Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Jeg ser dig

7. October 2016 - Familie * Børn
Af: Marianne Thyboe
Jeg ser dig. Artikel af Marianne Thyboe fra Helhjertet Familieliv

Ser du dit barn med et åbent hjerte? Eller ser du dit barn igennem et filter af minder, fortravlethed, overbevisninger, fortolkninger og labels – ala: “Hun er så genert”, “Han er så vild og ustyrlig”, “Hun er så overfølsom” eller ”Hvorfor skal du være så langsom!”

Når vi reagerer med vrede og utålmodige støn, ser vi vores barn med et lukket hjerte. Vores barn tror ikke, vi kan lide hende. At vi ikke respekterer hende, fordi vi ikke ser hende rigtigt.  Lige der i situationen mærker vi ubehaget og ulejligheden. Vi mærker frustrationen, vreden og udmattelsen. Vi ville ønske, vores barn var anderledes, end det er i den givne situation.

Virkelig at se dit barn, uanset om dit barn er tyk, tynd, har nedsmeltninger, raserianfald, handikap, smart designertøj eller iført beskidt og slidt tøj. At være helhjertet tilstede og se dit barn. At se dit barns sjæl, og ikke se det igennem et filter af det hun gør eller ikke gør, kan være en udfordring. Specielt når dit barn gør noget, du ikke bryder dig om. Dit barn er ikke sine vredesudbrud, sin generthed, sine fejl, ej heller sin høflighed og hjælpsomhed.

Måske har du selv oplevet, når din partner eller en ven virkelig ser dig, hvor godt du føler dig i hans eller hendes selskab. I modsætning til, hvis du taler med én, der ikke ser dig sådan rigtigt, fordi han eller hun er for selvoptaget eller er beskæftiget med noget andet imens.

Læs også Sådan får du en harmonisk jul

Jeg så engang en rockerligende person komme gående hen imod mig og tænkte straks “uha”. Da jeg virkelig så ham, så jeg ikke længere den kæmpestore skallede mand med alle tatoveringerne og læderjakken, men et følsomt og klogt menneske. Vi er hurtige til at dømme på det ydre. Vi ser slet ikke mennesket bag og går ofte glip af nogle ret så spændende relationer.

Da jeg så min mand Michael første gang, så vidste jeg det bare. Ham ville jeg dele resten af mit liv sammen med. Jeg vidste ikke hvorfor, sådan føltes det bare med det samme. Når vi virkelig ser et andet menneske uden filter, er der ikke nogen begrundelser. Når vi er uden vores filter af minder, overbevisninger og fortolkninger, er vi nærværende. Så kan vi lytte til vores intuition og tage de rigtige beslutninger.

Ligesom vi føler os løftet og elsket, når et andet menneske ser os, ligeså gør vores børn. Vores børn gør det bedste, de kan. De gør ikke noget for at genere os. Hvis vi har tillid til det, så vokser de.

Hvorfor er det så svært ind imellem?

Når barndommen styrer vores voksenliv

Jeg havde nogle ret heftige filtre. Min barndom var hård med en alkoholisk far, og jeg blev udsat for overgreb. Jeg var 9 år, da min far begyndte at drikke. Det ændrede hans sind og tog til sidst livet af ham blot 6 år efter. Det ændrede mit syn på verdenen.

Når det menneske, jeg burde have allermest tillid til, kunne finde på at gøre det værste, man kan gøre mod et barn, bevirkede det, at jeg mistede tilliden til andre. Jeg fik derfor en overbevisning om, at man ikke kan have tillid til verden.

Utålmodighed er fravær af tillid. Havde jeg haft tillid, ville jeg ikke være utålmodig. Mistillid kan komme af mange ting. Det kan være, du blev misforstået og ikke lyttet til som barn, eller altid fik skylden for noget din søster gjorde, og deraf kom mistilliden til de voksne. Måske kender du det fra sætninger som: ”Skynd dig nu lidt, vi kommer for sent!”.

Det filter påvirkede mine børn, ved at jeg overbeskyttede dem. Jeg var bange for, der skulle ske dem noget ondt. Jeg havde ikke tillid til, at andre voksne ikke ville gøre dem ondt. Den overbevisning sad ret godt fast, og jeg er ikke 100% i mål endnu, men jeg er godt på vej.

Jeg støtter mig selv til at have tillid ved at huske mig selv på to ting: 1. Deres liv er ikke mit liv. Det er deres liv, og de er et helt andet sted, end jeg var. 2. Hvis jeg overbeskytter mine børn mod de udfordringer de oplever, så beskytter jeg mine børn fra livet selv. Livet er fyldt med udfordringer. Fratager jeg denne del fra mine børn, fratager jeg dem livet selv. Uanset hvor meget jeg elsker mine sønner, så vil livet gå sin gang. Så i stedet for at fratage dem livet, kan jeg være med til at sikre, de nyder livet.

