Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Vintersolhverv – en fest for Solen

1. December 2015 - Stress * Shamanisme
Af: Maria Lisette, Hyldemors Have
Vintersolhverv – en fest for Solen af Maria Lisette, Hyldemors Have

Det er som om tiden står stille. Mørket. Kulden. Evigheden. Vinteren er her. Den har gravet sig ind i alle sprækker. I jordskorpen. I træets bark. I himlen over os, som er brudt i alle farver af grå. Det er nu. Vi står på den yderste rand af årets hjul. Vi er kommet til altings slutning. Og altings begyndelse.

Vintersolhvervet er blevet fejret så langt tilbage, at ingen kan tælle. For mere end 5000 år siden, blev der bygget kæmpemæssige storstengrave, bl.a. i Irland, hvis gang ind til graven lod solen oplyse gravkammerets indre på vintersolhvervsmorgen. Den gang som nu, var solhvervet en lysfest, hvor man fejrede lysets genkomst og glædede sig over det nye års komme.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET STRESS - Stress og angst - En Homøopatisk Guide

Og det er det vi fejrer ved denne, årets sidste dag, set i naturens eget kalenderhjul. Solhjulet, der er kendt i så mange oprindelige traditioner – gengivet i det traditionelle nordamerikanske medicinhjul, men som i den grad også er synonymet for den gamle nordiske trosverden. De fire eger i hjulet. Hvert repræsenteret i en årstidsfest – solfesterne. Vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn.

Spark året godt i gang med HIGH VIBE NYTÅRSSHOW på Bremen Teater lørdag den 16 januar 2016! Klik her for at læse mere

Vintersolhverv er lysets og solens fest. På denne årets allerkorteste dag fejrer vi solen. Solen som livgiver. Ligesom den er blevet fejret, så langt tilbage, som vores fælles erindring i form af billeder, helleristninger og myter kan fortælle os.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET STRESS - Energierne i december

I det seneste 1000 år har vi her i norden fejret Kristi Fødsel i stedet, som Kirken i sin tid var så klog at lægge op ad nordlændingenes Yulefest – vintersolhverv. Men rundt omkring i Danmark er der efterhånden mange der er begyndt at fejre den gamle nordiske tradition. Det er tid at feste og fejre, til at drikke for godt år og fred i det nye. Til at hylde solen og dens lange vej tilbage til livet.

Hvad kan du selv gøre?

FEST
– Saml dine gode venner til en solhvervsfejring. Gå ud i mørket og byd den nye sol velkommen, f.eks. med bål, kraftsange og dine egne ritualer. Der findes masser af inspiration i de forskellige traditioner, så følg dit hjerte og lad dig lede til de ritualer der taler til dig. I norden har man ”drukket jul” – en rituel mjød- eller øldrikning, hvor man fornyede sine løfter til både guder og mennesker, mens drikkehornet gik rundt i kredsen af folk. Det er godt og stærkt at give sine løfter vinger i gode venners lag.

BÅL
– Vi fejrer lysets genkomst og det gør vi selvfølgelig med masser af lys – ILD er solens og lysets urkraft. Ilden der både fortærer og nærer. Til vintersolhverv tænder vi bål og brænder alle de gamle bånd, de gamle handlinger, de gamle løfter. Alt det der er brugt op nu, som vi er klar til at tage afsked med.

TID TIL AT MÆRKE
- Det er tid til takke for de gode råd vi har fået i årets løb. For de knubs og de kærtegn livet har svøbt om os i det forgangne år. Tid til at reflektere og overveje. Hvem er jeg i dag? På trods - og på grund af alt det som det året har budt mig.
Brug den korte dag på at gå en tur i skoven, lyt til dit hjerte og lad skoven vise dig, hvad du er klar til at slippe. Skriv dine tanker ned og smed dem på bålet. Eller bed om råd til at se hvad der skal være din ledestjerne for det kommende år. Vi står midt i tærsklen mellem det gamle og nye. En magisk port, hvor alt er muligt og hele verdenen lytter. Så vælg dine løfter med omtanke.

