Jeg har behov for

Har du forsøgt at give dig selv spaoplevelser, nydelsesfulde retreats eller et par fridage, for stadig at mærke en sær følelse af underskud og utilfredshed i hverdagen?
Måske har du ligefrem oplevet at have det bedst, når du kan ordne ting, producere noget, fixe andres problemer og have følelsen af at være i kontrol?

Det er svært at blive et nogenlunde helt menneske ved kun at tage sig af andre og til gengæld kan vi på ingen måde føle os hele ved kun at fokusere på os selv.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Skru op for selvkærligheden, du har fortjent det

Det er en balance, der skal trænes. En balance der starter med at forstå hvad behov er for en størrelse.

Behov er kroppens grundsprog.

Til tider overhører vi kroppens signaler, selvom den råber særdeles højt og forsøger at gøre os opmærksom på, at den er i underskud. Underskud af hvile, ro, ordentlig næring, afklaring, samvær, nærhed eller hvad det nu kan være som afspejler et behov, der ikke er dækket.

Behov skal ikke forveksles med lyst.

Du kan have lyst til at lægge dig på sofaen, men i baghovedet ligger der måske for 3. uge i træk en oprydning du skyder til side, en beslutning du ikke tør træffe eller en samtale du gruer for. Det du dybest set har behov for og som du gang på gang skyder til side – vil altid få indvirkning på dit humør og din energi.

Når vi ikke tager vores behov alvorligt, mærker vi det i kroppen – men som de tilpasningsdygtige væsener vi er, kan vi slå det hen og fortsætte som vi plejer. Til en vis grænse.

En strategi for at undgå at mærke, når vi har brug for tage vare på os selv og vores behov – er at hoppe over i andre.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Pas på dig selv!

Når fokus på hvad andre har behov for overskygger vores evne til at passe på os selv og handle på vores egne behov, vil det før eller siden slå knuder i vores relationer. Relationen til andre og ikke mindst relationen til os selv.

Stress statistikken vidner om generationer, der default har lært at overhøre egne behov – i stedet for at lytte til dem – handle på dem.

Behovsfasen

Alle mennesker har behov og alle mennesker har ret til at have behov.

Det er bare ikke sikkert vi har lært, at vores behov er okey og derfor bliver det nemmere at dække vores egne behov indirekte, ved at fise rundt og klare andres. Såkaldt indirekte behovsdækning.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Det skjulte budskab i mindfulness

Fra vi er 1 måned til 1 ½ gammel gennemgår vi behovsfasen, en af de faser vi gennemlever som børn, og som udgør en del af vores fysiske fundament og vores personlighed, når vi bliver voksne.

Det er her vi får en oplevelse af retten til behov, som vi tager med os i livet. I denne fase kan vi af forskellige grunde få opfattelsen af ikke at måtte have de behov, vi har.

Vores forældre kan have haft travlt med deres eget, have overhørt vores krav om mad, eller underkendt behovet for nærhed og kram eller ladet os græde for længe – sjældent i en ond mening.

Den ubevidste sansning af egne utilfredsstillede behov kan overføres til en fin følsomhed overfor andres behov. Hvis vi i en tidlig alder har lært at vores behov er forbudte, upassende eller uvæsentlige, vil vi strække os langt for at andre ikke skal mærke det samme.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Er du klædt ordentligt på?

Når man ikke selv har lært at få dækket sine behov, kan man i det mindste tilfredsstille sig selv indirekte ved at tilfredsstille andres behov – også dem de ikke engang aner, de har.

(Til alle forældre, som sidder og tænker ”guud, har jeg mødt mine barns behov?”så bare tag det roligt. Behovsbalancering kan trænes som voksen).

Når vi forveksler vores egne behov med andres.

Som voksne kan vi så opleve gange på gang at rende ind i konflikter, misforståelser og frustrationer, fordi vores forståelse af behov er sløret – vi er blevet behovsforvirrede. Vi kan have svært ved at forstå andres behov – især når de afviger fra vores egne. Og vi har ikke helt lært at udtrykke vores egne behov klart og tydeligt.

Det ender altid i et syndigt rod, når voksne mennesker ikke kan finde ud af hvem et behov egentlig tilhører. Ej heller kan finde ud af at tale om det og udtrykke sig klart. Uendeligt mange konflikter i relationer handler om miskommunikation omkring behov.

Tegn på at du skal blive bedre til at passe på dig selv

Når vi bliver bedre til at tage vare på os selv og udtrykke vores behov, bliver vi ganske enkelt et bedre og nemmere menneske at være sammen med. Man bliver sådan en ’man ved hvor man har’, fordi klare udmeldinger og forståelse for egne og andres behov, letter hverdagen.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Dit udseende betyder faktisk noget

For at kunne lægge behovspuslespillet – skal du starte med at finde brikkerne.

Brikkerne hedder følelser.

• Dårligt humør / kort lunte - hvad er det du ikke siger, handler på eller giver dig selv lov til at være eller føle, siden humøret daler?

• Følelsen af at blive presset udefra / indefra – har du glemt at sige til eller fra? har du glemt at være konkret omkring hvor meget, du kan klare og hvad andre kan forvente af dig? Har du urimelige forventninger til dig selv, fordi du ikke evner at spørge om hjælp?