Den eneste måde, vi kan nyde livet på, er ikke at undgå problemerne, men at finde det smukke midt i rodet. At vi lærer vores børn ikke at undgå rodet, fordi de vil tro, hver gang livet bliver hårdt eller rodet, at de gør noget forkert. Vi må lære vores børn ikke at lukke deres hjerter for rodet. En stærk person er én, der kan finde taknemmelighed, uanset hvad der sker. Familielivet kan være rodet, og midt i rodet er det fyldt med små magiske og gyldne øjeblikke.

Læs også Det gør ondt, når vi skælder ud

Et andet filter der påvirkede mig og dermed mine børn – Et andet af senfølgerne efter min barndom: Jeg græd ikke. Når mine børn græd, havde jeg svært ved bare at lade dem tømme deres smertekop. Måske kender du til sætninger så som: ”Årrhh lad være med at være så pivet!”, ”Tag dig sammen, rigtige drenge tuder ikke!” eller ”Hvad tuder du for!”, der kommer ud mere som en bebrejdelse end et oprigtigt spørgsmål. Hvis vi ikke selv er blevet rummet som børn, kan det svært at rumme vore egne børn.

Det er vigtigt at huske på, at sorgen hjælper os til at give slip. Den dag, jeg fik grædt, gav sorgen slip. Da det filter forsvandt, kunne jeg støtte mit barn, når han virkelig var ked af det. Uden at dømme hans sorg, eller fratage ham sorgen, ved at negligere det eller løse problemet for ham. Jeg kunne rumme hans smerte og være i situationen, så den kunne slippe.

Jeg kunne godt have ønsket for mig selv, at jeg blev vred dengang. Vreden hjælper os til at sætte grænser og stoppe det, der kan skade os. Det giver os energi til at kæmpe. Min far var en respekteret mand. Udadtil var vi en velfungerende familie. Måske kender du det fra din egen barndom. Facaden er perfekt, og vi viser ikke følelser, det er tegn på svaghed. Ubevidst kopierer vi vores forældre.

Har du svært ved at sætte grænser overfor dine børn? Eller har du svært ved at takle deres vrede, når de kaster sig uhæmmet på gulvet i Netto, fordi de ikke må få en chokoladebolle? Fravær af vrede kom bl.a. til udtryk ved, at jeg ikke sagde fra på jobbet og overskred derved mine grænser. Til sidst blev det for meget, og jeg kollapsede med stress. Følelser er der, for at vi skal lytte til dem. Det koster for dyrt at ignorere dem.

Jeg opdagede, at min søn spejlede mig ved at havde svært ved at sige fra og sætte grænser overfor kammeraterne. Så snart jeg blev bevidst om, hvordan han spejlede mig, kunne jeg heldigvis gøre noget ved det.

For virkelig at se dine børn uden filter, må du først omfavne din historie. Når vi forsøger at glemme, skjule eller negligere, fordi vi skammer os over vores historie, styrer det os. Jeg deler min barndom med dig i håbet om, at det kan hjælpe dig til at favne din egen. Der er ikke noget galt med os, bare fordi vi har haft en hård barndom. Tværtimod kan det sidenhen blive din styrke. Vi er ikke det, der skete os. Når vi kan favne vores historie, styrer den ikke længere vores liv.

Der sker noget, når vi bliver forældre

Vendepunktet for mig kom, da jeg blev mor. Vort indre afspejles i det ydre, specielt fra vores børn. Jeg kunne ikke længere holde fortiden i ave og facaden intakt. Tegn til mig om at se indad og få helet barndommens sår. Når vi lægger en dæmper på os selv og skjuler vores historie, er vi ikke tydelige. Det gør vores børn usikre. De vil have en hel forælder, der tør stå ved sig selv.

Det er ikke på trods af vores problemer i barndommen, vores liv er hårdt. For det er muligt at komme videre og få et skønt liv. Det er måden, vi takler det, der skete os, der gør forskellen. Vi kan vælge at dulme sorgerne væk eller tage tyren ved hornene.

Takket være min barndom, hjælper jeg forældre med at skabe et harmonisk familieliv. Det kan jeg, fordi jeg selv har gået vejen. Når vi kan eje vores historie, bliver den ikke en hæmsko men en gave.

Jeg satte mig for at finde ud af, hvordan jeg kunne blive en god rollemodel for mine børn trods en hård opvækst. Det blev til Holos Metoden, som er et redskab, forældrene på Helhjertet familielivs kurser lærer at bruge.

Læs også Vores børn er vores største læremestre, når det kommer til selvudvikling

I min barndom, og generationerne før det, lærte vi at undgå vores følelser og gemme os. I stedet for at føle følelserne og dele vores følelser med andre, der har gjort sig fortjent til det. For så længe vi gemmer dem væk i mørket, kan de ikke hele. Derfor oplever de forældre, der har været på Helhjertet familielivs kurser mere balance i deres hverdag. Vores børn viser os, som de smukke healere de er, vore skyggesider, så vi kan tage dem frem i lyset og hele dem.

Vi har ikke brug for perfekte mennesker, vi har brug for autentiske, ærlige, skæve og særlige mennesker. Du er elsket, fordi du er, ikke for det du gør. Så vær.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 5 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+