Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Lyt til din krop og undgå stress

2. December 2015 - Stress * Yoga * Stress
Af: Anne Goncalves
Lyt til din krop og undgå stress af Anne Goncalves Yogalærer, mindfulness instruktør og holistisk coach

Oplever du ofte, at din hverdag føles uoverskuelig, uroen raser rundt i kroppen og dit hoved føles som en tikkende bombe? Så er du ikke alene…

Lad os bare starte med de triste tal: ca. 430.000 danskere har dagligt symptomer på alvorlig stress, dvs. de oplever måske uforklarlige smerter, uro i kroppen og en eksplosion af tankemylder, problemer med at koncentrere sig – og med hukommelsen.

Der er mange symptomer på stress, som sætter sig i kroppen – og hvis man ikke ved, at det kan skyldes stress, er det svært at tage hånd om. Mange af os er ‘hovedmennesker’ og er ikke vant til, at mærke efter i kroppen og blive guidet af de signaler, den sender os.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET STRESS - Stress og angst - En Homøopatisk Guide

Hvordan påvirker stress din krop

Der er stor forskel på, at være lidt stresset på jobbet og kunne smække benene op efter endt arbejdsdag og slappe helt af – og rende rundt med stresshormoner i kroppen hele tiden, i flere måneder, måske endda år.

Er du stresset over længere tid, og er din krop hele tiden fyldt med stresshormoner, er det som at være i konstant alarmberedskab. Hele din krop spænder op og går i såkaldt ‘fight/flight/freeze mode’. Dvs. kroppen forbereder sig enten på at kunne kæmpe eller flygte (fra faren) eller den fryser og går helt i stå.

Spark året godt i gang med HIGH VIBE NYTÅRSSHOW på Bremen Teater lørdag den 16 januar 2016! Klik her for at læse mere

I denne tilstand prioriterer kroppen kun de mest vigtige funktioner for at kunne overleve og det betyder bl.a. at din fordøjelse og dit immunforsvar svækkes.

Ingen kan holde til at være i konstant alarmberedskab... Du har brug for pauser og ro til at lade kroppen restituere.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET STRESS - Vintersolhverv – en fest for Solen

En holistisk tilgang til stress

Stress kan ikke tænkes væk. Det er vigtigt at arbejde helhedsorienteret, både med krop, tanker og følelser.

Noget af det vigtigste du kan gøre, for at forebygge og undgå stress er, at lære at mærke din egen krop. Hvis du kun mærker din krop, når den skriger og råber på dig – i form af smerter og sygdom – så er du allerede nået et langt stykke ud mod alvorlig stress.

Jeg har selv oplevet at tage 10 kilo på og have stærke mavekramper i et år, inden jeg fandt ud af, at det skyldtes stress. Løsningen viste sig for mig i form af større kropsbevidsthed (gennem yoga) og at finde min egen indre ro (gennem meditation).

Ved at blive bevidst om, hvordan din krop føles og mærkes, kan du også få øje på de små forandringer der sker, hvis du bliver stresset og nå at bremse op i tide.

4 gode (holistiske) råd mod stress

1. Kontakt til din krop

Yoga er fantastisk mod stress. Yoga giver dig ro og balance, styrke og fleksibilitet – både fysisk og mentalt. Der findes ikke nogen anden form for ‘fysisk bevægelse’ der helt på samme måde forbinder krop og sind som yoga.
I yoga er der fokus på at være i nuet og mærke kroppen. Det er en rigtig god måde, at øge din kropsbevidsthed på, så du bliver bedre til at mærke efter, hvad der sker indeni dig.

Der findes mange forskellige former for yoga. Er du stresset og trænger til ro, vil jeg anbefale, at du prøver blid hatha, restorativ eller yin yoga. For nogle der oplever meget tankemylder kan blid vinyasa også være en god idé, da du bevæger dig i et flow og det giver hovedet mulighed for at koble fra. Er du lige blevet sygemeldt, kan det være bedst at vente nogle uger, inden du går igang med yoga. Hold dig til kortere gåture og gerne ude i naturen.

Du kan sagtens lave afstressende yogaøvelser hjemme på stuegulvet. Fx liggende på ryggen med en pude under dine knæ, eller en blid bagoverbøjning med en pude under skulderbladene og armene strakt ud til siden. Læg gerne en øjenpude eller et lille håndklæde over dine øjne. Slap af i stillingen i 5-10 min. og ret din opmærksomhed på dit åndedræt.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET STRESS - Er du klar til det nye år? 