• Modstand på mennesker, der ytrer deres behov og tager plads – de mennesker du bliver irriteret på, er ofte bare spejlinger af det, du ikke giver dig selv lov til.

Det at udtrykke og tage hånd om egne behov opfattes af nogle, som måske har problemer med netop denne fase, som udtryk for egoisme. Det kan virke utiltalende, fremmasende og undertrykkende på andre, der ikke formår at tage ansvar for deres egne behov.

Det fører os til en næste brik i følelsespuslespillet. At kunne rumme.

For at kunne passe ordentligt på dig selv, skal du kunne rumme at andre indimellem ikke er enige i dine valg. Du skal kunne rumme følelsen af at være såkaldt egoistisk. Rumme følelsen af at vælge dig selv til – og nogle gange vælge andre eller andet fra. Til gengæld bliver du på den lange bane mere rummelig overfor andre, når du kan rumme dig selv. Win-Win.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Er der skjult kemi i din makeup?

Vi skal træne det, vi gerne vil være bedre til. Det kommer ikke bare af sig selv. Det gælder i alle livets forhold. Kroppen lærer nemlig bl.a. gennem repetition. Det vi gentager bliver vi gode til. På godt og ondt.

Er vi blevet verdensmestre i at overhøre vores behov og vil vi gerne lære at handle på dem, må vi i gang med at øve os hver dag. Og heldigvis byder hverdagen på mange små situationer, som vi kan øve os på. Det er bare om at komme i gang.

Træningen indeholder 3 elementer;

KONTAKT
– At være i kontakt med dig selv, forudsætter at du tør mærke når kroppen taler. Mærk ALLE følelser, også dem der kradser og interessere dig for hvad de betyder i stedet for at flygte fra dem ved at spise, drikke, shoppe, ’hoppe’ over i andre osv. Når vi tør mærke vores følelser, bliver vi bedre til at mærke hvilke behov, der gemmer sig bag dem.

SELVANSVARLIGHED

– At tage ansvar for at udtrykke og handle på sine behov. At vide at andre ikke automatisk kan gætte hvad de er – ej heller skal. Det er vores opgave at gå på opdagelse i vores behov. Det er kroppens grundsprog og kun du kan mærke, hvad der sker i din krop. Kun du kan udtrykke det.

SELVERKENDELSE
– At række ud og bede om hjælp, hvis det er uden for din egen kontrol at dække behovene eller i det hele taget finde ud af hvad de er. Erkende sin egen utilstrækkelighed. (du kan og skal ikke kunne alt).

Når vi handler på vores behov, styrker vi tillidsbåndet til vores krop og det gør kroppen bliver tryg. En tryg krop bliver ikke så let presset og stresset.

Den kan så at sige ’stole på os’, fordi vi er opmærksomme på dens behov og gør hvad vi kan for at dække dem. Ligesom en mor/far ville gøre overfor sit lille barn.

Det modsatte vil være at lukke gradvist ned for det, vi mærker, og derved skabe en stress tilstand i kroppen.

Husk at du har ret til at mærke og have de behov du har, så længe det ikke direkte skader andre mennesker.

Sig hvad du har behov for – og bed andre om at gøre det samme.

At udtrykke sine behov er ikke det samme, som at ville have sin vilje og at udrykke sine behov er heller ikke det samme som at tage det for givet, at de skal tilfredsstilles.

At udtrykke behov skal ses som et udspil. Et tegn på at vi tør sige hvor vi står, også selvom vi risikerer at blive afvist, kritiseret eller misforstået. Selvom vi risikerer at gøre andre kede af det. Et udspil som giver andre ret til det samme. Nemlig at udtrykke deres behov.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Er ’Mødre i Underskud’ en naturlov?

Så mødes man dér. ”Jeg har behov for, du har behov for – kan vi finde en løsning?”

Det er åbent, ærligt og kærligt.

Giv dig selv lov – tag for dig af livets tag-selv-bord.

For at kunne passe rigtig godt på os selv og på andre på en balanceret måde, hvor ingen skal reddes eller fixes, skal vi først og fremmest turde give os selv lov. Sætte os selv i spil.

Give os selv lov til at udtrykke hvordan vi har det, hvad vi ønsker og har behov for, hvad vi ikke forstår, hvad vi gerne vil lære og hvem vi gerne vil være.

Give os selv lov til at udtrykke hvad der svært, hvad vi er bange for, hvad vi ikke tror, vi kan klare og har brug for hjælp til.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Tarotkalenderen 2016

Når vi kan acceptere hvad vi er og hvad vi har brug for – bliver det nemmere at passe på os selv – og det bliver nemmere række ud efter andres hjælp.

For at kunne passe godt på os selv, skal vi dybest set kunne give os selv lov til at være menneske.

Balanceret handling

Tænk på en ting du har haft behov for at gøre – måske har det være skræmmende, uoverskueligt eller svært. Så du har skudt det til side – igen og igen - men det bliver ved med at dukke op.

Det er tegn på et behov, der ikke er taget hånd om. Tag hånd om det - skridt for skridt – og læg mærke til hvad der sker i din krop og i dit sind.

Når vi handler i overensstemmelse med behov, belønnes vi indefra og kan give mere udadtil.

Rigtig god fornøjelse.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Therese Glahn

Kunne andre i dit netværk have glæde af artiklen: Jeg har behov for? Del meget gerne på de sociale medier