Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Mit liv med engle og ånder

10. April 2015 - Psykoterapi
Af: Lorenas
Spiritualitet, ånder og spøgelser artikel af Lorena Plæhn

Er du spirituel? Det tror jeg, at vi alle sammen er, der er bare rigtig mange, der ikke lever bevidst med deres spiritualitet og i kontakt med den åndelige verden. Det har jeg faktisk heller ikke altid gjort. Jeg har altid troet på, at der var ”mere mellem himmel og jord, end øjet kunne se”, men derfra og til at leve et spirituelt liv har der været meget langt, synes jeg.

Jeg er uddannet psykoterapeut, og imens jeg tog den uddannelse kom jeg for alvor i kontakt med den spirituelle side af mig selv. Men det hele startede faktisk længe før det… med den åndelige verden…

Møde med ånder

Jeg har ved flere lejligheder i mit liv været til forskellige arrangementer, hvor der var budskaber fra den åndelige verden. Det har været kinesiologer, aura-læsere, håndlæsere og clairvoyante. Det handlede altid om budskaber fra den åndelige verden og om, hvilken vej mit liv kunne gå, hvis jeg ønskede det.

LÆS OGSÅ Om girlåower, selvbillede & definitionen på frihed - Portræt af Mathilda Yokelin

Da jeg mødte min mand for 23 år siden, var det ingen undtagelse. Han er sådan en lidt ”hard core” type, og han syntes, at det var skørt men også lidt sjovt. En gang var han og jeg på vej ind til byen en lørdag, ca. en uge efter et af mine besøg hos en aura-healer, og mens vi sad der i bilen, siger han pludselig lidt brysk til mig: ”Der er altså noget, jeg skal fortælle dig! Jeg siger det kun én gang, og så taler vi ikke om det mere!”

MIN MAND KUNNE SE ÅNDER? Det var eddermame sjovt. Ham, der havde grinet af mig og lavet sjov med, at jeg gik til ”sådan noget”.

Jeg blev ærligt talt lidt forskrækket og tænkte, hvad i alverden der var så alvorligt, som vi kun kunne tale om én gang???

”Da du kom hjem fra det der hos hende der damen, der måtte jeg altså gå ind i stuen og sove om natten. Du havde jo slæbt alt muligt med hjem, og der var slet ikke plads til mig i soveværelse!”

Jeg var målløs... virkelig målløs…. Hvad i alverden talte han om??? Ånder???

”Ja, jeg ved jo ikke, hvad det var, men det fór rundt i soveværelset, og der var helt fyldt af det, og jeg kunne altså ikke sove for al den uro!”

Hold nu kæft, hvor jeg grinede. MIN MAND KUNNE SE ÅNDER???

LÆS OGSÅ Hvad er spiritualitet egentlig for en størrelse?

Det var eddermame sjovt. Ham, der havde grinet af mig og lavet sjov med, at jeg gik til ”sådan noget”. Det var eddermame sjovt!

Noget tid efter kom han og fortalte, at han havde set sin morfar på vores terrasse (som var død!), så jeg skal da lige love for, at der var åbnet op for posen. Den kvikke læser vil nu have opdaget, at det kun er min mand, jeg taler om her – ikke mig. Men det er faktisk også sådan, det er. Hjemme hos os, er det min mand (og søn…), der er klartseende og klartfølende, men mig der går op i det uden rigtigt at kunne noget af det!

Landsby-spøgelserne

Nogle år efter flyttede vi på en gård i Ullerup mellem Tårnby og Dragør. Vi havde på det tidspunkt fået en søn, Charlie, der var 1½ år. Der gik ikke ret lang tid, før vi blev opmærksomme på, at hele området i Ullerup var fyldt med spøgelser og ånder – på stort set alle gårdene. Og efterhånden som Charlie voksede op, begyndte han at udtrykke forskellige ting, der understregede, at vi også havde en del spøgelser eller ånder på vores egen gård.

LÆS OGSÅ Spirituelle sten & krystaller

Efter noget tid fortalte Claus mig, at han havde set nogle af de her ånder og spøgelser, og vi fik også nogle clairvoyante ud på gården, der skulle hjælpe os med at ”rydde op”, så Charlie kunne blive tryg igen. Jeg skal lige sige her, at som de der fantastiske forældre, vi var, så brugte vi rigtig meget energi på at fortælle Charlie, at der IKKE var nogen spøgelser på gården, samtidig med at vi prøvede at få dem ”fjernet”. Og man kan nok forestille sig, hvor fantastisk det IKKE var for sådan en lille dreng at få at vide, at alt hvad han følte og mærkede var forkert!

Vores kloge børn

Det hele tog en drejning i familien, da Charlie var 11 år, og vi fortalte ham, at alle hans følelser og indsigter var rigtige. Det var faktisk vores shaman, der mere eller mindre beordrede os til at sige det til ham. Aldrig har jeg set et barn blive så lettet – det var på samme tid smukt og enormt skamfuldt for mig som mor. Og her begyndte vores spirituelle rejse for alvor. Claus erkendte over for ham, at han kunne mærke og se det samme som Charlie. Og jeg begyndte for alvor at studere det mere bevidst for at kunne hjælpe Charlie og støtte op om hans evner, som vi vidste, ville udvikle sig endnu mere i takt med, at han blev ældre.

LÆS OGSÅ Mit liv med astrologien

Stol på dig selv

På min videre rejse har jeg fået åbnet op for nogle centre, der giver mig adgang til forskellige smukke oplevelser, hvor jeg bl.a. har ”været i kontakt med” en kær venindes mor, der havde budskaber til hende. Jeg har også været på clairvoyancekurser, hvor jeg har lært at formidle budskaber. Jeg arbejder med Tarot-kort og englekort, og laver oplæg både til mig selv og andre.

Stol på dig selv og vær nysgerrig – det åbner op for de smukkeste oplevelser.

Men i det daglige er det en intuitiv følelse i mig selv, der handler om, at min sjæl taler og kan mærke, hvad der er rigtigt og forkert i forskellige situationer. Jeg bruger det både i min praksis og i min dagligdag, hvor jeg får budskaber og bliver guidet og vejledt.

Og nu kan jeg hele tiden guide og vejlede min søn, når han står over for forskellige oplevelser og valg. For nu ved jeg, hvad det handler om og kan bruge min intuition, når jeg guider ham.

LÆS OGSÅ Et passioneret liv

Foredrag

Da jeg ved, at der går mange rundt i verden og ikke rigtig kan finde hoved og hale i det her spirituelle univers, holder jeg foredrag om min egen rejse ind i den spirituelle verden. For jeg har både været den forælder, der har ignoreret mit barns følelser, og hustruen der har været del i en konkurs, der jo opstår, fordi man ikke lytter til budskaberne og går vejen. Og den rejse fortæller jeg om, så man kan få et indblik i, at det faktisk ikke behøver være så mærkeligt ”det der spiritualitet”!

Du finder event her på MOOLA og på hjemmesiden www.lorenas.dk

Stol på dig selv og vær nysgerrig – det åbner op for de smukkeste oplevelser.

I kærlighed

Lorena

LÆS OGSÅ Spiritualitet, livsformål og fingerprintsanalyse

Kunne andre i dit netværk have glæde af at læse om Mit liv med engle og ånder? Del meget gerne på de sociale medier

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 3 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+