2. Kontakt til dit åndedræt

Når vi stresser, sker der tit en ændring i vejtrækningen, så den bliver hurtigere og mere overfladisk – det er en typisk stressreaktion. Mange oplever også, at de hovedsagligt trækker vejret oppe i brystet og ikke bruger det fulde åndedræt.

Heldigvis kan du træne din vejrtrækning og på den måde mindske stress. Når du tager nogle dybe vejrtrækninger og fx laver åndedrætsøvelser, aktiverer du også det parasympatiske nervesystem, som gør at kroppen slapper af.

Åndedrætsøvelse:

Start med at sætte dig behageligt til rette. Luk øjnene og bliv opmærksom på din vejtrækning. Begynd langsomt at forlænge din vejrtrækning, så du trækker vejret lidt dybere. Mærk at hver udånding giver dig mere ro og at du kan slippe spændinger i kroppen. Vær opmærksom på at slappe helt af i skuldre, nakke, ansigt. Nyd følelsen af ro og afspænding, når du trækker vejret langsomt og dybt.
Begynd så at forlænge dine udåndinger, så de bliver dobbelt så lange som indåndingerne. Så du kan ånde ind, mens du tæller til 3 og ud, mens du tæller til 6. Eller find den længde, der fungerer for dig. Evt. ånd ind på 4 og ud på 8. Fortsæt så længe du har lyst.

Gør det til en daglig vane, at arbejde med dit åndedræt, så vil du både mærke mere ro og fornyet energi, når du giver mere plads til prana (livsenergien) i kroppen.

3. Kontakt til dit sind

Tankemylder kan drive enhver til vanvid. Og en stor del stress skyldes vores egne tanker. Bekymringer om fremtiden, høje forventninger til os selv, endeløse to-do lister… Det kan føles, som om tankerne har taget vores hjerne som gidsel og det kan være svært, at finde vejen ud.

Mindfulness og meditation er rigtig gode hjælpemidler ift., at lukke ned for det indre tankekaos. Det siges, at vi har omkring 70.000 tanker om dagen – så det er en god idé at lære, at ‘styre’ dine tanker, inden de styrer dig.
Mindfulness går ud på at være fuldt ud til stede i nuet, at være nærværende og opmærksom, og acceptere det, der dukker op. Med mindfulness meditation kan du træne din hjerne, så du bedre kan håndtere tanker, og på den måde undgå meget stress.

Mindfulnessøvelse:

Sid et roligt sted, luk øjnene og start med at mærke dit åndedræt. Hold fokus på åndedrættet et øjeblik, indtil du mærker, at du kommer mere og mere til stede i din krop.
Begynd så at betragte dine tanker. Vid at du har tanker, du er ikke dine tanker. Og du har mulighed for, at have indflydelse på dem. Forestil dig, at dine tanker er som sommerfugle, der flyver forbi dig. Sid og betragt dem flyve forbi og flyve videre.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET STRESS - Rod, stress og feng shui 

4. Sov godt

Til sidst vil jeg nævne, at det er rigtig vigtigt, at få en god nats søvn – uanset om du er stresset eller ej. Søvn er essentielt for, at vi kan fungere optimalt, både fysisk og mentalt, for det er under søvnen at kroppen restituerer. Får du for lidt – og for dårlig søvn, kan det gå hårdt ud over dit helbred og stressniveau.

Sådan forbereder du dig til en god nats søvn:

De mest idéelle forhold for kroppen og hjernen er, at slukke alt elektronisk udstyr (TV, computer, smartphone) en times tid, inden du skal sove. Lyset fra din computer eller mobiltelefon holder nemlig din hjerne vågen.

Det er også vigtigt, at sove i et mørkt rum – mørket fremmer dannelsen af hormonet melatonin, som virker søvnfremkaldende.

Undgå at drikke cola, kaffe, sort og grøn te og andre koffeinholdige drikke om aftenen. De virker opkvikkende og skaber uro i nervesystemet. Mærker du meget uro i kroppen, er det også en god idé helt at skære det fra.

Det kan også være effektivt at bruge beroligende æteriske olier, som fx lavendel. Smør lidt lavendelolie på dit håndled eller bag øret, inden du skal sove.

Pas på dig

Namasté,

Anne

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET STRESS - HVEM JEG VISTE MIG AT VÆRE - Det ingen har sagt.

Kunne andre i dit netværk have glæde af Lyt til din krop og undgå stress? Del meget gerne på de sociale medier

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 5 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+