Jeg skjulte min spiritualitet

Men sådan har det ikke altid været.

I mange år var jeg meget hemmelig, ingen vidste hvem jeg i virkeligheden var.

Nogle år efter jeg var færdig med gymnasiet, fandt jeg ud af, at jeg havde haft tilnavnet Isdronningen, fordi jeg var så fjern og utilnærmelig.

Men bag den kølige facade, var jeg usikker og følte mig helt forkert i verden, bange for at blive misforstået og dømt, hvis jeg viste mit sande jeg.

I mit dobbeltliv læste jeg i min fritid bøger om spirituelle emner og gik til spirituelle foredrag.

Der var ikke mange jeg delte interesse med, eller det vil sige; Der var ikke mange jeg fortalte det til.

Jeg skammede mig nok lidt over det.

LÆS OGSÅ KVINDEN i al sin kraft

Det blev ikke bedre, da jeg senere blev mødt med en mur af afsky og modstand fra mine nærmeste omgivelser, fordi jeg ville tage clairvoyance uddannelsen.

Jeg tror det var der den første sprække til at stå ved min sandhed åbnede sig.

Efter clairvoyanceuddannelsen skiftede jeg navn ved hjælp af numerologi, hvilket heller ikke blev særligt godt modtaget.

Modstand og sprække blev større.

Jeg drog til USA og tog feng shui uddannelsen.

Igen endnu mere modstand og endnu større sprække.

Your vibe attracts your tribe

Jeg var stadigvæk hemmelig, men til sidst var min indre smerte for stor.

Sprækken ind til mit sande jeg var vidt åben og jeg kunne ikke længere løbe fra det, selvom jeg mødte massiv modstand på min spiritualitet fra folk helt tæt på mig.

Jeg begyndte i det små, at vise hvad der gemte sig i mig, til mennesker jeg ellers havde holdt det skjult over for.

Og jeg fandt ud af jeg overlevede!

Der var selvfølgelig stadigvæk nogle, der ikke helt forstod mig, men faktisk fandt jeg jo ud af, at der var en masse andre, der havde det præcis som jeg.
Og folk der oven i købet elskede, at jeg er som jeg er!

Jeg ved at jeg er for meget for nogle, men jeg er kommet frem til, at man ikke kan gøre alle tilfredse, og vi behøver jo ikke nødvendigvis allesammen være enige.

At være autentisk og vise sårbarheden er noget af det stærkeste og mest healende jeg kan komme i tanke om.

Men derfor kan det da stadigvæk være udfordrende for mig, at vise hvem jeg er.

Jeg er ikke et supermenneske, hvor frygt og alle følelser går væk fordi jeg siger de skal, men jeg har taget en beslutning om at det ikke skal styre mit liv.

Min frygt for at blive dømt og dertilhørende følelser går ikke væk af at undertrykke dem, lade som om de ikke er der, eller skælde dem ud.

LÆS OGSÅ Tillid er lig med (kvinde)Power

Når jeg føler mig bange, sårbar og forkert i verden, øver jeg mig i at have følelserne med mig på passagersædet, hvor jeg kan klappe dem på hovedet, nusse deres lille runde kind og give dem noget kærlighed, så de falder til ro.

Jeg kan stadigvæk føle mig lille bitte, skrøbelig og ikke særligt powerfyldt, når jeg åbent og ærligt viser alt, men jeg gør det alligevel, fordi jeg efterhånden ved af erfaring, at det healer både mig selv og andre.

Hvilket også vil ske for dig, hvis du, dig der sidder og gemmer dig, vover at tage springet.

5 gode råd til at springe ud som DIG

• Stop med at finde på alle mulige undskyldninger for ikke at træde ud i dit autentiske lys og spørg i stedet dig selv, hvad er det giver dig af tryghed, at holde dig selv tilbage.

• Tag en beslutning om at turde mærke alle følelserne og vær ærlig omkring dem, også (ISÆR!) over for dig selv.

• Rust dig selv ved at grounde og centrere dig fx gennem kropsøvelser eller meditation.

• Sørg også for at få healet op og renset ud i de gamle mønstre med fx healing, terapi eller selvudviklingskurser

• Når du er klar (måske endda lidt før;)); Spring ud i det! Du vil opdage at tanken om springet ofte er værre end realiteten, at du vokser med opgaven og bliver modigere for hvert spring du tager.