Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Er du klædt ordentligt på?

7. January 2016 - Pas på dig selv * Personlig udvikling
Af: Pernille Riis
Er du klædt ordentligt på? artikel af Pernille Riis

Det er vinter i Danmark, og du er sikkert god til at iklæde dig jakker og huer efter vejrets luner. Men er du god til at klæde dig mentalt på, når udfordringerne banker på din dør? Noget af det bedste du kan gøre for at passe på dig selv, er at kende de menneskelige dynamikker der findes inde i dig, og som er dine leveregler i stort set alt, hvad du foretager dig gennem hele dit liv.

De aller fleste af os er helt naturligt indstillet på, at vi skal gennemføre en uddannelse for at skulle besætte en bestemt jobfunktion. Hvis vi skal lære at bage en dejlig kage, så læser vi i en kogebog eller reseacher på nettet, og vi øver os indtil at ”den sidder lige i skabet”. Hvis vi sætter hus eller lejlighed i stand, så gør vi op med os selv, hvad vi selv kan håndtere, og betaler professionelle til at klare resten.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Er ’Mødre i Underskud’ en naturlov?

Sådan er det med de fleste områder i vores liv –vi ved, at det kræver undervisning, træning og hjælp, hvis der er noget i vores liv vi gerne vil mestre. Undtagen når det gælder vores eget mentale og psykiske adfærd. Her acceptere vi "bare" det læringssæt vi har arvet efter vores forældre, andre i vores nære omgivelser og den samfundskultur vi er en del af.

Et utilstrækkeligt afsæt

Problemet med den opdragelse vi får som børn, er at den er baseret på forældrenes kapacitet og har de ikke lært, hvordan man udvikler sig til at blive mennesker, der passer på sig selv og elsker sig selv i accept og rummelighed, så kan de på ingen måde oplære deres børn til at gøre det samme. Vi kan derfor vælge at bruge resten af vores liv på at bebrejde –og sørge over denne sandhed, eller vi kan vælge at hæve vores bevidsthed – se det hele i et større perspektiv, lære at elske det, der er at elske (fra vores fortid og de relationer, der var indblandet heri,) og så ellers se at få lært at ”indstille” vores indre navigationssystem efter et mere sundt og solidt selvværd

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Er der skjult kemi i din makeup?

Det er ikke kun vores forældres manglende formåen vi kæmper med. Hvis vi som børn, selv har måtte finde måder, hvorpå vi kan beskytte os selv, vil disse strategier og handlingsmåder primært være af barnlig karakter, og ikke noget, vi som voksne kan bruge konstruktivt. Set i denne sammenhæng, er det bedste du kan gøre som voksen, at uddanne dig på ny. Gøre det der skal gøres, så du kan øve dig i, at blive et menneske, der kan passe på sig selv.

Det manglende fag i skolen

De fleste af os, har heller ikke fået muligheden for at lære at begå os som sunde mennesker i skolen. Læs f.eks. her hvad forfatteren Louise Hay skriver i sin bog 'Helbred dit liv':

'Det er mit største ønske, at emnet "Hvordan dine tanker virker," må blive det første fag, man lærer børn i skolen. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor det er så vigtigt, at børn skal huske årstallene for de forskellige slag. Det er sådan et spild af mental energi. 

Vi kunne i stedet lære dem vigtige fag som, hvordan vores bevidsthed fungerer, hvordan man får en god økonomi, hvordan man kan investere penge for at opnå økonomisk tryghed, hvordan man bliver en god forælder, hvordan man skaber gode forhold til andre mennesker, og hvordan man skabe og opretholder selvtillid og selvværdsfølelse. 

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Er ’Mødre i Underskud’ en naturlov?

Kan du forestille dig en generation af voksne vi ville få, hvis de bare havde lært disse fag i skolen ved siden af deres almindelige pensum? Tænk bare, hvordan disse sandheder ville manifestere sig. Vi ville få lykkelige mennesker, der ville være glade for at være netop dem, de er. Vi ville få mennesker, der havde orden i deres økonomi og som støttede samfundet ved at investere deres penge med klogskab. 

