til sig selv. De vil med tiden holde op med at lytte til sig selv, og overskride deres egne grænser, for at opnå ros og anerkendelse.

Vi ønsker alle at have respektfulde glade børn med et højt selvværd. Men det kan være svært at køre en kærlig og ligeværdig samtale, når først vi er triggede, derfor skælder vi ud.

Skældud og skænderier handler kun om, hvem der har ansvaret og fjerner fokus fra, hvad det i virkeligheden handler om, nemlig at finde en løsning på problemet. Vi saboterer vores børn og os selv, når vi skælder ud, og nærværet til vores børn ryger.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - 7 skridt til et stærkt immunforsvar!

Hvorfor skælder vi ud?

Hvordan kan det være, at uanset hvor positive vores hensigter er, og hvor uendelig meget vi elsker vores børn, kan vi eksplodere og skælde dem ud? Hvorfor har vi ind imellem svært ved at reagere på en rolig, sikker, klar og kærlig måde, når vi ved, at det er, hvad vores børn har brug for?

Jeg troede, det var mine sønners opførsel, der fik mig til at eksplodere, men det handler ikke om deres opførsel. Vi eksploderer, fordi vores børns opførsel prikker til de sår, vi ikke har fået healet fra barndommen. Den rygsæk vi tager med os ind i forældreskabet.

Jeg blev engang så vred og skuffet over, at Victor havde løjet overfor mig. Jeg troede det var hans opførsel, der gjorde mig vred. Men i virkeligheden var det min krop, der huskede ubehaget, fordi jeg havde stået i samme situation som barn og fået skældud for at lyve. Det var det ubehag min krop forsøgte at beskytte mig imod, ved hurtigt at lægge låg på den oplevelse, derfor skældte jeg ham ud. En smart overlevelses mekanisme, den gavnede mig bare ikke længere.

Selvom vi som børn har lagt låg på de ubehagelige følelser og oplevelser og glemt dem, så husker kroppen. Det føles derfor som et angreb, når der bliver ribbet op i de gamle sår og følelser. Når kroppen føler sig angrebet, går stresshormonet i gang og vores lammelse, kamp og flugt instinkt sætter ind, hvilket er grunden til at vi skælder ud.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - 5 punkter der giver dit barn bedre søvn

Da jeg blev bevidst om, at disse følelsesmæssige triggere i virkeligheden er nøglen til at se på min egen baggage, fik jeg et bedre og tættere forhold til mine sønner. Jeg falder stadig i ind imellem, men det er heldigvis sjældent. Jeg bliver bevidst om, hvor filmen knækkede, så jeg hurtigt kan komme ind på det rette spor igen. 

Når vi har svært ved at mærke os selv, har vi også svært ved at mærke vores børn. De to ting følges ad, men med bevidsthed kan vi opnå en smuk balance i familien. 

Børn lærer ikke noget af at blive skældt ud

Oscar kom hjem fra skole en dag og havde brug for et kram, mens han fortalte, at han havde skrevet noget på tavlen, der havde såret en pige i klassen. Nogle af børnene ville sladre til lærinden, og selvfølgelig skulle de have hende den skrappe lærerinde. Oscar begyndte derfor at græde, allerede da hun trådte ind ad døren, af frygt for at få skældud.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Den fyldte smerte-kop

Oscar måtte fortælle mig historien flere gange, før han havde tømt sin smertekop. Han havde fået skældud for at skrive på tavlen og for at stå og flæbe, som hun kaldte det. Oscar var så bange for læreren, så angsten fyldte så meget hos ham, at han ikke tænkte over, han havde gjort noget forkert.

Det eneste Oscar lærte af den episode var, at han skulle passe på sig selv og være på vagt overfor den lærer. Først da han kunne slippe angsten, havde han overskud til at se, hvad det havde betydet for pigen.