BÅLSPRING
- Et af mine egne yndlingsritualer er ”bålspringet”: Vi springer ud af det gamle; de gamle vaner, de gamle handlemønstre, de gamle ord som ikke længere tjener os. Først siger du højt, hvad du springer ud af, f.eks. ”Jeg springer ud af min trang til at købe mig til lykke” – så springer du i fuld firspring hen over bålet, som helst skal brænde med en god knæhøj flamme og herefter hyldes du af de andre festdeltagere – dine vidner - med klapsalver og glædeshyl!
Til vintersolhverv tager vi også hul på det nye år. På de nye planer og alt det der skal komme. Så du kan ikke blot springe ud af det gamle, men også kundgøre alt det nye du vil tage fat på i det kommende år. F.eks. ved at ytre højt til dine vidner ” Jeg springer ind i et liv med mere sundhed!”
Ritualet kan også udføres alene, men det er en skøn og hjertevarm oplevelse af blive fejret i en tryg kreds.

UDESIDNING
– At sidde ude for visdom eller vision er et ældgammelt ritual der går så langt tilbage, at det kendes i de fleste kulturer. Blandt de nordamerikanske indianere er det kendt som et ”vision quest” – i Norden kalder vi det ”at sidde ude” eller en ”vågenat”. Det er en udmattende og lang affære at sidde ude en vintersolhvervsnat, men mindre kan gøre det – f.eks. fra skumringstid til solnedgang. Husk at til en udesidning skal man forberede sig godt, og som ved alt andet magisk arbejde er det ingen letsindig affære, så læs f.eks. mere i ”Jorden synger – Naturens kraft og nordiske rødder” af Annette Høst eller på mit website www.hyldemorshave.dk.

Jeg ønsker dig en velsignet Solhvervsfejring og løfter mit glas og drikker på ”árs ok friðar”

- Godt År og FRED - til jer alle!

Maria Lisette,

Hyldemors Have

www.hyldemorshave.dk

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET STRESS - Er du klar til det nye år?

Kunne andre i dit netværk have glæde af Vintersolhverv – en fest for Solen? Del meget gerne på de sociale medier

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 3.6 af 5. 8 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (2)

  1. Bente Ravn
    Bente Ravn 3 dag(e)s siden
    Smukt og dybt og sandt og inspirerende. Tak
  2. Karen
    Karen på 15.12.2017
    Virkelig god og meget inspirerende artikel! Tak for den!

    Venlig hilsen

    Karen

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Den ultimative frihed er … Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Personlig udvikling - 7. December 2018
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

Ja, hvad er den egentlig? Hvad skal der til, for at vi mennesker føler os frie? Det er der nok rigtig mange forskellige bud...

Har vi frihed til at vælge? Artikel af Terapihuset Rhodes
Personlig udvikling - 7. December 2018
Af: Terapihuset Rhodes

Alle mennesker har da frihed, medmindre de er fængslet, er vel en rimelig konklusion – og især har alle da en valgmulighed?

Sexologi - 2. November 2018
Af: Steen Blendstrup

Også i sex- og kærlighedslivet gælder det, at du bliver nødt til selv at tage ansvar for at blive mødt i dine behov. Hvis du...

Kosttilskud med afsæt i fortiden. Artikel af Herba Nordic
Vitamin & mineral - 2. November 2018
Af: Herba Nordic

SUNDHED OG HELSE: Iværksættervirksomheden Herba Nordic producerer to kosttilskud, og man har fået inspirationen ved at kigge på...

God feng shui handler ikke kun om indretning - Det er en livsstil. Artikel af Rebekkah Leve
Feng Shui - 5. October 2018
Af: Rebekkah Leve

Når jeg nævner feng shui, ledes de flestes tanker hen på indretning, og det er da også det filosofien oprindeligt handler om.

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Nyhedsbrev

GRATIS Online magasin

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+