De ville have gode forhold til alle og ville have det godt med deres forældre rolle, og de ville så igen skabe nye generationer af børn, som følte sig godt tilpas. Og alligevel ville hvert enkelt menneske være en selvstændig personlighed, der gav udtryk for sin egen individuelle kreativitet. Der er ingen tid at spilde. Lad os komme i gang med vores arbejde'.

Jeg er pt. ikke bekendt med, at vores skolereform har inddraget, nogle af ovenstående emner –endnu.

Vores anden fødsel

Vi må altså selv sørge for, at få uddannet os til at blive sunde og veletablerede mennesker, og det bedste og mest motiverende afsæt i denne retning opstår, når vi oplever stor modgang i vores liv. Når vi bukker under for stress og depression, bliver efterladt af vores elskede, får fyrreseddelen, mister relationer til døden og til sygdom etc. I disse situationer bliver vi ofte så presset, at vores umodne og usunde handlinger ikke er effektive nok, til at vi komme helskindet igennem den udfordring vi står overfor, og det bliver derfor nødvendigt at udvikle vores evner og viden på de psykiske og mentale områder i vores liv.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Jeg har behov for

Så i stedet for at undertrykke, drukne os i afhængigheder eller spise lykkepiller og gemme os væk, så er modgang den oplagte mulighed for, at vi ser os selv og vores liv efter i sømmene –hvordan kan jeg forholde mig anderledes, så jeg kan få det bedre? Man kan godt sige, at det er en form for genfødsel – et tidspunkt i vores liv, hvor vi får mulighed for at rydde op, afklare og højne vores bevidsthed, så vi fremadrettet kan skabe et liv i harmoni og balance med vores ønsker og potentiale.

Lær selvforvaltning

Det bedste du kan gøre, er at lære dig selv at kende. Hvordan kan du f.eks. lære at indtage lederrollen –over din tanker, følelser, krop og sjæl, bevidsthed, underbevidsthed etc.? Hvordan kan du lære at leve med din fortid, din bagage, dine forældre –alt det, som du mangler at få af opmærksomhed, kærlighed og rummelighed etc.? Alt det, som har sat så negative spor i dig, at det synes fuldkommen umuligt at ændre på det. Hvordan kan du lære at sætte sunde grænser og passe på dig selv, og elske dig som den du er? Hvordan kan du lære at tage 100% ansvar for dig selv og dine handlinger, og slippe offerrollen?

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Pas på dig selv – selvom det er hårdt og gør ondt på sjælen

Det hele bliver meget lettere når du ved, hvad der er i spil. Du har trænet og øvet dig, og kender dynamikkerne og ved hvad du skal gøre. Sådan er det med alting i livet – vi må studere og dygtiggøre os, ellers kan vi ikke mestre det, vi står overfor. Så hvorfor ikke lære at mestre dit mentale sind? Hvorfor skal det være det eneste i livet vi ikke ”uddanner” os i? Det er ikke længere så ”farligt” som det måske har været tidligere. I dag findes der et hav af informationer, redskaber og behandlere, der kan hjælpe dig godt på vej.

Kørekort i den menneskelige psyke

Så brug dit livs nedtur som en katalysator til at stige op af den selvsaboterende sump, og brug noget tid på at uddanne dig i at være dig. Det ville du gøre, hvis du skulle lære at køre bil! Her ville du aldrig sætte dig ind i en bil og bare køre derudaf, hvis ikke du havde lært hvad der f.eks. er speederen og hvad der er bremsen. Hvordan sætter du billen i gear og hvad er færdselsreglerne i trafikken… Her vil du helt naturligt være indstillet på, at det selvfølgelig indebære, at du tager et kørekort –at du lytter til en kørelærer, træner at køre og studere indtil du føler dig tryg og sikker.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Det skjulte budskab i mindfulness

Lad ikke det, du har lært af dine forældre og dine barnlige handlingsmønstre være grundstene for din videre færd i livet – de er ikke veludviklet nok til, at du kan handle i selvkærlighedens navn og passe på dig selv, som det værdifulde menneske du er. Klæd dig ordentligt på til livet, så vil det udfolde sig på en langt mere tilfredsstillende og hensynsfuld måde.