Når børn får skæld ud af os voksne, bliver de bange, kede af det, og de lukker af. Det handler mere om, hvordan skal jeg overleve i dette her, end at se læringen i handlingen. Når vi føler os angrebet, har vi ikke samtidig overskud til at lære af det, vi har gjort. Skæld ud giver derfor ikke empatiske børn, tværtimod.

Oscar sagde engang til mig: "Det er så dejligt, at kunne sige ting til dig mor, for du skælder ikke ud". Det er et rart sted at være med sine børn.

Led ikke efter den skyldige. Når vi anerkender, at der ikke findes en vinder eller en taber, kan vi arbejde på at løse problemet.

Børn gør, hvad vi gør. Måden vi kommunikerer og løser konflikter på, kopierer vores børn.

Sæt dig i dit barns sted. Måske hørte de ikke efter, fordi de var fordybet i et spil. Måske var de oppe og skændes med en søskende og stresshormonet kørte så meget i deres krop, at de ikke kunne høre efter hvad der blev sagt. Måske fik de ikke ryddet op på værelset til den aftalte tid, fordi de fandt et gammelt legetøj, begyndte at lege og glemte derfor de skulle rydde op?

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Dit barn fortjener en tryg fødsel

Kender du det ikke fra dig selv? Du har travlt med at handle ind, og pludselig løber du ind i en gammel ven. Du glemmer tid og sted, fordi I taler som om det var i går, I havde set hinanden sidst. Planen måtte derfor ændres til rugbrødsmadder eller pizza den aften. Prøv at huske, hvordan det føltes, da du var barn og selv fik skældud.

Drop den dårlige samvittighed. Hvis du skælder dig selv ud for at have skældt ud, så kører det bare i ring. Det fjerner ikke støjen, tværtimod bliver støjen højere og her kan ingen løsninger lande. Det gavner hverken dig eller dine børn. Vi gør det vi ved, indtil vi lærer noget nyt, sådan er det.

Du har fået en smuk mulighed for udvikling og healing. Som forældre har vi fået en fantastisk mulighed for at udvikle os, fordi vi sættes tilbage i vort nære forældre-barn forhold, denne gang er det bare i rollen som forældre. Vores børn spejler os, derved bringes vores bagage frem i lyset, så den kan blive healet. Når du får healet din baggage, går stresshormonet ikke i gang, næste gang lignende opførsel dukker op. Du vil opleve, at du automatisk taler kærligt og ligeværdigt med dine børn.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Har du et indigo eller krystalbarn?

Kunne andre i dit netværk have glæde af at læse om Det gør ondt, når vi skælder ud? Del meget gerne på de sociale medier

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 4.8 af 5. 6 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

RYD OP I DIT LIV og start på en frisk. Artikel af Louise Schønnemann
Skyggearbejde - 8. september 2017
Af: Louise Schønnemann

Vi længes alle efter at starte forfra Hvad længes du efter? Har du brug for at starte på en frisk?

Komælk - guld eller gift? Artikel af Rose Maimonide
Kostvejledning - 8. september 2017
Af: Rose Maimonide

Komælk er ikke nødvendigvis usundt for dig eller dit barn. Til gengæld er komælk heller ikke nødvendigt for din eller dit barns...

Sådan får du en sund, slank og harmonisk krop! Artikel af Signe Find
sundhed - 8. september 2017
Af: Signe Find

Nysgerrig….? Jeg er! Og har altid været det. Draget af og passioneret omkring alt der har med sundhed og harmoni at gøre. Så ja –...

Nærvær og mild berøring giver helbredelse til kroppen. Artikel af Lisbeth Olesen
Massage - 8. september 2017
Af: Lisbeth Olesen

Aldrig har der været så meget uro i verden, og aldrig har der været så mange stressede, angste og deprimerede mennesker i Danmark...

Hvordan får man ram på en mand? Artikel af Steen Blendstrup
Sexologi - 8. september 2017
Af: Steen Blendstrup

Tak til Det Ny Teater for inspiration med genopsætningen af ”Annie Get Your Gun” – med netop den danske titel ”Hvordan får man...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Nyhedsbrev

GRATIS Online magasin

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+