Modet til at bryde mønstre…

Så hvorfor er det så svært at gå i gang med? Svaret kan være, at den sidste form for manual /uddannelse i den menneskelige natur, vi havde at forholde os til, hed Biblen og havde sit udgangspunkt Kristendommen. Det gik som bekendt ikke særligt godt, mange af budskaberne blev fejlfortolket, og så var der en masse grådige og glubske mænd, der fandt ud af at unytte budskaberne til egen fordel. Følgerne deraf og hvad vi ellers ser som resultat af at hengive til en religion o.lign., medfører ikke noget særlig godt grundlag for os som mennesker. Derfor er vi blevet mistroiske og tilbageholdende med at hoppe på noget igen. Vi har i stedet hengivet os til videnskaben, og vi vil se beviser, hvis vi skal tro på noget igen.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Tarotkalenderen 2016

Men vi er nød til at turde tro igen, at tage vores tørn i rækken af genrationer, der har forsøgt at bryde alle de negative mønstre, der ligger som tårnhøje forhindringer for vores selvkærlige udvikling. Tænk hvis kvinderne i 70erne ikke havde turde smide BH'en og sætte grænser for deres mænd (og samfundskulturen), så de kunne komme ud og realisere deres potentiale. Eller tænk på bøsserne, der må samle alt deres mod, og forlade ”skabet” for at erklære, at de er til mænd. Møde de fordomme og være med den skam og skyld der projekteres i deres retning , for i stedet at være tro imod sig selv. Vi er alle forgangskæmpere –i hver vores forstand – det vigtige i den henseende er, at du gør dig grundige overvejseler, foretager de forundersøgelser -og bruger din sunde fornuft, når du skal beslutte dig for hvordan ”din anden fødsel” skal foregå. Hvem skal hjælpe dig, og hvordan skal det være, for at du kan passe på dig selv fremover.

Rigtig god fornøjelse…

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Therese Glahn

Kunne andre i dit netværk have glæde af artiklen Er du klædt ordentligt på? Del meget gerne på de sociale medier

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 2 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Sådan får du succes med dit nytårsforsæt. Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 6. December 2019
Af: Cph coaching by Karina

Tiden nærmer sig årsskiftet og de evigt tilbagevendende nytårsforsæt.

Rejsen gennem sorgen. Artikel af Ingebrit Mouritzen
Coaching - 6. December 2019
Af: Ingebrit Mouritzen

At miste er, at være tvunget til at genfinde sig selv og sit liv på nye vilkår; - dette måtte jeg sande, da vi for 26 år siden...

Svære afslutninger får dig til at gå for meget på kompromis. Artikel af Stine Gram
Coaching - 6. December 2019
Af: Stine Gram

Vi vil som mennesker helst ikke give slip på det, vi har. Måske skyldes det vores urinstinkt? Men hvad når det, vi har, holder os...

Fællesskab  – den nye medicin mod ensomhed. Artikel af Louise Schønnemann
Coaching - 4. October 2019
Af: Louise Schønnemann

Jeg vil så gerne skrive om fællesskabets kraft, men jeg bliver nødt til at skrive om ensomheden først. For måske er årsagen til...

Inspiration til sexlivet - tænd lyset. Artikel af Steen Blendstrup
Sexologi - 4. October 2019
Af: Steen Blendstrup

Sexlivet er parforholdets ”kanariefugl i kulminen”: Hvis sexen dør, gælder det om at komme ud så hurtigt som muligt. Om ikke...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Nyhedsbrev

GRATIS Online magasin

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+